59
59
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
272
272
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Statsforvaltningen Nykøbing Falster

Statsforvaltningen Nykøbing Falster

|
Lolland & Falster
|
Indrykket 03-01-2018

Børnesagkyndig rådgiver søges til Statsforvaltningen, Afdeling Nykøbing Falster

Statsforvaltningens søger børnesagkyndig rådgiver til Afdeling Nykøbing Falster

 

Statsforvaltningen har behov for en dygtig og erfaren børnesagkyndig til at holde møder med forældre og børn. Vi søger derfor en børnesagkyndig rådgiver til det familieretlige kontor i Nykøbing Falster med tiltrædelse 1. marts 2018 eller snarest muligt. 

 

Opgaver

I komplicerede sager om skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl og samvær skal du 

 

  • afholde samarbejdsmøder med forældre 

  • rådgive forældre og børn i forbindelse med samarbejdsproblemer og uenighed om samvær, forældremyndighed, barnets bopæl m.m.

  • indgå i tværfaglig sagsbehandling sammen med en jurist

  • afholde samtaler med børn i den skolesøgende alder med henblik på inddragelse af barnets perspektiv

  • overvåge samvær mellem barn og forælder

  • være ansvarlig for en børnegruppe

 

 

Alle opgaver håndteres med fokus på barnets perspektiv.

 

Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, kan du henvende dig til kontorchef Annette Gregersen på telefon 72 56 75 38 eller souschef Lene Mikkelsen på telefon 72567850.

 

Kvalifikationer

Vi lægger vægt på, 

 

  • at du er erfaren socialrådgiver med solide børnesagkyndige kompetencer eller psykolog, herunder

  • at du har viden om, erfaring med og interesse for konflikthåndtering og børns udvikling set i forhold til de særlige problematikker som livet i en skilt familie rejser. 

  • at du har lyst til at arbejde indenfor det familieretlige område samt har interesse for at tage del i de udviklings- og omstillingsprocesser.

 

 

Du skal være personlig robust og konstruktiv i situationer præget af følelser, krisereaktioner og til tider højt konfliktniveau.

 

Vi tilbyder dig

Et spændende og alsidigt job med intern og ekstern supervision samt muligheder for kollegial sparring.

 

Ansættelsesvilkår

Ansættelsesområdet er Børne- og Socialministeriet, og du vil få tjenestested i Nykøbing Falster, men skal være indstillet på, at der kan være tale om nogen mødeaktivitet i Ringsted. Du vil blive ansat efter relevant overenskomst for socialrådgivere eller psykologer. Stillingen er på fuld tid, og vi har flekstid. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børneattest for den ansøger, der tilbydes ansættelse. 

 

Ansøgning

Hvis du er interesseret i stillingen, sender du ansøgning sammen med cv og anden relevant dokumentation elektronisk via stillingsopslaget på Statsforvaltningens hjemmeside, www.statsforvaltningen.dk - senest den 21. januar 2018.  

 

Statsforvaltningen ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Kontakt

Statsforvaltningen Nykøbing Falster

Dronningensgade 30
4800
Nykøbing Falster
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-01-2018
Udløber:
21-01-2018
Kviknummer:
LJA-54000761
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Lignende job
Aktiv Weekend
Silkeborg, Midtjylland
Frist:
18-06-2018
Hjørring Kommune
Hjørring, Nordjylland
Frist:
01-07-2018