Kontakt

Aarhus Kommune

Adresse
Korsagervej 45
8230
Åbyhøj

Aarhus Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 13-10-2021

Center for Botilbud søger pædagogfaglig eller social og sundshedsfaglig medarbejder til fast stilling

CENTER FOR BOTILBUD,

Bofællesskabet Lindely og Bjørnbaksvej

og Botilbuddet Korsagergården,

søger pædagogfaglig eller sundhedsfaglig medarbejder til fast stilling, med primær tilknytning til bofællesskaberne

Om jobbet:
Vi søger i Center for Botilbud (Driftsområdet for Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Aarhus Kommune) en pædagogfaglig eller sundhedsfaglig medarbejder på fuldtid med lyst, interesse og kompetencer til, i tæt samarbejde med andre faggrupper, at blive en del af vores fagligt stærke medarbejdergruppe på Lindely, Bjørnbaksvej og Korsagergården.

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. januar 2022

Lindely, Bjørnbaksvej og Korsagergården er 3 tilbud, som alle er længerevarende rehabiliteringstilbud for voksne med psykosociale udfordringer. Beboerne har behov for støtte til at kunne klare dagligdagens udfordringer. Korsagergården er et § 108 tilbud, og bofællesskaberne Bjørnbaksvej og Lindely er § 85 tilbud. Udover individuel støtte, tilbyder alle 3 tilbud en fællesskabsramme, hvor livskompetencer kan bruges, læres og udvikles.

Der er på tværs af de 3 tilbud i alt 16 fuldtidsansatte medarbejdere, der har forskellige faglige baggrunde. Derudover har vi studerende og elever, samt faste vikarer tilknyttet.

De 3 tilbud er separate tilbud, men vi har en forventning om at udvikle samarbejdsfælleskaber på tværs.

Vi ønsker en medarbejder, som via indsatser, dialog med kolleger og beboere, kan være med til både at udvikle og styrke den enkeltes recovery proces og fællesskabet i de enkelte tilbud. Og vi søger en medarbejder, som også har lyst til og mod på, at være understøttende for vores uddannelsesmiljø.

Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af sundheds- og pædagogfaglige medarbejdere med en bred vifte af faglige og personlige kompetencer. Vi er tydelige på vores værdier og der er stor medmenneskelig respekt kolleger, beboer og ledelsen imellem.

Vi er særligt optaget af at udvikle kulturen i huset, med fokus på en åben kultur med temaer som Åben dialog, empowerment, fællesskabets muligheder, og social inklusion. Vi går ind for at skabe en hverdag, hvor kvalitative beboerforløb, tillid, håb, faglighed og ligeværdighed går hånd i hånd. Og vi ønsker at være et attraktivt botilbud/fællesskab, både for beboere, medarbejdere, netværk og andre samarbejdspartnere.

 Vi søger en ny kollega, der har lyst til at være en del af dynamiske hus, med en tilgang og en kultur, der stræber efter at sætte et fagligt fokus på: 

  • Beboerinddragelse – beboere inddrages og tager ansvar i beslutninger, både på individ- og gruppeniveau.
  • Frisættelse - af det enkelte menneske - ønsker, håb, drømme, inklusion og medborgerskab.
  • Udvikling – tro på at alle har potentiale for udvikling.
  • Ligeværdighed - menneske til menneske relationer.
  • Vores hus – fælles base og ejerskab for beboere og medarbejdere.
  • Innovativt og refleksivt miljø – anerkendende tilgang og åben kultur.

 Vi forventer:

  • At du har lyst til at arbejde i et omskifteligt miljø.
  • At du trives med mangfoldighed og kan omgås mange forskellige personligheder.
  • At du er villig til at lære nyt.
  • At du skal kunne arbejde selvstændigt og indgå i et tværfagligt team.
  • At du evner refleksion

 Da der forekommer alene arbejde i et mindre omfang, skal du være en medarbejder der vil kunne varetage opgaver, og bevare overblikket i pressede situationer, hvor man måtte skulle handle og tage beslutninger på egen hånd.

Vi kan tilbyde:

  • En åben og refleksiv medarbejdergruppe, hvor fokus er udvikling med øje for muligheder frem for begrænsninger.
  • En kultur der giver plads til udvikling, og som bygger på håb, tillid og ligeværdighed.
  • Faglig sparring, supervision og daglig refleksion.
  • Et miljø hvor faglig udvikling er højt prioriteret.

 Kan du se dig selv i ovenstående og har du energi og mod til at arbejde i åbne fællesskaber med både kolleger og beboere. Formår du tilstedeværelse i fællesskabet i en anerkendende, åben og ærlig kommunikation, med en optagethed af, hvad tingene kan udvikle sig til. Og brænder du for psykosocialt rehabiliteringsarbejde, hvor du skal turde sætte dig selv personligt og fagligt i spil og kunne træffe selvstændige beslutninger - Så er du måske vores kommende kollega. 

I Job, Udsatte og Socialpsykiatri bygger vores faglige og værdimæssige tilgang på 4 hjørnesten, som skal medvirke til at vi understøtter den overordnede strategi om den aktive borger.

De 4 hjørnesten er:

  • Recovery og mestring af eget liv
  • Job som virkningsfuld social indsats
  • Forebyggelse og rettidighed
  • Samarbejde og koblingskompetencer

 Din profil:

  • Du er pædagog/sundhedsfagligt uddannet
  • Du har erfaring med psykiatri, handleplaner og pædagogiske/sundhedsfaglige tilgange
  • Du har gode samarbejdsevner og er fleksibel
  • Du er reflekterende og nysgerrig på andres perspektiver
  • Du kan holde overblik og administrere egen tid/opgaver
  • Du er nærværende, engageret og arbejder inkluderende på alle planer
  • Du deltager i hverdagen som sparringspartner og kan varetage opgaver samt støtte op omkring det praksisnære
  • Du kan deltage i udvikling på tværs af hele Center for Botilbud
  • Du kan se dig selv som samarbejdspartner på tværs i organisationen
  • Du hviler i din personlighed og er ikke bange for at bringe den side af dig selv i spil


Du skal vælge os:
Hvis du brænder for at komme til at arbejde i et miljø med et højt fagligt niveau med plads til personlig og faglig udvikling, hvor dine perspektiver også forventes at berige os, for sammen med dig, at blive endnu bedre.

Hvis du vil have stor indflydelse på planlægning af eget arbejde. Vi har fokus på alles trivsel, vores måder at kommunikere på samt mangfoldighed.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37

Tiltrædelse: 1.1 2022 eller hurtigst muligt.

Vi forventer at du kan arbejder i tidsrummet kl. 8-22 alle dage på året, samt indgå i turnus med weekendarbejde hvert 4 uge pt.


Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

Heidi Candsi Gøttler, Leder af Korsagergården, Bjørnbaksvej og Lindely. Mobil: 20756121/mail: hcg@aarhus.dk eller Faglig koordinator Charlotte Sommer Mobil: 41855475/mail: csom@aarhus.dk

Ansøgningsfrist d.20. november 2021

Samtaler d. 24. november på Korsagergården Korsagervej 45, 8230 Åbyhøj kl. 9.00 – 16.00

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

20-11-2021

Praktisk information
Oprettet:
13-10-2021
Udløber:
20-11-2021
Kviknummer:
LJA-82802964
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning