Kontakt

Horsens Kommune

Adresse
Vesterled 3
8700
Horsens
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Horsens Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 12-11-2020

Horsens Krisecenter for voldsudsatte kvinder søger 2 socialfaglige medarbejdere

Har du stor erfaring med socialfagligt arbejde, så er det dig, vi mangler.

Stillingerne er på 37 timer med arbejdstider fordelt mellem dag, aften og nat samt weekender og helligdage.
Horsens Krisecenter er et tilbud for voldsudsatte kvinder og deres børn. Vores værdigrundlag tager afsæt i at se hver enkelt kvinde som et unikt væsen, der ud fra egne ønsker og behov får brudt med det voldelige forhold og orienterer sig imod et nyt liv uden vold. Vi respekterer den enkelte kvindes ressourcer og beslutninger. På Horsens Krisecenter er der plads til 7 kvinder med børn. Krisecenteret er en selvejende institution efter Servicelovens §109. Krisecenteret har driftsaftale med Horsens Kommune.
 
Den primære funktion i hverdagen vil være at yde kompetent socialfaglig sparring til kvinderne, der opholder sig på krisecenteret. Der arbejdes efter hjælp til selvhjælpsprincippet. Opgaverne kan eksempelvis være krisebehandling, målrettede indsatser for kvinder og dokumentations samt formidlingsopgaver.
Nøgleord for vores værdier er:
Respekt, åbenhed, ligeværd og tolerance.

Metodisk arbejder vi primært ud fra en narrativ tilgang, med afsæt i Horsens Kommunes HPS Strategi 2019-2022.
 
Som socialfaglig medarbejder hos os, vil vi have fokus på:

  • At du har en socialfaglig uddannelse.
  • At du har erfaring med og lysten til i et samarbejde med kvinder og børn, at arbejde målrettet med relevante mål for ophold.
  • At du mestrer dokumentationsopgaverne.
  • At du vægter fagligheden i et samspil mellem dine kolleger, organisationen og samarbejdspartnere.
  • At du dynamisk går ind i arbejdet velvidende at ingen arbejdsopgaver eller dage er ens – udover tilgangen i det metodiske arbejde.
  • At du har interesse for kontinuerlig faglig udvikling samt opdatering inden for det specialiserede område. Gerne en relevant efteruddannelse inden for narrativ samtalepraksis.
  • At du som menneske har evnen til empati samt at rumme andres fortællinger.
  • At du er nysgerrig og fordomsfri i forhold til religion, kultur og oprindelse.
  • At du har et positivt menneskesyn, høj grad af etik og et godt humør.
     
Hos os vil du kunne forvente:
  • En spændende og varieret arbejdsplads, hvor det til tider kan gå hurtigt.
  • En arbejdsplads med komplekse arbejdsopgaver.
  • Engagerede og faglige kompetente kollegaer.
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling.
  • En arbejdsplads i udvikling med mulighed for at bryde grænser og tænke nye tanker.
  • Løbende supervision.

Er du interesseret i at blive vores nye socialfaglige medarbejder kan du få svar på spørgsmål ved henvendelse til:
Afdelingsleder Charlotte Clausen, tlf.: 75 61 81 99

Ansættelse efter gældende overenskomst med forventet start den 1. januar 2021

Ansøgningsfrist er mandag den 23. november

Praktisk information
Oprettet:
12-11-2020
Udløber:
23-11-2020
Kviknummer:
LJA-81378792
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning