137
137
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
137
137
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Region Midtjylland

|
Østjylland
|
Indrykket 14-07-2020

Er du pædagog, og brænder for specialområdet, er det måske lige dig vi søger til Fenrishus pr. 1. oktober 2020 eller efter aftale.

Vi er i en rivende udvikling, og pga. flere indskrivninger og stigende børnetal søger Fenrishus et antal pædagoger. Har du en stærk faglig og personlig profil, mod på faglige udfordringer og udvikling og vægter tværfagligt samarbejde højt, er dette job måske noget for dig.
 
Lidt om Fenrishus
Fenrishus er en afdeling under Specialområde Børn og Unge (SBU) og ligger på Fenrisvej i Aarhus. Børnene og de unge er i alderen 0-25 år, med komplekse, massive og varige psykiske og fysiske handicap. Alle børnene og de unge er kørestolsbrugere.
På Fenrishus arbejder pædagoger, sygeplejersker, assistenter og terapeuter i et stærkt tværfagligt miljø.
 
Vi arbejder systematisk med udarbejdelse af mål og delmål for det enkelte barn og ung ud fra den kommunale handleplan, samt kvalitetssikrer indsatsen gennem Socialtilsynets kvalitetsmodel.
Vi arbejder pædagogisk gennem delmål, sansemotorik, aktiviteter og lejringer. Vi arbejder ud fra en individuel tilgang til børnene, hvor børnenes færdigheder, kompetencer og behov er i centrum. Det pædagogiske arbejde tager udspring i neuroaffektiv udviklingspsykologi (NAU), og derigennem er vores fokus at skabe relationer og indgå i samspil med børnene og de unge, da det er gennem vores samspil, at deres udviklingsmuligheder understøttes.
 
Vi skaber genkendelighed for børnene og de ung - både gennem dagsstrukturer, delmål, individuelle kommunikationsformer og i vores pædagogiske og sundhedsfaglige tilgang.
Gennem observationer og plejemæssige tiltag sikrer vi, at børnenes og de unges helbred er det bedst mulige. Idet at alle børn og unge på Fenrishus har diagnoser af livstruende karakter, og deraf kortere forventet levetid, arbejdes ud fra den palliative tilgang, hvilket kort fortalt indebærer fokus på lindring af lidelse samt livskvalitet for det enkelte barn/unge og dennes familie.
Vi behandler, i samarbejde med speciallæge i pædiatri, de komplikationer barnet har eller får, som følge af sit handicap.
Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med børnenes forældre.
 
Vi tilbyder:

  • et arbejde med børn og unge, der har komplekse problemstillinger, hvor fokus er på barnets/den unges ressourcer, behov og livskvalitet
  • en spændende arbejdsplads i et stærkt fagligt og udviklende miljø, hvor respekt, tværfagligt samarbejde, nærvær og åbenhed er nøgleordene
  • at dine idéer til udvikling af afdelingen tages seriøst af ledelsen
  • et selvstændigt arbejde med mulighed for personlig og faglig udvikling
  • et meningsfyldt arbejde, med gode kollegaer og dage, der aldrig er ens
  • et arbejde, hvor du kan gøre en forskel – hver dag
  • Individuelt introduktionsprogram og oplæring
 
Forventninger til dig:
Fenrishus søger pædagoger, der har lyst til at være en del af en afdeling i udvikling.
Vi er på udkig efter pædagoger, der kan håndtere udfordrende situationer, samtidig med, at skabe tryghed og udvise omsorg for både barn, forældre og kollegaer.
 
Du vil komme til at samarbejde med de øvrige faggrupper i tværfaglige teams, hvor samarbejdet bygger på gensidig dialog og åbenhed.
 
Som pædagog på Fenrishus arbejder du professionelt med børn med komplekse problemstillinger. Det er et arbejde som kræver stor faglig dygtighed og respekt for det enkelte menneske. I perioder hvor børnene er særligt syge, vil det pædagogiske arbejde ikke nødvendigvis fokusere på udvikling eller vedligehold af færdigheder, men overvejende fokusere på at skabe livskvalitet for det enkelte barn igennem nærvær, omsorg og lindring.
 
Du skal være i stand til at indgå i et tæt samarbejde med forældre og værger. Vi ønsker åbne og aktive kolleger, som vil medvirke til, at afdelingen er et trygt sted at være for børn/unge og deres forældre og værger, og samtidig er en god arbejdsplads for medarbejderne.
 
Har du erfaring inden for området er det en fordel, men ingen betingelse.
 
Arbejdstid:
Du skal forvente at arbejde i skiftende vagter dag/aften og hver anden weekend. Der kan forekomme enkelte nattevagter.
 
Yderligere oplysninger:
Er du interesseret i at vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ulla Monrad Jensen på tlf. 23438525 eller søge oplysninger på vores hjemmeside: www.sbu.rm.dk.
 
Der vil blive afholdt samtaler uge 34.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Region Midtjylland

Fenrisvej 37
8210
Aarhus V
Praktisk information
Oprettet:
14-07-2020
Udløber:
13-08-2020
Kviknummer:
LJA-80657761
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
CSM:Øst
Frederiksberg, Storkøbenhavn
Frist:
17-08-2020