152
152
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
152
152
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Svendebjerggård

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 30-03-2021

Da vores børnefamiliepædagog skal på barsel, søger vi en pædagog til vikariat på 37 timer.

Da vores børnefamiliepædagog skal på barsel, søger vi en pædagog til vikariat på 37 timer.



Vi kan tilbyde et spændende vikariat til dig, hvor du får en unik mulighed for at sætte din faglighed i spil i forhold til vores børn og familier på Svendebjerggård.

Frelsens Hærs krisecenter og botilbud Svendebjerggård er et selvejende tilbud under servicelovens §§ 109 og 110, der har driftsoverenskomst med Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden.



Svendebjerggård tilbyder midlertidigt husly, sikkerhed, rådgivning og omsorg til kvinder og mænd samt deres eventuelle medfølgende børn. Vi har fokus på, at borgeren via deres ophold, kan få mulighed for at lave et vendepunkt i deres liv, og at de derved kan få mulighed for et så aktivt og samfundsdeltagende liv som muligt.



Svendebjerggård er et livligt hus, der er omgivet af den skønneste store have. Børnene gør stor brug af vores have med legeplads, vores indendørs legerum og de færdes gerne på gangene og i vores opholdsstuer. Derfor ønsker vi en pædagog, der har sans for at gribe de gode muligheder, der hele tiden byder sig for at lære børnene og familierne godt at kende.



Som børnefamiliepædagog har du et særligt ansvar for, at alle medindskrevne børn får mulighed for det bedste ophold på Svendebjerggård. Vi ønsker derfor en smilende og udadvendt pædagog, der allerede fra familiens første dag på Svendebjerggård tager imod familien og igennem hele forløbet er med til at sikre et fagligt velfunderet forløb. Dette forløb skal både sikre, at familierne får mulighed for at bearbejde det svære, og at de får mulighed for at opleve et frirum med glæde og samvær, mens de bor på Svendebjerggård.



Vi har plads til 29 borgere/familier fordelt på to etager. Vi er organiseret i to tværprofessionelle teams og har fokus på udvikling af det gode teamsamarbejde, det tværgående interne samarbejde og på det eksterne samarbejde. Svendebjerggårds praksis tager afsæt i en multiteoretisk forståelse af, at mødet med mange og hyppigt skiftende borgere med komplekse livsomstændigheder fordrer et nuanceret beredskab af teori og metoder. Vores menneskesyn udspringer af Frelsens Hærs menneskesyn, at ethvert menneske er værdifuldt præcist, som det er.



Barselsperioden løber fra 1. juni 2021 og mindst 10 måneder frem. Yderligere forlængelse kan evt. blive en mulighed.

Arbejdstiden ligger mandag - søndag i tidsrummet kl. 7.00 - 22.30. I hverdagene har du aftenvagt mandage og onsdage - tidspunkter for aftenvagterne aftales nærmere. Du vil også have indflydelse på, om du vil arbejde hver 2. eller 4. weekend.



Vi kan tilbyde dig:

  • Et udviklingsorienteret krisecenter og botilbud, hvor udvikling er en del af den daglige praksis og foregår i et medsynsorienteret og tværprofessionelt perspektiv.
  • En faglig stærk kollegagruppe med stort engagement
  • En ledelseskultur der er optaget af udvikling, forventning om at medarbejdere gør deres bedste og bringer sig selv i spil med ideer, sparring, faglighed, viden og engagement.
  • Et spændende samarbejde med vores børnefamilier, hvor du sammen med vores psykolog og socialfaglige medarbejdere står i spidsen for, at familierne får tilbudt et godt forløb.
  • Obligatorisk ekstern supervision
  • Undervisningsforløb for alle professionsfaglige medarbejdere






Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog
  • Gerne har døgninstitutions erfaring
  • Er empatisk, medsynsorienteret og tænker sammenhæng mellem krop, sjæl og psyke.
  • At du tør sætte dig selv i spil
  • Har stærke, relationelle kompetencer, og forstår at omsætte dem i arbejdet med mennesker, der befinder sig i komplekse sociale situationer.
  • Har erfaring i at arbejde med børn og familier
  • Tror på, at alle mennesker uanset baggrund har mulighed for at udvikle sig
  • Gerne har erfaring med at arbejde i grupper
  • Er god til at veksle mellem at arbejde selvstændigt og i teams
  • Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner til brug for dokumentation af det sociale arbejde.
  • Ser vigtigheden i at samarbejde med eksterne samarbejdspartnere f.eks. andre myndigheder


For nærmere information om stillingen kan Mie Vestergaard Madsen træffes på telefon 38619870.



Ansøgningsfrist: søndag den 18. april kl. 12.00



Samtaler: onsdag den 21. april



Løn: efter gældende overenskomst





Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Svendebjerggård

Catherine Boothsvej 20
2650
Hvidovre
Praktisk information
Oprettet:
30-03-2021
Udløber:
18-04-2021
Kviknummer:
LJA-81896404
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce