Kontakt

Ikast-Brande Kommune

Adresse
Ny Sandfeldvej 9
7330
Brande

Ikast-Brande Kommune

|
Midtjylland
|
Indrykket 30-03-2021

Brande Åcenter søger pædagogiske medarbejdere

Brande Åcenter søger pædagogiske medarbejdere
Har du som pædagog eller pædagogisk assistent lyst til at blive en del af Brande Åcenter, hvor samarbejde og faglighed vægtes højt? Og hvor du som pædagogisk medarbejder har mulighed for at udvikle dig fagligt samt præge den faglige retning?

Brande Åcenter er et kombineret bo- og aktivitetstilbud med 32 lejligheder og en aflastningsenhed med 6 pladser. Målgruppen er voksne med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller med erhvervet hjerneskade.
Vores pædagogfaglige tilgange på Brande Åcenter er:

  • Neuropædagogik
  • Sanseintegration
  • Strukturpædagogik
  • KRAP
  • Low Arousal
På Brande Åcenter arbejder vi  strukturet med dagsprogrammer og metodeplaner, fordi borgerne  profiterer af høj genkendelighed og struktur . Vi arbejder ud fra tankegangen i Low arousal og med KRAP kaoslinje, hvor medarbejderne afstemmer krav og sansepåvirkning i forhold til borgernes adfærd for at forebygge problemskabende adfærd . Vi anvender desuden  anden understøttende kommunikation såsom konkreter, tegn-til-tale.

På Brande Åcenter tilbyder vi dig
  • At være med i en spændende proces, hvor vi har øget fokus på at udvikle pædagogfagligheden med nye tiltag og uddannelse  
  • At du er med til at præge den faglige udvikling med din viden og erfaring
  • At vi arbejder kontinuerligt med at skabe et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på trivslen hos både borgere og medarbejdere
  • Teamsamarbejde hvor du er med til at sætte rammen for borgeren
  • Mulighed for at komme med i Fælles Faglige Platforme på tværs af Brande Åcenter i henholdsvis 1)KRAP, 2)Neuropædagogik & Sanseintegration samt 3)Strukturpædagogik & Kommunikation
Vi forventer:
  • At du arbejder og kommunikerer ud fra et anerkendende menneskesyn
  • At du har erfaring med borgere med problemskabende adfærd og gerne Low Arousal tilgangen
  • At du har erfaring med/kendskab til den autismepædagogiske tilgang
  • At du arbejder analyserende og reflekterende 
  • At du i samarbejde med kollegaer kan skabe den røde tråd mellem indsatsmål, metoder og praksis
  • At du er afklaret og fleksibel i forhold til arbejdstiderne – ca. 50/50 dag- og aftenvagter – du har fri hver 2. weekend
  • At du har erfaring med IT i forhold til dokumentation, hvor vi anvender Cura Social
Ca. halvdelen af de ca. 120 medarbejdere  er uddannede pædagoger. Vi arbejder tværfagligt med det sundhedsfaglige personale, ergoterapeuter, sygeplejerske og omsorgsmedarbejdere for en øget faglig refleksion og sparring. Alle medarbejdere på Brande Åcenter er forpligtet til at følge Ikast-Brande kommunes overordnede værdier; Dialog, tillid og ansvarlighed.  Desuden arbejder vi ud fra kerneopgaven: ”Vi lykkes på området for voksne med udviklingshæmning, når de gives mulighed for et liv med tryghed, mening og trivsel ud fra individuelle livsvilkår og udviklingspotentiale”. Du kan desuden se mere på vores hjemmeside: http://brandeaacenter.ikast-brande.dk/om-brande-aacenter

Løn og ansættelsesforhold:
Stillingerne er på 20-34 timer pr. uge og der er tale om såvel faste stillinger samt barselsvikariat.
Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst. Vi søger uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter.

Tiltrædelse:
1. juni 2021 eller hurtigst muligt.

For yderligere information om stillingerne:
Janne Bentzen Meinertz 20487864
Hvis du er interesseret i at besøge os, inden du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte os.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist d. 21. april 2021. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 23. april 2021.
 

Praktisk information
Oprettet:
30-03-2021
Udløber:
21-04-2021
Kviknummer:
LJA-81897691
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning