Kontakt

DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND

Adresse
Onsholtvej 242 Onsholtvej 242
8260
Viby J
Telefon 21190407
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND

|
Østjylland
|
Indrykket 19-03-2021

Socialkonsulent til BOAS Aarhus

Socialkonsulent til nyt botilbud i Aarhus

Vil du være med til at skabe et helt nyt uddannelses- og jobrettet botilbud for mennesker med autismespektrum forstyrrelser? Så er her et attraktivt job som socialkonsulent i BOAS Aarhus.


- Har du erfaring indenfor autismeområdet?

- Brænder du for at være med til at skabe en helhedsorienteret ramme for unge mellem 16-40 år, som får dem til at lykkes med uddannelse og job og blive parate til at bo selv?

- Trives du med, at dine arbejdsdage varierer?

- Er du stærk i relationer og dygtig til dokumentationsarbejde?

- Har du en socialfaglig baggrund med stærke pædagogiske kompetencer?


Om det nye BOAS Aarhus


BOAS Aarhus er et nystartet botilbud, hvor målgruppen er unge med en autisme spektrum forstyrrelse, der ikke umiddelbart er parate til at bo selv og som har behov for støtte i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Vi er et botilbud under servicelovens §§ 66 og 107. Vi støtter den enkelte til selvstændigt at indgå i hverdagslivets udfordringer i forhold til at bo selv, uddannelse og beskæftigelse, samt i det sociale liv.

BOAS Aarhus er en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond (SUF), som er en nonprofit, almennyttig fond, der er landsdækkende med 28 afdelinger.

BOAS Aarhus er samtidig en del af et tæt kollegialt og fagligt fællesskab med SUF-afdelingen Special Minds i Aarhus, som hjælper unge med autisme i uddannelse og job.


Hvad indeholder jobbet?


Du bliver en del af et team på to personer, og hvor der til en start er tre indskrevne i bofællesskabet med adresse i Viby J. Sideløbende med etablerer og udvider vi med otte boliger i forbindelse med Vækstpark for Socialøkonomi, hvor Special Minds har adresse. Det betyder også, at du på sigt kommer til at indgå i et større kollegialt fællesskab.

Du arbejder i de unges hjem, i vores fællesfaciliteteter samt i nærmiljøet. I samarbejdet med den unge skaber du et trygt og udviklende miljø og koordinerer en tværfaglig indsats. I din koordinerende funktion samarbejder du desuden med pårørende, kommunale samarbejdspartnere, dagbeskæftigelse, arbejdsplads og uddannelseinstitution.

Nogle af vores unge kommer hjemmefra og skal nu lære at bo i egen bolig, mens andre kommer fra andre tilbud. I BOAS Aarhus har de eget værelse og adgang til fællesfaciliteter, hvor vi fokuserer på relationsskabende aktiviteter. Botilbuddet styrker den enkelte unge til at starte på et uddannelses- eller beskæftigelsesrettet forløb, hvor der arbejdes målrettet hen mod uddannelse eller job.

Din arbejdstid tilpasser du i samspil med dine kolleger, de unges liv og aktiviteter i huset. Du bliver en del af en organisation, med varierende arbejdstider og er til rådighed 24/7. Mange oplever arbejdet som en livsform, hvor de kan agere, når de skal – og hvor der samtidig er stor fleksibilitet, frihed og indflydelse på egen arbejdsdag. I praksis betyder det, at du selv planlægger din tid, og hvor du skal være indstillet på at arbejde på skæve tidspunkter.


Hvem er du?


  • Du har en relevant socialfaglig uddannelse med pædagogisk erfaring på bachelorniveau og erfaring indenfor autismeområdet.
  • Du er optaget af hele tiden at videreudvikle din faglighed. 
  • Du ser sammenhængen mellem anvendelse af faglighed og dokumentation, og det at dele din viden med kollegerne som det fundamentale i funktionen.
  • Du er optaget af stærke arbejdsmæssige relationer og ved, at forskellighed giver os ekstra gevinster og muligheder for at nå vores mål.
  • Du trives med at være selvledende og tage ansvar for den fælles opgaveløsning.

 

Vi tilbyder dig:


En spændende og dynamisk arbejdsplads med indflydelse på afdelingens udvikling.

Det kræver, at vi hele tiden har fokus på at prioritere trivsel, samarbejde og arbejdsmæssige fællesskaber højt – og have det sjovt sammen.

Vi er bevidste om, at vores viden er vores ”redskab”, at vi er forskellige persontyper, og vi er meget optaget af brugen af vores forskelligheder til at matche vores unge og vores interessenter.


Jobbet indbefatter:

  • Løbende supervision, temadage, kurser og efter- og videreuddannelse både internt og eksternt
  • Studieture
  • Sundhedsforsikring
  • Gode pensions- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med SL og DS

Ansøgning og samtaler:


Ser du dig selv i dette fantastiske job og vil vide mere, så kan du læse om BOAS Aarhus og SUF på www.suf.dk.

Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Ditte Husth Andersen på Tlf.: 21190407 i tidsrummet mellem kl. 8.00-15.00 eller pr. e-mail: dha@suf.dk


ANSØGNINGSFRIST: Torsdag d. 8. april 2021.


Den videre proces:

Første samtalerunde er torsdag d. 15. april og fredag d. 16. april 2021 og foregår dels som en rundvisning og dels som samtale. Udvalgte kandidater fra første samtale kan forvente anden samtale torsdag den 22. april 2021.

 

Tiltrædelse den 1. juni 2021. 


Ansættelsen forudsætter besiddelse af almindeligt kørekort og at egen bil kan stilles til rådighed.




Søg nu


Praktisk information
Oprettet:
19-03-2021
Udløber:
08-04-2021
Kviknummer:
LJA-81850424
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning