Kontakt

Blå Kors Center Sydjylland

Adresse
Sønderhedevej 7
6623
Vorbasse
Telefon 75333504

Blå Kors Center Sydjylland

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 30-03-2021

Socialfaglig medarbejder til Blå Kors Center Sydjylland

Blå Kors Center Sydjylland (BKCS) søger en uddannet socialfaglig medarbejder med en håndværkslignende eller arbejdsmarkedsmæssig baggrund. Vi sætter pris på, at du har prøvet andet end at være inden for det sociale område, og at du har lyst til at arbejde med hænderne.

Du skal have en uddannelse indenfor et eller flere socialfaglige områder (pædagog, socialpædagog, diakon, socialrådgiver, socialformidler ol.). Har du ikke det, vil du ikke komme i betragtning til stillingen.  

Lidt om os

På BKCS tilbyder vi primært ophold til hjemløse efter Servicelovens §110 (samt §107 m.m.).

Vi er et tilbud for mennesker, der kan have psykiske problemstillinger, misbrugsproblematikker mv. Du behøver ikke at have spidskompetencer indenfor disse områder, da vi nok skal uddanne dig løbende.

Alle borgere er selvhjulpne. Der er ingen plejeopgaver, men da denne målgruppe kan være krævende i forhold til grænsesætning, umiddelbar behovstilfredsstillelse, misbrugsproblemer og socialpsykologiske udfordringer, er det vigtigt, at du også er psykisk robust og er klar til at modtage supervision og terapi som en naturlig del af dit daglige virke.

Vi bruger beskæftigelse og aktivitet som en central metode til blandt andet at forbedre beboerens generelle trivsel, døgnrytme, mindske tilbagefald og øge deres selvtillid. Vi har fokus på udvikling af kompetencer ift. arbejdsmarkedet eller en afklaring af muligheder indenfor arbejdsmarkedet.

Lidt om dig og jobbet

Du skal holde af at arbejde fysisk udendørs sammen med beboerne i dagligdagen omkring det fælles tredje samtidig med, at du, som mentor, struktureret skal arbejde med deres opholds- og udredningsplaner.

Arbejdet kræver, at du ikke er teknologiforskrækket, at du kan arbejde med computere og iPads, lægge fotos op på Facebook, bruge Teams, FIT, timestyring m.m. Vi har en lang indkøring i alle typer vagter og i vores tekniske systemer, så du får den bedst mulige start.

Du skal være meget struktureret og god til at planlægge dine og andres opgaver.

Forventninger til dig og dine personlige og faglige kvaliteter (i ikke-prioriteret rækkefølge):

  • Du skal have en stærk psyke, tydelige psykiske grænser, en god fysik, der kan tåle høj fysisk aktivitet til tider.
  • Gode IT-kompetencer.
  • Du er god til at planlægge og bevare overblikket.
  • Har lyst til en ”flad” ledelsesstruktur, hvor der er uddelegeret ressourcemæssige ansvarsområder (og det mener vi! – du er ofte ”lederen” indenfor dit område i vores travle hverdag).
  • Vi forventer en høj fleksibilitet. Du må bytte vagter, og du har flextid.
  • Du må gerne have erfaring indenfor socialpsykiatrien og/eller misbrugsområdet.
  • Du har lyst til at arbejde med tværfaglighed, og vi forventer, at du er interesseret i personlig og faglig udvikling.
  • Der tilbydes i høj grad individuelle uddannelsesmuligheder… Ja, vi betaler og forventer, at du udvikler dig fagligt.
  • Du skal kunne trives i en kristen organisation.

Alle i dit team er ansat som socialfaglige medarbejdere og arbejder i hverdagen med mange af de samme ting. Alle har forskellige ansvarsområder og arbejder ligeledes i fagteam.

Vi garanterer et udfordrende og udviklende arbejdsliv med plads til nye input.

Arbejdstid og løn m.m.

Stillingen er på 37 timer.

Arbejdstiden kan ligge mellem kl. 07.30 og 22.00, men der kan forekomme andre arbejdstider fx i forbindelse med arrangementer, udflugter, koloni o. lign. Du skal arbejde ca. hver 6. weekend, dog dækker vi for hinanden ved ferie og sygdom. Din løn er udregnet efter hver 3. weekend og 1 aftenvagt om ugen.

Du vil i den lange indkøringsfase, følge en mentor (kollega), som vil sætte dig ind i alle arbejdsopgaver, kriseplaner, FAQ m.v. Alle vagttyper gennemgås og afprøves, inden du får ansvaret for en vagt. 

Løn fastsættes ved ansættelsessamtalen ud fra tværfaglig lokalaftale og Blå Kors’ fælles ansættelsesgrundlag. Vi har gode pensions- og forsikringsordninger, herunder en god sundhedsforsikring.

Vi vil have, at du besøger BKCS og får en snak med en af vores dygtige medarbejdere, inden du sender en ansøgning, så du kan være helt sikker på, at BKCS er noget for dig.

Ring på tlf. 50 80 58 58 og aftal et tidspunkt for besøg. I disse covid19-tider kommer vi dog ikke ind på kontorområder eller fællesarealer, så tag udetøj på.  

Ansættelse hurtigst muligt, ansøgningsfrist 25 april. Ansættelsessamtaler efter nærmere personlig aftale senest i uge 18.

Efter besøget kan du sende en ansøgning på mail, helst med udtalelser til hr-f@blaakors.dk, mrk. Socialfaglig medarbejder.

Praktisk information
Oprettet:
30-03-2021
Udløber:
25-04-2021
Kviknummer:
LJA-81895494
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning