84
84
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
84
84
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kofoeds Skole København

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 07-10-2020

Kofoeds Skole søger en engageret og omsorgsfuld socialpædagog 37 timer ugentlig til mødestedet Naapiffik

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker i udsatte positioner? Vi søger en uddannet pædagoger 37 timer ugentlig, med tiltrædelse den 1. december 2020, eller efter aftale.

Hvad er Naapiffik?

Naapiffik er et mødested for udsatte grønlændere i København, beliggende på Kofoeds Skole på Amager. Kofoeds Skole er et tilbud for mennesker, som gerne vil hjælpe sig selv til et bedre liv. Målgruppen kan have forskellige sociale, psykiske og misbrugsrelaterede udfordringer og nogle er også ramt af hjemløshed. Vi ønsker en pædagog med høj relations-kompetence, som har socialpædagogisk erfaring, er omsorgsfuld og empatisk, samt formår at arbejde med målgruppen ud fra principperne om ”hjælp til selvhjælp”.

Som medarbejder i Naapiffik bliver du en del af teamet Naapiffik / Miteq. Miteq er et §107-botilbud med plads til fem grønlandske kvinder. Det vil sige, at du kommer til at fungere som supplerende kontaktperson for nogle af beboerne og som faglig sparringspartner for din kollega i Miteq. Fordelingen af timer bliver fastsat efter aftale.

Arbejdsopgaver

  • Relations arbejde.
  • Bisidder for brugerne efter behov, samt yde socialfaglig støtte til at løse akutte sociale udfordringer.
  • Motiverende samtaler og aktiviteter.
  • Planlægge og gennemføre kreative aktiviteter og projekter, herunder ekskursioner.
  • Praktiske opgaver, bl.a. madlavning og rengøring sammen med brugerne (det fælles tredje).
  • Opsøgende arbejde.
  • Bruger- og beboermøder.
  • Opholdsplaner.
Profil

Erfaringer

  • Det kan være en fordel at have indsigt i grønlandsk kultur og sprog.
  • Erfaring i pædagogisk arbejde med udsatte mennesker.
  • Erfaring med tværfagligt arbejde og med at navigere i det offentlige system.
Teoretisk

  • Pædagogisk uddannelse.
  • Gerne hygiejnekursus.
  • Gerne kørekort.
Personlige

  • Du kan bevare overblik, struktur og ro i kaotiske situationer.
  • Du er engageret, omsorgsfuld og empatisk, har humor og kan arbejde professionelt med udsatte mennesker.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret, samt have lyst til at bidrage til den faglige udvikling på stedet.
  • Du formår at skabe og bibeholde den gode samarbejdsrelation til vores målgruppe, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Du har gode formulerings- og dokumentationsevner.
Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i udvikling, med rig mulighed for at sætte eget præg på den pædagogiske praksis.
  • Regelmæssig supervision.
  • Mulighed for faglig udvikling gennem diverse kurser og temadage.
Ansættelsesforhold mv.

Ansættelsen er med tiltrædelse fra d. 1. december 2020 (eller efter aftale) og i gennemsnit 37 timer ugentlig.

Vi har åbent på hverdage klokken 8-21 og i weekender klokken 9-16. Vi er 7 medarbejdere med skiftende arbejdstider. Din arbejdstid vil kræve fleksibilitet, da du skal regne med ca. en uges aftenvagt, en uges dagvagt og en til to weekender i løbet af en normperiode. Vi tager desuden til vores ejendom i Sorø med forskellige grupper flere gange om året, hvor der indgår overnatning.

Ansættelsen sker som udgangspunkt i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer på Det Statslige Område (OAO-S), samt Organisationsaftale for socialpædagogiske medarbejdere på Kofoeds Skole (SL).

Kontakt og ansøgning

Læs mere på www.kofoedsskole.dk om Kofoeds Skole og Naapiffik. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Andreas Dalsgaard på 41733034, og har du spørgsmål til ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte personalechef Bente Fasmer på 41733269.

Vi regner med at holde ansættelsessamtaler den 27. oktober 2020.

Ansøgning

Din ansøgning med cv sendes via statens e-rekrutteringssystem – Tryk på ”søg stillingen”.

Kontakt

Kofoeds Skole København

Nyrnberggade 1
2300
København S
Tlf: 41733034
Praktisk information
Oprettet:
07-10-2020
Udløber:
19-10-2020
Kviknummer:
LJA-81243459
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Østjysk Bolig
Aarhus, Østjylland
Frist:
15-11-2020
Østjysk Bolig
Aarhus, Østjylland
Frist:
15-11-2020