Kontakt

Region Midtjylland

Adresse
Dalstrupvej 30
8500
Grenaa
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Region Midtjylland

|
Østjylland
|
Indrykket 10-08-2020

Pædagog søges til den sikrede behandlingsinstitution Grenen Dalstrup

Pædagog søges til den sikrede behandlingsinstitution Grenen Dalstrup

En af vores medarbejdere har valgt at søge nye udfordringer, derfor søger vi en dygtig pædagog til Grenen Dalstrup, afdeling Nord.

Stillingen er på 37 timer om ugen i gennemsnit. Der er tale om en fastansættelse med døgntjeneste. Tiltrædelsestidspunktet er snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Din faste arbejdsplads vil være på Grenen Dalstrup, afdeling Nord, Dalstrupvej 30, 8500 Grenaa. Det er forudsættes at du har kørekort og egen bil grundet institutionens beliggenhed og opgaver i forbindelse med arbejdet.

Om DOK
Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) er en del af Psykiatri og Social i Region Midtjylland. DOK består af behandlingsinstitutionerne: Grenen Glesborg og Dalstrup, Koglen og MultifunC Midtjylland.
 
Vores vision: "Vi vil forstå og hjælpe den unge til et liv i trivsel og fællesskab - uden kriminalitet, misbrug eller anden skadelig adfærd".  Du kan læse mere om vores virksomhedsmodel på www.dok.rm.dk


Afdelingen
På afdelingen modtager vi unge, der primært er anbragt på grund af kriminalitet, misbrug og eller anden adfærd, der udgør en fare for den unge eller andre. Afdelingen modtager også unge diagnosticeret med forskelligartede psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.

De unge har ofte brug for meget støtte i hverdagen. Derfor er opgaven at hjælpe de unge i trivsel og gøre dem selvstændige og parate til livet, eller eventuelt til at kunne indgå i et større fællesskab på en af vores åbne afdelinger på Grenen. I løbet af en arbejdsdag er der tid til faglig fordybelse, refleksion og sparring. Vi forventer, at du har erfaring og er rolig. Du skal have højt humør, være moden og yderst ansvarsbevidst. 

Om behandlingsinstitutionen Grenen Dalstrup
Grenen Dalstrup er en del af en sikret døgninstitution med to sikrede og en særligt sikret afdeling, hvor der er plads til 15 unge imellem 12-17 år samt dertil knyttede åbne og delvis lukkede afdelinger på Grenen-Glesborg, hvor der er plads til 24 unge.

Grenen Dalstrup modtager unge, der primært anbringes grundet kriminalitet, misbrug og/eller anden adfærd, der udgør en fare for den unge eller andre. Desuden modtager Grenen unge diagnosticeret med psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.


Overordnet er DOK et specialområde i Region Midtjylland. DOK er en engageret, sammenhængende og specialiseret virksomhed, som er organiseret om en struktureret og aktivitetsbaseret dagligdag. Opgaverne løses af empatiske, vidende, kontaktstærke og grænsefaste medarbejdere, der kan og vil indgå i lærerige relationer med de unge. Relationerne skabes gennem aktiviteter og ligeværd i afdelingens fællesskab, der er omdrejningspunktet for at udvikle de unges sociale, boglige og praktiske færdigheder samt skabe trivsel og livsglæde.

Hverdagsprogrammet indeholder bl.a. undervisning, beskæftigelse samt fritids- og idrætsaktiviteter. Grenen har intern skole og værksteder. Derudover tager indsatsen udgangspunkt i individuelle pædagogiske planer og vi arbejder systematisk med den unges udvikling og trivsel. Hverdagen vil ofte være meget struktureret og alle aktiviteter på, og uden for institutionen, planlægges med et behandlingsmæssigt sigte.

Vi tilbyder og forventer
Vi tilbyder en arbejdsplads med et uhøjtideligt fællesskab, hvor vi vil hinanden. Vores udgangspunkt er et positivt menneskesyn, der bygger på ideen om, at medarbejdere af natur er ansvarlige og ordentlige i deres relation til hinanden. Det er vigtigt for os, at behandlingsinstitutionen er et rart sted at arbejde. Vi er en del af en stor
arbejdsplads, hvorfor det er ekstra vigtigt, at du er god til at danne relationer og naturligt tager et ansvar for din og dine kollegaers trivsel.

Vi forventer, at du har gode danskkundskaber såvel skriftligt som mundtligt. Du er tydelig og nærværende i mødet med de unge og kan bevare overblikket i pressede situationer. Du er vant til at blive udfordret psykisk og fysisk, hvorfor du naturligt påtager dig rollen som omsorgsfuld voksen og gerne fungerer som rollemodel i sprog og adfærd.

Det er nødvendigt, at du kan den gode dialog og vil samarbejdet i opgaveløsningen med afsæt i vores vision og værdier. Der vil være stor frihed under ansvar og mange hjælpsomme kolleger med et godt humør.

Vi lægger vægt på
Du har en uddannelse som pædagog og erfaring med unge. Du har et godt kendskab til IT på brugerniveau og gerne har erfaring med Sensum-Bosted. Du skal være rolig og grundig og i stand til at planlægge, gennemføre, evaluere og videreudvikle pædagogiske aktiviteter og metoder med et behandlingsmæssigt sigte.

Du er omstillingsparat, reflekterende, metalliserende og tør udfordre dine kollegaer, så vi kan fastholde og videreudvikle et godt behandlings- og arbejdsmiljø.

Hos os skal det falde dig naturligt at være en vigtig medarbejder, og en vigtig voksen for vores unge, som skaber sammenhæng og kontinuitet – en rød tråd – i en travl hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår  
Stillingen er omfattet af lokalløn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogerne.

Arbejdstid
Du skal være afklaret med at arbejde på et døgntilbud med en fast arbejdsplan og weekendarbejde hver anden weekend. Arbejdstiderne planlægges i et 12-ugers rul, hvor arbejdstiderne i dag er,
14:00 – 14:45 Døgn
14:00 – 23:00 Aften tjeneste mandag til fredag
09:00 – 24:00 Dag/aften lørdag
09:00 – 23:00 Dag/aften søndag

Flere oplysninger om stillingen
Du kan få flere oplysninger om jobbet ved at kontakte afdelingsleder Jens Dam Christensen på telefonnummer: 7847 9070 eller via mailadressen: jens.christensen@ps.rm.dk  

Alle relevante ansøgere opfordres til at søge jobbet uanset køn, alder, religion, seksualitet eller etnisk oprindelse.     
 
Der indhentes straffeattest, og det forudsættes, at du kan godkendes til arbejdet på baggrund af din straffeattest.    
 
Søg stillingen    
Du sender din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Du vil blive guidet igennem rekrutteringsprocessen ved at trykke på knappen "Søg stilling". Alle ansøgninger læses og behandles via rekrutteringssystemet, hvorfor en ansøgning sendt på en anden måde, ikke kan forventes at blive behandlet

Ansøgningsfrist søndag den 20-09 2020. Samtaler forventes afholdt den 24-09-2020.

Vi ser frem til at læse din ansøgning med foto, bilagt relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse.




















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

Praktisk information
Oprettet:
10-08-2020
Udløber:
20-09-2020
Kviknummer:
LJA-80835017
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning