52
52
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
204
204
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Behandlingshjemmet Nødebogård

|
Nordsjælland
|
Indrykket 22-11-2019

Døgnbehandlingsinstitutionen for psykisk sårbare unge, Nødebogård, søger engagerede socialpædagoger 37 timer ugentligt til ny afdeling i Bagsværd

Vil du være med til at opstarte en ny afdeling i Bagsværd og brænder du for at gøre en kæmpe forskel, for særligt psykisk udfordrede unge?

Vi er en døgnbehandlingsinstitution under Region Hovedstaden og stillingerne er ledige pr. 01.01.2020 eller snarest derefter.

Målgruppen er normaltbegavede børn og unge i alderen 12-18 år, med komplekse psykiatriske diagnoser.

Nødebogård står overfor et paradigmeskifte, idet vi skal kunne varetage de fleste af de opgaver, som kommunerne ikke selv kan tage hånd om. Derudover skal vi indføre en multiteoretisk tilgang. Vi har stadig vores teoretiske fundament, men skal supplere tilgangen med kognitive, systemiske og narrative teorier og metoder. Dette skal vi blandt andet for at styrke vores samarbejdsrelationer til psykiatrien og kommunerne.



I Bagsværd er vi ved at opstarte en delvist lukket afdeling til 14 unge, hvor der kan laves pædagogiske observationer og behandlingsforløb og hvor de unge i kortere perioder kan tilbageholdes, hvis de er til fare for sig selv eller andre.

Du får derfor stor mulighed for at være med til at opbygge og udvikle afdelingen.

Nærvær og omsorg er en stor del af rammerne, og det er en prioritet for os, at vores unge altid føler sig velkomne og vellidte.

Vi er en personalegruppe bestående af pædagoger og sygeplejersker, samt flere faste vikarer. Som medarbejder på Nødebogård, bliver du en del af en organisation med høj faglighed. Samarbejdsvillighed og foranderlighed kendetegner en normal hverdag.

Vi søger uddannede socialpædagoger

  • der har opdateret viden, forståelse og indsigt i målgruppens udfordringer
  • der er anerkendende og ressourcefokuseret i sin tilgang til mennesker
  • der er tydelig og organiseret i dagligdagen, men samtidig kan være fleksibel i tilgangen til den unge hvis noget ikke virker.
  • der reflekterer over både teori og praksis og kan anvende dette til at skabe forandring der virker
  • der kan og vil arbejde døgn og aften og som kan være fleksibel i arbejdstider hvis det bliver nødvendigt
  • der selvstændigt kan varetage en kontaktpædagogrolle og i samarbejde med den unge, evt. forældre, kolleger, ledelse og øvrige samarbejdspartnere kan tage del i udarbejdelsen af behandlingsplaner og behandlingsarbejdet, som er grundstenen for arbejdet med den unge
  • der har gode samarbejds- og formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt
  • der skal kunne overholde deadlines
  • der er fortrolig med IT og den skriftlige dokumentation af den pædagogiske indsats
  • der har lille kørekort og vil køre bil i det daglige arbejde
Du skal trives med at yde stor omsorg, høj faglighed og navigere i en hverdag, hvor du aldrig ved, hvad dagen bringer. Vi forventer at du som person er tydelig og bevidst om egne og andres grænser, samt at du er empatisk anlagt og kan handle roligt i tilspidsede situationer.

Vi tilbyder
  • en arbejdsplads med et godt psykisk arbejdsmiljø præget af gensidig respekt og åbenhed
  • Ansættelse i en organisation hvor udvikling og faglighed er en vigtig del af behandlingsarbejdet.
  • Løbende supervision samt opkvalificering gennem faglige temadage
Vi forventer At du har erfaring med relationsarbejdet med unge, med komplekse længerevarende psykiatriske problemstillinger og at du kan rumme at være i et miljø der til tider bærer præg af dette, at du er psykisk robust og at du er indstillet på at arbejde med udadreagerende unge.

Praktiske informationer Nødebogård/Bagsværd er en del af behandlingsinstitutionen Nødebogård som har 2 døgnafdelinger med henholdsvis 9 og 10 pladser, en intern behandlingsskole, hvor der også går dagelever og en STU i Nødebo.

I Hillerød er vi ved at bygge et bofællesskab for 6 voksne og derudover er der 1. værelses lejligheder, hvor borgerne også er en del af fællesskabet.

I Bagsværd er også tilknyttet husassistenter, psykolog, socialrådgiver, sekretær, pedel og afdelingsleder.

Ansøgningsfrist Som ansøger forventer vi, at du har læst vores hjemmeside, inden du søger. Kan du genkende dig selv i denne, samt i ovenstående, vil vi se frem til at modtage en ansøgning fra dig snarest – sidste ansøgningsfrist er torsdag den 12.12. 2019 kl. 12.00.

Du skal forvente at arbejde hver 2. weekend og du bliver ansat i blandede vagter. Der er faste nattevagter ansat. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 17.12.2019

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes via link.

Vil du vide mere? Kontakt afdelingsleder Pia Grosse på telefon 3861 9852 eller på pia.grosse@regionh.dk -også hvis du ønsker at blive ringet op

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Behandlingshjemmet Nødebogård

Kildeportvej 20, Nødebo
3480
Fredensborg
Praktisk information
Oprettet:
22-11-2019
Udløber:
22-12-2019
Kviknummer:
LJA-77692902
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce