Kontakt

Lyngby-Taarbæk Kommune

Adresse
Hjortholmsvej 3
2800
Kongens Lyngby
Telefon 45973000
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lyngby-Taarbæk Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 05-10-2021

Medarbejder til at støtte borgere med psykosociale udfordringer

Er du til engagerede og dygtige kollegaer

Støtteteam søger en fast medarbejder til at støtte borgere med psykosociale udfordringer (30-37 timer)

Støtteteamet er Lyngby-Taarbæk Kommunes tilbud om gruppebaseret og individuel støtte efter § 85 og 82 til borgere med psykosociale udfordringer, som bor i eget hjem. I teamet er vi 6-8 medarbejdere med forskellige fagligheder. Organisatorisk hører teamet sammen med Aktivitets- og Samværstilbuddet Hjorten. Begge tilbud hører under Voksenområdet i Center for Sociale Indsatser (CSI) i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Vi arbejder recovery-orienteret ud fra en viden om, at mennesker med alvorlig psykiske udfordringer kan komme sig og komme videre. Vi lægger stor vægt på at inddrage netværk i recovery-processen bl.a. ved at arbejde med udgangspunkt i Åben Dialog.

Målet med støtten er at samarbejde med borgeren om at få et godt hverdagsliv og finde sin egen vej og sine egne handlemuligheder. Derfor er et centralt princip, at borgeren altid er en aktiv del af samarbejdet og selv har kontrol med processen. Nøgleord i vores samarbejde med borgeren er:

  • At have fokus på det hele menneske.
  • At være nysgerrig og undersøgende på borgerens livshistorie
  • At have positive forventninger om mulig recovery .
  • At være lyttende og medskaber af rum for refleksion og udfoldelse af forskellige forståelser/perspektiver, ud fra en dialogisk tilgang.

Vi ønsker en medarbejder, der:
  • Har en relevant social-, sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse.
  • Har gode relationskompetencer både på gruppe- og individniveau.
  • Har erfaringer inden for det psykosociale/(social)psykiatriske område.
  • Har erfaringer med at planlægge og afholde gruppe- og læringsforløb,
  • Kan arbejde selvstændigt og er engageret, ansvarlig og respektfuld i relationen.
  • Er fleksibel og vil kunne arbejde nogle aftentimer i ugens løb, afhængig af borgernes behov for støtte. Hovedparten af arbejdstiden ligger hverdage i dagtimerne.

Vi kan tilbyde:
  • Fleksible rammer for samarbejdet med borgeren
  • Engagerede og dygtige kollegaer, der vægter faglig sparring og vidensdeling højt
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen og udviklingen af vores arbejde
  • Ekstern supervision og fagrelevant undervisning i bl.a. Åben Dialog og Recovery
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde, og betydningen af et trygt fællesskab og tillid til hinanden.

Kontaktperson ved spørgsmål: Signe Donsbæk Jørgensen: 51 77 20 41

Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2021 kl.12.00, og ansættelsessamtaler finder sted i uge 43.
Stillingerne er til besættelse pr. 1. nov. eller hurtigst muligt derefter.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansættelsesforhold
30 - 37 timer

Tiltrædelse
1. november 2021 eller snarest herefter

Arbejdssted
Støtteteamet

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Praktisk information
Oprettet:
05-10-2021
Udløber:
20-10-2021
Kviknummer:
LJA-82763420
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning