Kontakt

Region Midtjylland

Adresse
Strandvejen 24-26, Fjellerup
8585
Glesborg

Region Midtjylland

|
Østjylland
|
Indrykket 27-10-2020

Døgntilbuddet Møllebækken søger pædagoger og sundhedsfagligt uddannede medarbejdere, samt studerende under relevant uddannelse, primært til weekendarbejde

Er du en kompetent fagperson med mod på udvikling og kollegialt samarbejde, vil vi gerne høre fra dig.
 
Ansættelse hurtigst muligt.

Om Møllebækken
Møllebækken er en del af Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland og består af et døgntilbud, hvor vi har 8 døgnpladser samt et aflastningstilbud, hvor vi tilbyder 15 børn og unge aflastning. Børnene kan være i aldersgruppen 5-17 år.

Kendetegn for målgruppen er mental retardering med betydelig påvirkning af adfærd, herunder autismespektrum forstyrrelse, epilepsi, sjældne handicaps, fysisk funktionsnedsættelse og erhvervet hjerneskade.

På Møllebækken arbejder vi specialpædagogisk med Neuro Affektiv Udviklingspsykologi og Low Arousal som teoretisk referenceramme. Dette indebærer bl.a. et fokus på barnet og den unges følelsesmæssige udvikling i kombination med en velstruktureret hverdag, hvor anerkendelse, forudsigelighed og genkendelighed, krydret med en tillidsfuld og proaktiv voksen, er hovedingredienser i den pædagogiske praksis.


Møllebækken er beliggende på adressen Strandvejen 24, Fjellerup i et naturskønt område tæt ved skov og strand.
Arbejdstid:
Det er lørdag og søndag vi har behov for flere medarbejdere. Arbejdstiden vil ligge inden for tidsrummet 07-22.15 med arbejdslængde mellem 7 til 12 timer. Der planlægges med arbejde hver anden weekend.

Vi ser gerne at:

  • Du er en positiv person, der trives med leg og aktivitet med børn og unge.
  • Du besidder særlige evner i anerkendende og direkte kommunikation
  • Du kan holde en dagsstruktur
  • Du er rummelig og grænsesættende som støtteperson
  • Du formår at skelne mellem det professionelle, personlige og private niveau på en hensigtsmæssig måde
  • Du indgår i både specialpædagogiske- såvel som pleje- og omsorgsopgaver
  • Du kan holde hovedet koldt i uforudsete situationer
  • Du har relevant erfaring
  • Du indgår i samarbejde med kolleger
  • Du har kørekort til bil
     
     
    Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Socialpædagogernes Landsforbund og Region Midtjylland.

    Der indkaldes til ansættelsessamtaler løbende i processen og opslaget tages af, når rette vedkommende er fundet.
Vil du vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte administrativ teamleder Ole Dixen på telefon 20592434 eller e-mail oledix@rm.dk eller pædagogisk teamleder Jeppe van der Burg på telefon 30512263 eller e-mail jepvan@rm.dk. Begge kan kontaktes telefonisk i tidsrummet 8-10.00.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

Praktisk information
Oprettet:
27-10-2020
Udløber:
27-11-2020
Kviknummer:
LJA-81315922
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning