Kontakt

Bo- og Gadeteamet

Adresse
Badehusvej 1, st
9000
Aalborg

Bo- og Gadeteamet

|
Nordjylland
|
Indrykket 10-09-2020

Socialrådgiver eller pædagog søges til gadeteamets opsøgende indsats

Socialrådgiver eller pædagog søges til gadeteamets opsøgende indsats

Da en kollega har fået nyt arbejde søges pr. 1. nov. 2020, en pædagog eller socialrådgiver til en fast stilling på 37 timer om ugen til Bo- og gadeteamet under Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

Aalborg Kommunes gadeteam er et opsøgende team under Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Gadeteamet består pt. af 4 pædagoger og en sygeplejerske. Målgruppen er socialt udsatte borgere, som ofte har levet et liv med massivt og langvarigt misbrug samt perioder med hjemløshed og som kræver en høj grad af omsorg, støtte og opmærksomhed.

Gadeteamet er et akutteam hvis opgave er at yde hjælp og støtte i forbindelse med akut opståede problemer. Ofte består indsatsen af hjælp til:

  • Kontakt til offentlige myndigheder herunder råd og vejledning ifht. kontanthjælp, sygedagpenge, ansøgninger om enkeltydelser, hjælpemidler m.v.
  • Forebyggelse af hjemløshed og hjælp til at finde egnet bolig.
  • Praktisk hjælp og støtte ifbm. flytninger, sygdom eller andre akut opståede situationer
  • Vejledning i forhold til misbrugsproblematik - f.eks. ift. behandling eller reduktion af skader ved aktuelt misbrug.
Gadeteamet laver opsøgende arbejde de steder, hvor udsatte borgere færdes dvs. på gaden, på byens pladser, værestederne og i borgernes eget hjem.

Vi søger: - en selvstændig teamplayer med gå-på-mod og særlig interesse for målgruppen.

Vi ønsker en kollega der:
  • Har erfaring med eller interesse indenfor misbrugsområdet, socialt udsatte borgere og/eller psykiatri.
  • Kan og vil deltage i det opsøgende arbejde på gader, torve og byens varmestuer samt i borgerens eget hjem.
  • Har erfaring i at navigere i det kommunale system.
  • Kan arbejde selvstændigt og evner at planlægge og tilrettelægge sin egen arbejdsdag.
  • Har gode relationskompetencer og formår, at indgå i et tillidsskabende samarbejde med både borgere såvel som interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Er god til at finde løsninger og tænke kreativt, samt have "mange bolde i luften".
  • Er fysisk og psykisk robust og formår at balancere professionelt mellem rollen som privatperson og professionel.
  • Har gode kommunikative kompetencer såvel mundtligt som skriftligt
  • Har kørekort
Arbejdstiden er som udgangspunkt placeret mandag til fredag i dagtimerne, men arbejde på andre tidspunkter af ugen/dagen kan forekomme.

Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte leder Jeannette Fischer på 31 997610 eller gadesygeplejerske Mette Christensen på tlf. 25 200004 på hverdage, mellem kl. 9-14.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 19/10-2020.

Som noget nyt vil vi desuden gerne invitere interesserede ansøgere til informationsmøde om stillingen og gadeteamets arbejde torsdag d. 1/10-2020 fra kl. 17-18 i Café Parasollens lokaler, Boulevarden 19, 9000 Aalborg. Grundet Corona vil der være begrænsning på antal deltagere, hvorfor man skal kontakte Jeannette Fischer på mailadresse: jfis-fb@aalborg.dk for tilmelding til arrangementet.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e053fa36)

Praktisk information
Oprettet:
10-09-2020
Udløber:
11-10-2020
Kviknummer:
LJA-81067009
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning