Kontakt

Helsingør Kommune

Adresse
Birkedalsvej 27
3000
Helsingør
Telefon 49 28 28 28

Helsingør Kommune

|
Nordsjælland
|
Indrykket 06-07-2020

Ungdomsskolen i Helsingør søger 2 specialpædagoger

Ungdomsskolen søger medarbejdere, der har lyst til at indgå i team med dygtige specialpædagoger og specialundervisningslærere inden for undervisning af unge i skolevanskeligheder.

Undervisningen tager udgangspunkt i særligt tilrettelagte lærings- og undervisningsforløb. Undervisningen kan enten foregå på små hold af 6-11 elever eller i særligt tilrettelagte læringsforløb med enkelt elever. Alle læringsforløb tilrettelægges, så eleverne på sigt kan deltage i holdundervisning med henblik på at gennemføre folkeskolens afgangsprøver i dansk, matematik og engelsk. Læs mere på ungdomsskolen.com X-klasserne
Vores elevgruppe er bredt sammensat. De har det til fælles, at de ikke har haft en stabil tilknytning til den almene folkeskole.

Vi tilbyder læringsrum til elever i forskellige læringsvanskeligheder, som skolevægring i længere perioder, og elever der har siddet hjemme på deres værelser og ikke deltaget i et ungdoms- eller familieliv.

Vi har elever med forskellige diagnoser som angst, depression og sent stillede autisme spektrum diagnoser, hvor en behandlingsdel i samarbejde med andre også er en del af skoledagen.

Vi er én kommune, og det er vores fælles unge, derfor søger vi medarbejdere, der kan og vil indgå i samarbejder med andre faggrupper som psykologer, medarbejdere under serviceloven, handicapkonsulenter m.fl.

Vi er en skoleafdeling, der er en del af Ungdomsskolen, som blandt andet har en almindelig 10. klasse med skønne unge mennesker fra folkeskolen, en modtageklasse for de ældste unge m.m. Alle vores elever er i alderen 13-17 år. Målet er at hjælpe eleverne videre til en ungdomsuddannelse ved at udvikle deres personlige, faglige og sociale kompetencer frem mod en livsparathed.

  • Vi søger 1 specialpædagog til at udvikle og koordinere handleplaner i samarbejde med underviserne (37 timer)
  • Vi søger 1 støttepædagog (30 timer), der kan hjælpe en ung pige som er kørestolsbruger, både i undervisningen, kognitivt og gerne med kendskab til autisme og du skal være indstillet på at hjælpe i forhold til andre personlige opgave i løbet af skoledagen.

Vi forventer at:
  • Du er ambitiøs og elsker at arbejde sammen med andre ambitiøse undervisere/pædagoger i teams, som vil gøre alt for eleverne.
  • Du er dygtig og engageret med hjerte og hjerne til at hjælpe den unge videre.
  • Du er alternativ og kreativ.
  • Du skal kunne indgå i et team af lærere og pædagoger, der både skal håndtere undervisning/behandling som et team.
  • Du har værktøjer med dig, som er relevant for denne gruppe af unge

Vi tilbyder:
  • Unge i alderen 13-17 år, der har brug for at blive mødt og set, der hvor de er.
  • Unge både med indlæringsvanskeligheder og normalbegavede med andre problemstillinger
  • Tæt forældresamarbejde.
  • En elevgruppe, der er meget blandet i forhold til de livsomstændigheder, de står i.
  • En elevgruppe, der fordrer stor tålmodighed og empatisk opmærksomhed.
  • En arbejdsplads med høj trivsel og lavt sygefravær.
  • En tilgang til samarbejdet med eleverne, der bygger på deres potentialer - uanset hvor små de er.
  • En pædagogik, der altid tager udgangspunkt i den unge, og hvad der er muligt at åbne i den unges tempo.

Vi arbejder ud fra en løsningsfokuseret tilgang til alle vores opgaver og i tæt samarbejde med Helsingør Kommunes stærke fagligheder.
Bliver du en del af vores team, vil du sammen med ledelse, koordinatorer og kolleger være med til at bidrage til udviklingen af Helsingør Kommunes 7.-10. skoleår for unge, som har brug for et kombineret skole- og behandlingstilbud.

Ring til Mette Hultgren, daglig pædagogisk leder af Ungdomsskolens dagskole på 25 31 11 39 for en uforpligtende afstemningssamtale fra den 27.juli. Du er også velkommen til at aftale et besøg fra den 3.august.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og tages referencer fra tidligere arbejdspladser for den person, der indstilles til jobbet.

Ansøgningsfrist: 6.august 2020.

Vi afholder ansættelsessamtaler den 10.august fra klokken 12.00 og 2.samtaler 18.august fra klokken 12.00

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Praktisk information
Oprettet:
06-07-2020
Udløber:
06-08-2020
Kviknummer:
LJA-80603485
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning