Kontakt

DUOS A/S

Adresse
Ellebjergvej 52
3600
Frederikssund

DUOS A/S

|
Nordsjælland
|
Indrykket 21-10-2020

Socialpædagog til spændende job

Er du arabisktalende og uddannet socialpædagog? Kan du arbejde i 4 timer ugentligt? Så har 40-årig mand brug for dig til at opnå større selvstændighed og livskvalitet.

Du bruger din faglighed og skaber selvstændighed
I Frederikssund bor en 40-årig mand. Han har brug for dig, der vil hjælpe ham til at blive mere selvstændig og opnå højere livskvalitet.

Han er flygtning fra Syrien og diagnosticeret med periodisk depression i svær grad med psykotiske symptomer. Derudover lider han af angst og personlighedsforstyrrelse og fremstår paranoid.

Han glemmer at tage sin medicin, ligesom han glemmer at spise. Han har også svært ved at varetage sin egen hygiejne, og hans bopæl fremstår ikke rengjort og ryddelig. Det skal du kunne håndtere.

Manden har selv et ønske om at få det bedre og få ro på sine tanker.

Han er meget tilbageholdende, når han er i kontakt med personer, han ikke kender. Så han har brug for din forståelse og tålmodighed.

Arbejdstid
Du er sammen med manden i 4 timer om ugen. Timerne vil være placeret i hverdagene mellem kl. 06 og 17. Nærmere tidspunkter er endnu ikke fastlagt, men forventes at være fleksible og tage hensyn til både manden og dig.

Opstart i jobbet er den 2. november 2020.

Du er en erfaren og robust socialpædagog
Du er uddannet socialpædagog og har erfaring fra relevant job. Du har en robust psyke, der gør dig i stand til at løfte opgaven.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder god løn og pension samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Jens Passarge eller rekrutteringskonsulent Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stilling

Praktisk information
Oprettet:
21-10-2020
Udløber:
16-12-2020
Kviknummer:
LJA-81295593
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning