Kontakt

Handicapcenter Fyn - Engbo Kerteminde

Adresse
Strandgårds Alle 3
5300
Kerteminde
Telefon 21549778

Handicapcenter Fyn - Engbo Kerteminde

|
Fyn
|
Indrykket 12-10-2021

Personale søges til specialiseret botilbud

Personale med pædagogisk og/eller sundhedsfaglig baggrund søges til stillinger på specialiseret botilbud.

Engbo Kerteminde Hus C har stadig spændende opgaver, der skal løses. Derfor søger vi nye kollegaer med pædagogisk og/eller sundhedsfaglig baggrund.
Opstart 1 december 2021, eller hurtigst muligt.

Arbejdstiden er som udgangspunkt skiftende i tidsrummet 06.30 – 22.00 og fast hver anden weekend. Vi er en rummelig arbejdsplads, og i det omfang det er muligt, tilpasses arbejdsplaner individuelt.

Har du lyst og til at gøre en forskel og være del af en ambitiøs arbejdsplads med fokus på kvalitet for borgerne, så kan denne stilling være noget for dig. Stillingen er normeret til 35 timer med mulighed for anden aftale.


Hvad kan du forvente? I Hus C bor der 6 borgere med forskellige grader af fysisk og psykisk udviklingshæmning. Flere af borgerne er immobile, og alle har brug for pædagogisk hjælp og støtte til stort set alt i dagligdagen. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i en anerkendende og individuel tilgang. Alle indsatser skal tilpasses den enkelte borgers behov og forudsætninger, og vores mål er, at borgerne får mest mulig indflydelse og deltagelse i eget liv.

Vi har derfor brug for dygtige og velkvalificerede kollegaer, som brænder for denne form for pædagogik. Borgerne vil rigtig gerne have medarbejdere omkring sig, som er positive, smilende og har en venlig og rolig tilgang.

Særlige fokusområder: Vi har fokus på at implementere og anvende de bedste pædagogiske metoder, såsom KRAP-modellen, neuropædagogik og understøttende kommunikation.

Vi har et ønske om at sikre et godt arbejdsmiljø og en høj social kapital. Derfor arbejder vi fokuseret med faglige metoder, som virker forebyggende overfor voldsomme episoder, for at styrke arbejdspladsens psykiske robusthed og skabe tryghed for både medarbejdere og borgere. Der er en grundig oplæring i brug af hjælpemidler, pædagogiske tilgange og anvendelse af elektroniske dokumentationsprogrammer.

Vores nye kollega:

  • Du har lyst til at arbejde med vores borgergruppe.
  • Du er interesseret i at gøre en forskel for mennesker med særlige behov.
  • Du er fleksibel, god til at samarbejde og interesseret i ny læring.
  • Du kan arbejde struktureret og følge de pædagogiske mål og delmål ud fra en rehabiliterende forståelse.
  • Du kan tænke og handle kreativt for at skabe de bedste løsninger.
  • Du tager ansvar for en god relation – til borgere og kollegaer.
  • Du arbejder struktureret, vedholdende og loyalt overfor borgernes handleplaner.

Vi kan tilbyde dig:

  • Dygtige medarbejdere, som tager godt imod en ny kollega.
  • En lille og overskuelig borgergruppe.
  • Grundige introduktions- og oplæringsforløb.
  • Mulighed for indflydelse og medansvar.
  • Supervision af ekstern psykolog.
  • Efteruddannelse inden for KRAP, kursus i medicinhåndtering mv.
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø præget af indbyrdes anerkendelse, åbenhed og god stemning.

Har dette interesse, så send os en kortfattet ansøgning, og du vil blive indbudt til en samtale.

Engbo Kerteminde er del af det regionale bo- og aktivitetstilbud, Handicapcenter Fyn.

Bostedet Engbo Kerteminde består af 3 huse med i alt 20 beboere. Alle borgere er voksne med forskellige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, som har komplekse problemstillinger og handicap. Der er både mobile og immobile borger, men alle har i større eller mindre grad behov for støtte og guidning i forhold til pleje, omsorg, kommunikation og udvikling og vedligeholdelse af færdigheder.

Du kan læse mere om Handicapcenter Fyn og Engbo Kerteminde via dette link eller kontakte afdelingsleder Torben Konradsen på tlf. 21 54 97 78.

Ansøgere er meget velkommen til at kontakte os for mere information.


Ansøgningsfrist: 25. oktober 2021.

Vi påtænker at afholde ansættelsessamtaler den 27. oktober 2021.


Praktisk information
Oprettet:
12-10-2021
Udløber:
25-10-2021
Kviknummer:
LJA-82795215
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning