64
64
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
242
242
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Københavns Kommune - Center for Familiepleje

Københavns Kommune - Center for Familiepleje

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 16-05-2019

Koordinator til Center for Familiepleje

Søger du nye faglige udfordringer på en dynamisk arbejdsplads, og har du interesse for familieplejeområdet, så har vi et spændende job til dig i Center for Familiepleje i Københavns Kommune. 

 

Center for Familiepleje er i gang med en organisationsændring grundet ny lovgivning.

 

Som koordinator er du en del af Faglig Afdeling, der rekrutterer plejefamilier, sikrer kvalificerede match til børn i aflastning- og døgnpleje og yder pædagogisk supervision til plejefamilier. Herudover tilbyder vi efteruddannelse til alle plejefamilier og yder psykologisk supervision efter behov. Vi arbejder udviklingsorienteret med matchning og med pædagogisk supervision af plejefamilier med henblik på, at flere børn og unge kan profitere af at bo i en familiepleje. 

 

Om stillingen 

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Koordinatoren skal primært stå i spidsen for forhandling af kontrakter og øvrige vilkår med vores plejefamilier. Herudover forventes det, at koordinator indgår i rekruttering og matchning og kontraktindgåelse i forhold til vores forstærkede plejefamilier i samarbejde med det forstærkede team samt indgår kontrakter i forhold til vores akutteam. 

 

Koordinatoren tænkes samtidig at være primus motor i løbende revision af vores håndbog til plejefamilier og familieplejekonsulenter samt i udvikling og implementering af ny vederlagsmodel i samarbejde med ledelsen. 

 

Koordinatoren vil indgå i løbende sparring med medarbejderne og i udvikling af den administrative praksis og implementering af administrative understøttende funktioner.

 

Din profil 

Du har administrativt flair og er fx uddannet socialrådgiver eller har anden relevant uddannelse med fire-fem års praksiserfaring inden for børne- og ungeområdet og gerne kendskab til familieplejeområdet, herunder kontrakt- og vederlagsfastsættelse. Du har kendskab til betydningen af social udsathed og omsorgssvigt for børn og unges udvikling, og du har indsigt i kommunale arbejdsgange. 

 

Du har relevant efteruddannelse. Du sætter pris på faglig udvikling og reflekterer gerne over din egen praksis. Du befinder dig godt i konsulent og mødelederrollen og kan se dig selv i rollen som forhandler i en respektfuld og anerkendende dialog med vores dygtige plejefamilier.

 

Vi forventer, at du er et engageret menneske med stærke samarbejdsevner, at du kan arbejde struktureret og har gode skriftlige og mundtlige kompetencer. Jobbet kræver, at du er i stand til at håndtere krydspres, skabe overblik, arbejde analytisk, udvise handlekraft, naturlig autoritet og tydelighed og samtidig være i stand til at være lydhør, fleksibel, anerkendende og respektfuld. 

 

Vi forventer, at du har kørekort og bil til rådighed. 

 

Om Center for Familiepleje 

Center for Familiepleje er Københavns Kommunes familieplejeorganisation. Centret består af en faglig afdeling, et videnscenter og en administration. Faglig Afdeling består af 25 familieplejekonsulenter og en psykolog, der varetager den daglige kontakt til de ca. 550 plejefamilier, som centret samarbejder med. 

 

Som arbejdsplads er Center for Familiepleje kendetegnet ved en varm og anerkendende atmosfære og et stærkt fagligt miljø, der aktivt opsøger ny viden og udvikling. Vi har et højt fagligt ambitionsniveau, men lægger også vægt på at være en familievenlig arbejdsplads. 

 

Center for Familiepleje er fysisk beliggende i Svendborggade i København Ø. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er med tiltrædelse den 1. august 2019 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

 

Vil du vide mere 

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte chef for Faglig Afdeling, Anne Melchior Hansen på 2374 5887. Du kan også læse om os på www.centerforfamiliepleje.dk og på vores side på facebook. 

 

Ansøgning vedlægges cv og dokumentation for din uddannelse.  

 

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 3. juni 2019.

 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 17. juni.


Kontakt

Københavns Kommune - Center for Familiepleje

Svendborggade 5
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
16-05-2019
Udløber:
03-06-2019
Kviknummer:
LJA-73434361
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Lignende job
Rudersdal Kommune
Rudersdal, Storkøbenhavn
Frist:
30-06-2019
Gentofte Kommune
Gentofte, Storkøbenhavn
Frist:
21-06-2019