69
69
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
69
69
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Gentofte Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 08-09-2020

Helhedstilbuddet Boligerne ved Gammelmosen søger nye medarbejdere - pædagog, SOSU-assistent eller omsorgsmedhjælper

Vi søger pædagogiske og/eller sundhedsfaglige medarbejdere, der har lyst til at arbejde i et nyetableret botilbud i nybyggede fysiske rammer, som vi flyttede ind i den 1. februar 2019.

Vi har brug for medarbejdere, der sammen med os – medarbejdere, ledere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere, vil være med til at skabe en god, aktiv og indholdsrig hverdag for og sammen med beboere.

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med engagerede kolleger, hvor der er faglige og personlige udviklingsmuligheder og fælles personaleudvikling, og hvor faglige dialoger skaber nye indgangsvinkler til komplekse pædagogiske opgaver.

Du vil modtage grundig introduktion og oplæring vedrørende borgerne.
Arbejdsturnus i dag- og aftenvagter inkl. hver 2. weekend samt helligdage, ingen nattevagter.

Stillingerne er som udgangspunkt på 32-37 timer ugentlig, med tiltrædelse 1. november 2020 eller efter aftale.

Om Boligerne ved Gammelmosen
Boligerne ved Gammelmosen er et nybygget tilbud, der pr. 1. februar 2019 er flyttet til helt nye fysiske og organisatoriske rammer, hvormed beboere og medarbejdere indgik i nye leve- og personalegrupper på tværs af tilbuddet. Såvel beboere som medarbejdere kom fra en større organisation i Gentofte Kommune.

Boligerne ved Gammelmosen er et helhedstilbud efter ABL § 105, stk. 2 og § 104, hvor der bor 24 voksne borgere i alderen fra 34-69 år, med kognitive funktionsnedsættelser, som samtidig har diagnosticerede sindslidelser såsom OCD, skizofreni, affektive psykose, angst, demens og/eller adfærdsudfordringer. Boligerne ved Gammelmosen består af 3 huse, hvor der bor hhv. 9, 9 og 6 borgere. Enkelte borgere kan i perioder være selvskadende og have udadreagerende adfærd.

Beboerne har behov for fysisk og verbal hjælp og støtte i varierende grad fra moderat til fuld hjælp og støtte til alle dagligdagens funktioner, ligesom beboerne har behov for hel eller delvis fysisk og verbal hjælp til hygiejne og egenomsorg.

Boligerne ved Gammelmosen er et Helhedstilbud, hvorfor der er tilknyttet internt Aktivitetstilbud, der benyttes af borgere fra alle 3 huse, og som medarbejder indgår man både i dag- og botilbuddet. Ca. 2/3 dele af borgerne er aktuelt tilknyttet det interne dagtilbud, og en 1/3 del af borgerne benytter aktuelt eksternt dagtilbud.

Alle beboerne har en individuel tilrettelagt dag- og ugeplan, som indeholder almindelige daglige gøremål, dagtilbud, socialt samvær og aktiviteter, som borgerne deltager i med støtte fra en medarbejder og i det omfang, den enkelte formår som aktiv, iagttagende eller passivt deltagende.

Aktiviteter som beboerne deltager i, er bl.a. vendespil, puslespil, ludo, brug af iPad til spil, historier, musik mv., side by side cykling, gåture, busture, yoga, sanseaktivitet, sminkeaktivitet, massage og meget andet. Vi arbejder med aktiviteter på tværs af husene, ligesom vi har tilknyttet en musikpædagog, der forestår forskellige former for musiske aktiviteter individuelt såvel som i grupper.

Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i ”Den indsigtspædagogiske metode”, som tager udgangspunkt i en psykodynamisk referenceramme, og i foråret 2020 har vi igangsat undervisning i Neuropædagogik, hvor fokus er ”det hele menneske”, refleksion, brugerinddragelse og dialog. Vi arbejder med individuelle strukturer og aftaler, idet beboerne profiterer af forudsigelighed og en veltilrettelagt hverdag.

Du er som medarbejder engageret, opsøgende og fokuserer på at være med til at skabe en god hverdag for beboerne. Du skal indgå åbent, aktivt og respektfuldt i samarbejdet med såvel beboerne og pårørende, som med kolleger og ledelse, og vil aktivt medvirke i vores udviklingsproces i Boligerne ved Gammelmosen.

Du har lyst og vilje til at samarbejde med fokus på den enkelte beboers ressourcer og individuelle handleplan, herunder arbejder du omsorgsfuldt, tålmodigt og har etikken med i dit arbejde. Du er i stand til at planlægge og arbejde struktureret med udgangspunkt i beboernes dags- og ugeplaner.

Som person er du robust, stabil, faglig kompetent, samt er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt bl.a. med daglig skriftlig dokumentation og udformning af indsatsplaner og øvrige individuelle planer. Du har en relevant uddannelse som pædagog / social- og sundhedsassistent eller anden relevant uddannelse og/eller har erfaring med borgergruppen.

Få mere at vide
Du er velkommen til at kontakte teamleder Lisa Nartey på tlf. 4013 7205, teamleder Lisa Greve på tlf. 9117 7810 eller forstander Margrethe Nørgaard på tlf. 2482 2917 på hverdage mellem kl. 10-14.

Vi ser meget gerne, at du kontakter os med henblik på et uforpligtende besøg.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelses vilkår i henhold til gældende overenskomst kombineret med lokal forhandling afhængig af uddannelse og kompetencer.

I Gentofte kommune er der en generel politik om, at der indhentes straffeattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist
Tiltrædelse 1. november 2020 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist er 21. september 2020 kl. 12.00

Kontakt

Gentofte Kommune

Stolpegårdsvej 24A
2820
Gentofte
Praktisk information
Oprettet:
08-09-2020
Udløber:
21-09-2020
Kviknummer:
LJA-81044476
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Lignende job
SOLGLIMT
Odsherred, Vestsjælland
Frist:
30-09-2020
CareMatch ApS
Horsens, Østjylland
Frist:
22-10-2020