173
173
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
173
173
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bredegaard

|
Nordsjælland
|
Indrykket 01-10-2021

Gør en forskel som pædagog ved at have situationsfornemmelse, være initiativrig og være god til at lytte

Når man spørger beboerne på Blindecenter Bredegaard hvad de ønsker sig af kvaliteter hos nye medarbejdere siger de blandt andet følgende:

  • Du skal kunne hjælpe mig med det som er svært. Du skal kunne forstå blindhed og give mig tryghed. Jeg vil også gerne have hjælp til min pc og iPhone. – Tanja Maj
  • Du skal kunne forstå os og vores behov. Du skal hjælpe mig med at gøre min hverdag så forudsigelig som muligt. – Nicholas
  • Du skal have god situationsfornemmelse og være initiativrig. - Sabro
  • Du skal kunne lave mad sammen med mig og læse min post for mig, ikke kun rudekuverter. – Søren
  • Du skal gøre en indsats for at forstå blindhed og hjælpe os med at holde orden i huset. - Ulla
Fællesnævneren for beboerne på Blindecenter Bredegaard er synshandicap. Derudover har alle beboerne andre funktionsnedsættelser, både kognitive og fysiske. Bredegaard er et højt specialiseret bo- og dagtilbud efter servicelovens §§ 108, 103 og 104 og du vil derfor blive uddannet i blandt andet mobility og synspædagogik.

Arbejdet på Bredegaard er spændende og afvekslende, tempoet er højt og de primære arbejdsopgaver er, at hjælpe og støtte beboerne i botilbuddet i at kunne leve et godt, trygt og indholdsrigt liv med arbejde, fritid og personlige gøremål herunder personlig pleje. Sammen med dine kolleger og beboerne vil du tilrettelægge tværfaglige indsatser med det formål, at udvikle og forbedre beboernes muligheder og færdigheder.

Du skal ikke kunne det hele

Du behøver ikke kunne sætte flueben ud for alle nedenstående punkter. Vigtigere er, at du er drevet af lysten til at lære og arbejde med Bredegaards meget forskellige beboere. Du arbejder i beboernes hjem og derfor er det også vigtigt, at du med udgangspunkt i din faglighed kan danne meningsfulde relationer til beboerne.

Derudover ønsker vi os en kollega som

  • er uddannet pædagog gerne med erfaring inden for det specialiserede socialområde
  • har interesse i synspædagogik og syns(re)habilitering
  • gerne har erfaring med neuropædagogik
  • anser pleje og omsorg som en del af den pædagogiske indsats
  • hviler solidt i din faglighed og bringer den i spil i hverdagen, hvor de tværfaglige beslutninger føres ud i livet
  • har gode kommunikative evner og kan dokumentere dit arbejde – vi anvender fagsystemet Nexus
Hos os får du

  • Godt introduktionsforløb og mentorordning
  • Kontaktperson for 1-2 beboere med ansvar for udarbejdelse af ICF, individuelle planer og målarbejde
  • Kolleger med mange forskellige faglige baggrunde fx ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og synskonsulenter, hvilket giver dynamik i det tværfaglige samarbejde
  • En arbejdsplads, hvor brugerinddragelse er centrum i alt hvad vi gør
  • Neuropædagogisk supervision
  • Fokus på pårørende- og netværkssamarbejde
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et arbejdsmiljø med plads til humor og hinanden
Botilbuddet består af 41 boliger fordelt på to tværfaglige teams. Dagtilbuddet består af et aktivitets- og samværstilbud og værkstedsenheder med beskæftigelse indenfor træ, metal, montage, tekstil, musik og medier. Læs mere om os på www.blindecenterbredegaard.dk.

Vilkår, yderligere oplysninger og ansøgningsfrist

Stillingen er på 37 timer om ugen og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er som udgangspunkt fordelt på dag og aften i tidsrummet 07:00 – 23:00 på hverdage, hver tredje weekend og helligdage med mulighed for indflydelse på egen arbejdstid. Vi har faste nattevagter.

Tiltrædelse 1. november 2021 eller snarest derefter. Ansøgning vedlagt CV og evt. andre relevante bilag bedes sendt via link senest fredag d. 15. oktober 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 42 og 43. Samtalen vil ca. vare en time, hvoraf de sidste 15 minutter er samtalen med beboeransættelsesudvalget.

Hvis du har spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte funktionsleder Louise Rubin på telefon 2476 8738 eller funktionsleder Gitte Kuszcz på telefon 2037 0416 i tidsrummet mandag-fredag kl. 11.00-14.00.

Kontakt

Bredegaard

Lindelyvej 5
3480
Fredensborg
Tlf: 23247754
Praktisk information
Oprettet:
01-10-2021
Udløber:
15-10-2021
Kviknummer:
LJA-82741604
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed