Kontakt

Gladsaxe Kommune

Adresse
Skolesvinget 4
2860
Søborg
Telefon 39575000

Gladsaxe Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 31-03-2021

Søger du dit drømmejob og er du pædagog med specialpædagogisk viden og erfaring?

Har I lyst til at kompetenceudvikle jer til autismepiloter, og dermed dele jeres viden med andre pædagoger i kommunen, så har I mulighed for det i specialgruppen Regnbuen i Idrætsbørnehuset Lundegården.

Vi søger to aktive og engagerede pædagoger til vores specialgruppe for børn med funktionsnedsættelser indenfor autisme, mental retardering m.m.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt med et ugentligt timetal, som vi kan tale om.

Gladsaxe Kommune er i gang med at styrke arbejdet med - og kvalificere indsatserne for børn og unge med ASF.
Uddannelse til autismepiloter indgår i kvalificeringen, og vil for Regnbuens vedkommende foregå i efteråret 2021.
Der er desuden oprettet et autismenetværk på tværs i kommunen, som Regnbuen deltager i.

Udgangspunktet for arbejdet i Regnbuen er Den Styrkede Pædagogiske Læreplan og Gladsaxe Kommunes fælles faglige ramme, med anvendelse af specialpædagogiske metoder, herunder bl.a. TEACHH.
Alle pædagoger i Regnbuen får tilbudt kursus i TEACHH, hvis ikke man har det, - når det er muligt.

Lundegården er en del af ’områdeinstitutionen Grønnemose’, og dermed også en del af et større fagligt fællesskab med fælles møder og netværk på tværs af husene.

Lundegården er et 7 gruppers børnehus fordelt på et vuggestueteam og et børnehaveteam, hvortil specialgruppen Regnbuen er knyttet.

Regnbuen er normeret til 6 børn og 3 pædagoger, men kan være på 7 børn og så vil en medhjælper også være tilknyttet.

Vi arbejder som ét hus, og samarbejder på tværs, når det giver mening og er relevant for børnene. Det vil sige at de børn der kan, deltager i de fælles aktiviteter og arrangementer, som vurderes at være gavnlige og meningsfulde for det enkelte barns udvikling og trivsel.
På nuværende tidspunkt er det fx relevant, at 2 af børnene deltager i fællesskaber med børn fra de andre børnegrupper, når ikke Corona forhindrer dette...

Vi er en engageret personalegruppe, som altid arbejder med en aktiv, inkluderende, meningsgivende og glædesfyldt hverdagspædagogik i et åbent og konstruktivt arbejdsmiljø, hvor det vægtes, at pædagoger tager ejerskab/ansvar for læringsmiljøet, den faglige refleksion og ledelse i den enkelte gruppe.

Der er afsat tid til refleksion og planlægning, supervision, samt et månedligt fyraftensmøde.

Vi øver os hver for sig og sammen og tager et skridt ad gangen, - hos os giver ’”fejl” os blot mulighed for at lære og blive fagligt og menneskeligt klogere, hver især og i fællesskab.

Vi søger pædagoger som

  • Har viden, erfaring og kompetencer indenfor autismeområdet og/eller børn med psykisk funktionsnedsættelse, såsom mental retardering.
  • Har kendskab til TEACHH og/eller har anden erfaring med visuel struktur
  • Har en stærk faglig profil og med en særlig lyst og interesse for målgruppen.
  • Har gode kommunikative kompetencer.
  • Er professionel velovervejede i sin position, kan agere og handle selvstændigt med børnenes i øverste kontekst.
  • Er god til at vise vejen for barnet (gå foran) men også kunne ændre sin position i den enkelte situation, hvor man afventer barnets initiativ og læser barnets signaler (gå bagved og ved siden af).
  • Har kendskab og/eller erfaring med sansestimulerende lege, særligt Low Arousal tilgangen.
  • Kan udvise fleksibilitet og omstillingsparathed i forhold til det enkeltes barns behov og forudsætninger.
  • Er tydelig i sin kommunikation, har et roligt temperament og evner en stor portion tålmodighed og rummelighed.
  • Kan tage ansvar for hele børnegruppen, bevare overblikket, og handle straks på egne observationer.
  • Ønsker at være en del af et tæt og godt forældresamarbejde.
  • Ønsker at bidrage aktivt til udvikling i tæt samarbejde med de nærmeste kollegaer.
  • Ønsker at være del af et team, hvor medindflydelse og selvledelse vægtes højt.
  • Trives med at arbejde organiseret, struktureret og målorientereret, hvor børnenes interesser og behov inddrages.
  • Ubesværet kan anvende digitale medier og kommunikere på dansk, både mundtligt og skriftligt.
  • Tager initiativ, er robust, har en høj arbejdsmoral og en positiv tilgang til kerneopgaven og evner at kommunikere åbent i samarbejde.
  • Har mod på at lære og udvikle sig fagligt.

Vi tilbyder
  • Kompetenceudvikling indenfor AFS, fx TEACHH, PECS m.m., når kurser udbydes.
  • Uddannelse til autismepilot i kommunen.
  • Mulighed for at være en del af et større fagligt fællesskab, blandt andet Autisme netværket, hvor man mødes med andre kollegaer fra hele Gladsaxe kommune som beskæftiger sig med ASF området.
  • Arbejde med fokus på det enkelte barns kognitive, sociale, kommunikative, motoriske udvikling ud fra barnets funktionsniveau.
  • Mulighed for at arbejde struktureret med det enkelte barn og gruppen for derigennem at styrke det enkelte barns selvstændighed og handlekompetencer.
  • Mulighed for at arbejde på tværs i huset, når børnene kan profitere af det.
  • En høj grad af indflydelse, forpligtigelse og ansvar i og overfor teamet, både i praksis og strukturel fagligt.
  • Mulighed for at sætte jeres eget fag-personlige præg på hverdagen indenfor rammerne og strukturen.
  • Ladcykler, som benyttes i smukke nærliggende naturområder, såsom Utterslev mose.
  • Et godt og konstruktivt forældresamarbejde.
  • Et højt fagligt niveau med nærværende, positive, aktive kollegaer og ledelse, som altid har barnet i øverste kontekst.
  • Månedlig supervision fra tværfaglige kollegaer fra PPR.

Lundegården ligger ved Høje Gladsaxe tæt på Utterslev Mose (og København) og offentlig transport.
Åbningstiden er fra kl. 6 -17 alle ugens dage.

Kun pædagoger vil komme i betragtning.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny løn.

Yderligere oplysninger
Kontakt Hanne Schønning, souschef eller Bente Packness, børnehusleder.

Ansøgningsfrist
22. april 2021.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

 

Praktisk information
Oprettet:
31-03-2021
Udløber:
22-04-2021
Kviknummer:
LJA-81901886
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning