Kontakt

Aarhus Kommune

Adresse
Tronkærgårdsvej 102
8541
Skødstrup
Telefon 41858367
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aarhus Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 14-09-2021

Tilkaldevikar til botilbud i Skødstrup.

Studierelevant vikararbejde / Letbanen kører lige til døren

Om Jobbet:

Er du optaget af at støtte borgere med handicap til at få godt liv med en indholdsrig og meningsfuld hverdag? Nogle borgere har brug for støtte og omsorg det meste af døgnet, andre har brug for hjælp til at organisere deres hverdag eller løse deres kæresteproblemer. Så har vi måske en plads til dig i en dygtig og tværfaglig personalegruppe, hvor faglighed, ordentlighed og samarbejde vægtes højt.

 Bofællesskabet Skødstrup Hus 1, 2 og 3 er et dynamisk og levende døgntilbud for voksne over 18 år med udviklingshæmning/varigt nedsatte fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Der er 3 huse med i alt 25 borgere. Som tilkaldevikar kan du enten være tilknyttet ét, to eller alle tre huse. Vi søger en fleksibel medarbejder, der kan rykke ud med kort varsel, når vi har brug for hjælp.

Du skal have et godt overblik og kunne arbejde fleksibelt og selvstændigt med opgaverne, også når det går stærkt. I hus 1-2 kan alene-arbejde forekomme. I hus 3 er man aldrig alene.

Jobbet består af mange forskellige opgaver. Vi arbejder med struktur og støtte til struktur i borgernes hverdag. Vi yder støtte til indkøb og tøjvask, men også til bad og personlige pleje- og gøremål.

I hus 3 skal du forvente forflytninger i dit daglige arbejde men til gengæld også, at du bliver grundigt oplært, og at vi arbejder med et øget fokus på det fysiske arbejdsmiljø.

Du vil få den nødvendige sundhedsfaglige oplæring af vores sygeplejerske.

Du kan indgå i et godt og konstruktivt pårørendesamarbejde og har fokus på vigtigheden af dette.

Derfor skal du vælge os.

I Bofællesskabet Skødstrup kan vi tilbyde:

 ·         Dygtige og engagerede kolleger i en tværfaglig sammensat personalegruppe, hvor alles faglighed er vigtig.

·         Et struktureret, pædagogisk miljø, hvor beboernes livskvalitet og udvikling er omdrejningspunktet.

·         En glad hverdag med fokus på det gode, kollegiale samarbejde, trivsel og det gode arbejdsmiljø.

·         En arbejdsplads med et fælles fagligt fundament for Voksne, job og handicap.

·         En arbejdsplads med højt til loftet og gode muligheder for indflydelse og udvikling

·         Et grundig introforløb til arbejdet.

 
Løn og ansættelsesvilkår:

Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl. 06.30-23.00. Der er også mulighed for at dække nattevagter.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

 
Ugentligt timetal: 0-37 timer

Tiltrædelse: Snarest muligt


Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Linda Ibsen, tlf.: 41858367 eller mail liai@aarhus.dk.

 

Ansøgning:

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 15.10.21 kl. 12.00

Vi holder løbende samtaler.


Om os:

Bofællesskabet Skødstrup Hus 1, 2 og 3 er en selvstændig afdeling, organiseret i Borgercenter Nord, Voksne, job og handicap, i Magistraten for Sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi arbejder tæt sammen med Bofællesskabet Skødstrup Hus 4.

I Bofællesskabet Skødstrup arbejder vi ud fra Aarhus Kommunes grundlæggende værdier om Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng. Vi arbejder med udgangspunkt i Lov om social service, og vores pædagogiske fundament er Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP), ASK og en neuropædagogik.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

15-10-2021

Praktisk information
Oprettet:
14-09-2021
Udløber:
15-10-2021
Kviknummer:
LJA-82662593
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning