Kontakt

Svendborg Kommune

Adresse
Ramsherred 5
5700
Svendborg

Svendborg Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 11-10-2021

Botilbud Ryttervej søger socialpædagog 32 timer om ugen pr. 01.12.21

Brænder du for det specialiserede socialområde og har du gode samarbejdsevner? Så kan du måske blive vores kommende pædagog og en del at Botilbud Ryttervejs tværfaglige kompetencer.
Ryttervej er et botilbud for 40 voksne borgere med funktionsnedsættelser. De har forskellige handicap af såvel fysisk, psykisk som social karakter. Deres behov og kultur nødvendiggør stor rummelighed i forhold til normalitetsbegrebet, livsstil, normer og rutiner.
Ryttervej vil være det attraktive botilbud, hvor personalet og miljøet er kendetegnet ved en anerkendende tilgang til beboerne, pårørende og kolleger. Vi har fokus på rehabilitering og etik. Vores primære faglige metoder er KRAP, Low Arousal og neuropædagogik.

Vi ønsker en arbejdsplads, hvor udvikling og høj faglighed er det centrale, og hvor seriøsitet og humor går hånd i hånd. En arbejdsplads med en ånd, der er præget af viljen til at løfte i flok, engagement og arbejdsglæde. Et godt arbejdsmiljø er noget vi skaber sammen.

Vi arbejder ud fra den lærende organisations principper. Der arbejdes teambaseret og tværfagligt, hvor personalekategorierne er pædagoger, social - og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeut, omsorgsmedhjælpere, sosuhjælpere samt teknisk/administrativt personale.
Alle på Ryttervej arbejder ud fra en pædagogisk tilgang. Medarbejdere i de pædagogiske teams arbejder, trods forskellige uddannelser, med samme opgaver. Det betyder, at alle støtter beboerne med personlig hygiejne og andre dagligdags opgaver, men med forskelligt fagligt fokus.

Der må påregnes skiftende arbejdstider, herunder aftenarbejde, arbejde hver anden weekend og på helligdage.
Yderligere information om målgruppen og stedet findes på hjemmesiden.
Det vil være en forudsætning, at man har interesse for at arbejde med mennesker med multiple funktionsnedsættelser, der har et stort plejebehov. Erfaring med målgruppen vil være en fordel.
Vi vægter pædagogisk skriftlighed højt. 

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst, herunder aftale om ny løn.
Ved ansættelse i stillingen skal der afleveres en privat straffeattest.
I Svendborg Kommune er der røgfri arbejdstid, hvilket betyder, at du ikke ryger i arbejdstiden, hverken indendørs, udendørs eller uden for matriklen.

Du er velkommen til at komme og høre mere om målgruppen, Ryttervej og hvordan vi arbejder onsdag d. 27.10.21 kl. 15.30
Vi vurderer løbende på indkomne ansøgninger.

Praktisk information
Oprettet:
11-10-2021
Udløber:
01-11-2021
Kviknummer:
LJA-82793747
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning