Kontakt

Skanderborg Kommune

Adresse
Skanderborg Fælled 1
8660
Skanderborg
Telefon 87947000

Skanderborg Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 18-03-2021

Afløsere til Specialcenter Baunegården

Specialcenter Baunegården søger afløsere i hverdagene samt weekend, med mulighed for merarbejde i ferieperioder.

Er du i gang med et sabbatår, er studerende eller søger du supplement til din deltidsstilling?
Måske er det netop dig vi har brug for!

Vi søger både uddannede og ikke uddannede kollegaer, som interesserer sig for, og gerne vil arbejde med mennesker med psykiatriske lidelser og senhjerneskade / demens, ofte på grund af misbrug.


Lidt om os

Specialcenter Baunegården er et specialplejecenter, bestående af 28 boliger fordelt på 3 afdelinger.

Målgruppen er socialt udsatte borgere med komplekse problemstillinger somatisk, psykisk, kognitivt og socialt.

Specialcenter Baunegårdens 3 afdelinger består af:

  • En afdeling, primært for borgere med psykiatriske problemstillinger. Det drejer sig om permanente boliger til borgere med psykiske lidelser, der har behov for at være i et døgndækket botilbud.
  • En afdeling for primært senhjerneskadede. Borgerne har moderat til svære kognitive skader samt sociale og psykiske problemstillinger. Borgerne har funktionsnedsættelse der medfører en ulempeadfærd der kræver såvel en socialfaglig som en sundhedsfaglig specialiseret indsats. Borgernes funktionsnedsættelse kan være opstået som følge af misbrug, demens og psykiatriske lidelser.
  • En afdeling hvor vi foretager afklaring og / eller stabilisering af borgere i forhold til hele målgruppen. Udrednings/stabiliserings pladserne er beregnet til borgere der enten har behov for afklaring af fremtidige behov gennem en somatisk og psykiatrisk udredning eller borgere der har behov for at blive stabilisereret ift. misbrug, psykiatriske sygdom og lignende.


Om jobbet

Opgaverne består i praktisk bistand og pleje samt socialpsykiatrisk støtte i hverdagen. Opgaverne foregår både i borgerens eget hjem på centeret, men også ud af huset - her stiller vi naturligvis bil til rådighed.

Ud over et spændende og meningsfuldt arbejde, tilbyder vi også en dejlig flok kollegaer, der er med til at gøre dagen lidt bedre og gerne stiller deres faglighed til rådighed.

Til gengæld forventer vi, at du har lyst til at arbejde med mennesker og er interesseret i at lære det du ikke allerede kan. Du skal være stabil i dit fremmøde, og forstå vigtigheden i at have fokus på vores kerneopgave når du er hos vores borgere.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte planlægger Herdis Damgaard på telefon 23 65 20 61 eller socialfaglig koordinator, Tanja Carstens på telefon 21 77 17 87 hvis du har spørgsmål.

Send din ansøgning snarest - der indkaldes løbende til samtale.

 

Praktisk information
Oprettet:
18-03-2021
Udløber:
16-04-2021
Kviknummer:
LJA-81845968
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning