59
59
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
266
266
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 03-06-2019

Familieplejekonsulent til Center for Familiepleje

Søger du nye faglige udfordringer på en dynamisk arbejdsplads, og har du interesse for familieplejeområdet, så har vi et spændende job til dig i Center for Familiepleje i Københavns Kommune.

 

Center for Familiepleje er i gang med et større generationsskifte, derfor opslår vi en ledig stilling som familieplejekonsulent med tiltrædelse den 1. august 2019.

 

Som familieplejekonsulent er du en del af Faglig Afdeling, der rekrutterer plejefamilier, sikrer kvalificerede match til børn i aflastning- og døgnpleje og yder pædagogisk supervision til plejefamilier. Herudover tilbyder vi efteruddannelse til alle plejefamilier og yder psykologisk supervision efter behov. Vi arbejder udviklingsorienteret med matchning og med pædagogisk supervision af plejefamilier med henblik på, at flere børn og unge kan profitere af at bo i en familiepleje.

 

Om stillingen

Stillingen er på 37 timer ugentligt. De primære opgaver er at rekruttere og matche børn, unge og plejeforældre samt undersøge og godkende netværksplejefamilier. Arbejdet omfatter også indgåelse af kontrakter og øvrige vilkår for plejefamilierne.

 

Herudover skal du yde pædagogisk supervision til plejefamilier, herunder udarbejde notater i sagerne samt arbejde tæt sammen med kommunens sagsbehandlere med afsæt i forvaltningens omstilling: Tæt på Familien og Borgerens Plan.

 

Din profil

Du er fx uddannet socialrådgiver, pædagog eller har anden relevant uddannelse med 4-5 års praksiserfaring inden for børne- og ungeområdet samt kendskab til betydningen af social udsathed og omsorgssvigt for børn og unges udvikling. Du har erfaring med at tale med børn og unge, kendskab til anbringelsesområdet og indsigt i kommunale arbejdsgange.

 

Du har relevant efteruddannelse og sætter pris på faglig udvikling. Du har erfaring med at give og modtage supervision og reflekterer gerne over din egen praksis. Du befinder dig godt i konsulentrollen, og vi ser gerne, at du har erfaring med socialt gruppearbejde og ledelse af netværksgrupper.

 

Vi forventer, at du er et engageret menneske med stærke samarbejdsevner og blik for tværfaglighed, at du kan arbejde struktureret og har gode skriftlige kompetencer. Jobbet kræver, at du er i stand til at håndtere krydspres, skabe overblik, arbejde analytisk, udvise handlekraft, naturlig autoritet og fleksibilitet.

 

Vi forventer, at du har kørekort og bil til rådighed.

 

Om Center for Familiepleje

Center for Familiepleje er Københavns Kommunes familieplejeorganisation. Centret består af en faglig afdeling, et videnscenter og en administration. Faglig Afdeling består af 25 familieplejekonsulenter og en psykolog, der varetager den daglige kontakt til de ca. 550 plejefamilier, som centret samarbejder med.

 

Som arbejdsplads er Center for Familiepleje kendetegnet ved en varm og anerkendende atmosfære og et stærkt fagligt miljø, der aktivt opsøger ny viden og udvikling. Vi har et højt fagligt ambitionsniveau, men lægger også vægt på at være en familievenlig arbejdsplads.

 

Center for Familiepleje er fysisk beliggende i Svendborggade på Østerbro.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse den 1. august 2019 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

 

Vil du vide mere

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte chef for Faglig Afdeling Anne Melchior Hansen på 2374 5887. Du kan også læse om os på centerforfamiliepleje.dk og på vores side på Facebook.

 

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og dokumentation for din uddannelse.

 

Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 20. juni 2019

 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 25. juni 2019.

Kontakt

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Svendborggade 5
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-06-2019
Udløber:
20-06-2019
Kviknummer:
LJA-73816006
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Konsulent og rådgivning,
Socialrådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Gentofte Kommune
Gentofte, Storkøbenhavn
Frist:
26-08-2019
Gentofte Kommune
Gentofte, Storkøbenhavn
Frist:
05-09-2019