Kontakt

Region Syddanmark

Adresse
Damhaven 12
7100
Vejle
Telefon 29201116
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Region Syddanmark

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 15-06-2020

Tilsynsførende til domfældte udviklingshæmmede

Da én af vores tilsynsførende går på pension pr. 31. oktober 2020, mangler tilsynsteamet en ny kollega til at føre tilsyn med domfældte udviklingshæmmede borgere. Med henblik på oplæring ønskes stillingen besat pr. 1. oktober 2020. Stillingen er på fuld tid.

Regionen organiserer og udfører det kriminalpræventive tilsyn med udviklingshæmmede med dom på vegne af kommunerne i Region Syddanmark. Tilsynet har til formål at sikre, at den domfældte overholder dommens vilkår, ikke begår ny kriminalitet, samt sætte en positiv udvikling i gang. Der er aftalt retningslinjer for tilsynets tilrettelæggelse, gennemførelse samt samarbejdsformen med kommunerne.

Tilsynet udføres bl.a. på botilbud og i borgerens hjem, og der må forventes en del tid på vejene. Arbejdet vil primært være lokaliseret til det jyske område.

Vi søger en kollega, der:

  • har betydelig erfaring med relationsarbejde, fx uddannet pædagog el. lign.
  • har en høj og bred erfaring inden for området med udviklingshæmmede
  • har kendskab til domfældte udviklingshæmmede
  • evner at have mange bolde i luften
  • trives med en bred samarbejdsflade
  • kan begå sig i mange forskellige miljøer og skabe den gode relation
  • trives med en høj grad af selvstændighed i arbejdet
  • evner skriftlig dokumentation
  • har en helt særlig robusthed
  • har kørekort og kan stille egen bil til rådighed for kørsel (arbejdet vil udgå fra egen bolig)
Som ny kollega får du:

  • Introduktion og oplæring
  • Et spændende og udfordrende job
  • Kollegaer, der har et højt fagligt niveau, og som gerne stiller den til rådighed
  • Flexible arbejdstider
  • Selvstændighed
  • IT til rådighed
Supplerende oplysninger kan indhentes i ugerne 25-28 samt d. 10. august 2020 ved chefkonsulent Lea Friberg tlf. 2920 1116.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV, og relevante bilag. Ved evt. ansættelse indhentes straffeattest.

Ansøgningsfrist er 10. august 2020, samtaler afholdes 18. august 2020. En eventuel 2. samtale vil blive afholdt d. 24. august 2020.

Du vil blive ansat i det regionale socialområde. Du kan finde mere information om Socialområdet på vores hjemmeside www.regionsyddanmark.dk

Du kan endvidere læse mere om tilsynet på www.samraadsyddanmark.dk

Praktisk information
Oprettet:
15-06-2020
Udløber:
10-08-2020
Kviknummer:
LJA-80464098
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning