96
96
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
96
96
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Hjemmeplejen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 14-10-2020

Forløbskoordinator til Hjemmeplejens Tværfaglige Specialteam

Om jobbet

Hjemmeplejen søger en ny kollega til vores tværfaglige specialteam. Teamet yder praktisk hjælp, pleje og omsorg samt psykisk støtte til borgere som er i en kompleks sygdomsmæssig, social og økonomisk situation.

Vi arbejder med fokus på muligheder og løsninger på tværs af hele hjemmeplejen og i samarbejde med borgerne.

I specialteamet er vi social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejerske, ergoterapeut og gruppeleder.

Mødetiden ligger mandag til fredag mellem kl. 8.00 – 15.30 med mulighed for aften og weekend arbejde ud fra teamets behov. Transporten mellem borgerne foregår på egen cykel i dagtimerne.

 

Din profil

Du er uddannet socialpædagog, pædagog, fysioterapeut, socialrådgiver eller ergoterapeut.

Vi sætter pris på at du er fleksibel, initiativrig, engageret og medvirker til at skabe helhed og sammenhæng imellem relationer og faglighed.

Du har menneskekundskab, gode kommunikative evner samt medvirker til et godt arbejdsmiljø ved at være positiv og humoristisk.

 

Derfor skal du vælge os

I Hjemmeplejen arbejder vi med en anerkendende tilgang og en åben/respektfuld dialog. Du møder engagerede medarbejdere, udfordrende borgere og komplekse hjem.

Vi udvikler nye metoder i samspillet mellem praksis og faglighed/teori.

Der er en løbende kompetenceudvikling i form af undervisning, supervision og faglig sparring mellem kollegaerne.

Medarbejdergruppen arbejder tæt sammen men vi arbejder også selvstændigt.

 

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på 37 timer om ugen.

 

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte gruppeledende sygeplejerske Charlotte Winther eller ergoterapeut Susanne Newton på 36 37 75 23.

Arbejdssted: Hjemmeplejen, Egegårdsvej 39.

 

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 1. november 2020. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

 

Om os

Rødovre Kommune indfører røgfri arbejdstid fra 1. januar 2021. Mangfoldighed ses som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Hjemmeplejen

Egegårdsvej 39
2610
Rødovre
Praktisk information
Oprettet:
14-10-2020
Udløber:
01-11-2020
Kviknummer:
LJA-81271881
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce