Kontakt

Skanderborg Kommune

Adresse
Danmarksvej 31
8660
Skanderborg
Telefon 87947000
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skanderborg Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 01-10-2021

Socialfaglig medarbejder Vestermølle - Genopslag

Social faglig projektmedarbejder søges til vores projekt hus Vestermølle, som hører under Kompetencecenter Skanderborg - Genopslag

Stillingen er på 37 timer og tidsbegrænset i 2 år. Ansættelsen er pr. 1/12 og gerne snarest muligt.

Vestermølle er et socialfagligt tilbud, der varetager opgaver efter Lov om Aktiv Beskæftigelse kap.14

Huset fungerer som et kursussted for Skanderborg Kommunes medarbejdere, hvor Vestermølles socialfaglige medarbejdere står for at tilberede lækker forplejning i samarbejde med de borgere, som er i forløb.

Ud over dette har vi til opgave at holde huset og haven, dvs. med indvendig og udvendig vedligehold, samt igangsætte meningsgivende aktiviteter f.x. møbelrenovering i samarbejde med de borgere, som er i forløb.

Vores målgruppe er de mest udsatte unge borgere op til 30 år med ADHD, ADD eller anden lignende psykisk udfordring, feks. opmærksomhedsforstyrrelse, eller at der er begrundet mistanke herom. Det kan også være borgere med nedsat funktionsevne og/eller særlige sociale problemstillinger, rusmiddel-problematikker eller lignende.

Da en af vores medarbejdere har søgt nye udfordringer, er denne stilling blevet ledig. Vi søger derfor en robust medarbejder, som både er social faglig uddannet kombineret med en håndværksmæssig uddannelse. Vi søger en medarbejder som kan tage initiativ og stå for at igangsætte nye aktiviteter i huset for og med de borgere som er i forløb og en medarbejder som samtidig er indstillet på at hjælpe med øvrige opgaver i huset.

Vores tilbud i huset er

  • Kap. 14 tilbud efter LAB: vejledning/afklaring/udvikling af borgerens arbejdsevne med henblik på at komme tættere på uddannelse eller arbejdsmarkedet. Tilbuddet består af samvær, samtaler og psykoedukation samtidig med at du og en kollega står for at sætte en række daglige opgaver og praktiske aktiviteter i gang sammen med de unge. F.eks. renovering af møbler, lettere produktion af produkter og delikatesser som sælges i vores butik Nøjsom.
  • Kursussted for alle Skanderborg Kommunes medarbejdere, hvor Vestermølles socialfaglige medarbejdere står for at tilberede lækker forplejning i samarbejde med de borgere, som er i forløb. I projektet har vi ansat en social faglig kok, som har det primære ansvar for kursusforplejning.
  • Huset har åbent i tidsrummet mandage – onsdage 8- 15.30, torsdage 8-16.30 og fredage 8-14.

Vi søger en kollega som
  • Har en særlig viden om psykiatri og interesse for vores målgrupper, specielt vores unge med ADHD eller ADD eller lign. psykisk udfordring og som har lyst til at lave motivations og relations arbejde med de unge.
  • Deltager i planlægning af den daglige drift af kursusgæster og aktiviteter i tæt samarbejde med husets anden medarbejder. Således at de sociale aktiviteter går hånd i hånd med den daglige drift og at de fremmer borgernes livskvalitet.
  • Kan stå for at sætte nye aktiviteter i gang og deltage i disse sammen med borgerne.
  • Har erfaring med afklaring, kompetenceudvikling og opkvalificering af unge op til 30 år.
  • Har gode kommunikative evner, både i tale og i skrift og kan samarbejde med mange forskellige faggrupper såsom virksomhedskonsulenter, bostøtte, sagsbehandlere på jobcenter, misbrugskonsulenter og psykiatrien
  • I mindre grad kan udfærdige skriftlig dokumentation, status og redegørelser mv. og kan gå i dialog om mål og metoder med samarbejdspartnere. Vi har et stort samarbejde med Kompetencecenterets virksomhedskonsulenter og med sagsbehandlere på Jobcentret.
  • Kan gå i tæt dialog med borgerne om svære emner som feks. psykiatri, misbrug, konflikter m.m. og kan formå at være vedholdende i kontakten.
  • Er indstillet på at arbejde i et meget lille team bestående af 2-3 kolleger.
  • God til at samarbejde og kan arbejde selvstændigt og fleksibelt, er omstillingsparat, åben og rummelig.
  • Har godt humør, er tålmodig og kan motivere de unge i det daglige arbejde.
  • Har kørekort.

Vi kan tilbyde
  • En spændende arbejdsplads i stadig udvikling, vi står foran nye forandringer som du vil blive en del af
  • Høj grad af indflydelse og ansvar
  • God og uhøjtidelig omgangstone
  • Flekstidsordning
  • Sundhedsordning

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Læs mere om Kompetencecenter Skanderborg og Vestermølle på
www.kcskanderborg.dk

Vi holder informationsmøde om stillingen den 15. oktober kl. 13.00 på Vestermølle (den hvide bygning) Oddervej 80 B, 8660 Skanderborg.

Ansøgningsfrist
søndag den 24. oktober.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. oktober 2021.

Ansøgningen modtages kun via ansøgningslink på Skanderborg Kommunes hjemmeside.

Yderligere oplysninger
om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Anette Messerschmidt Søgaard telefon 87 94 79 15 /30 60 46 87

 

Praktisk information
Oprettet:
01-10-2021
Udløber:
24-10-2021
Kviknummer:
LJA-82741668
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning