140
140
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
140
140
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Odense Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 14-07-2020

Koordinator til "Lær-at-tackle" kurser til Center for Mental Sundhed

I Center for Mental Sundhed søger vi ny en kollega med viden om og interesse for at arbejde med mental sundhed ud fra et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv.

Stillingen er på 30 timer om ugen med tiltrædelse 1. november 2020.

Om os
Center for Mental Sundhed er Odense Kommunes rådgivnings- og informationscenter indenfor fremme af mental sundhed, psykisk sygdom og psykisk sårbarhed. Vi arbejder tæt sammen om centrets mange forskellige opgaver, men mangler specifikt en koordinator med psykiatrisk erfaring til vores ”Lær-at- tackle” kurser.

Vores grundlæggende værdier:

  • PIONERER
     - vi finder vejen, vi tror på, det lykkes, vi er visionære og omstillingsparate.
  • SAMSKABELSE
    - nysgerrighed, medejerskab, netværk, kreativitet, fleksibilitet og samordning på tværs.
  • MØDET MED MENNESKET
     - medmenneskelighed, faglighed, lethed, ordentlighed, rummelighed og ydmyghed.
Vores kerneopgaver er:
  • Åben anonym rådgivning til byens borgere, som er i en sårbar periode i deres liv.
  • ”Lær-at-tackle” kurser til borgere med stress, angst og depression samt kurser for pårørende.
  • Oplysningskampagner, arrangementer, undervisning, temadage mv. med henblik på at fremme fokus på mental sundhed hos den enkelte og det omkringliggende samfund.

Om dig
Vi forventer at du:
  • Kan leve op til centrets grundlæggende værdier
  • Har uddannelsesmæssig baggrund og arbejdsmæssig erfaring fra psykiatrien indenfor voksenområdet
  • Har uddannelse som ”Lær-at-tackle” koordinator eller er villig til at tage denne
  • Kan afvikle for-samtaler i forbindelse med ”Lær-at-tackle” kurser og vurdere om borgeren kan profitere af tilbuddet eller skal tilbydes andet.
  • Har kendskab til kommunale strukturer og har en god organisatorisk forståelse.
  • Har erfaring med at undervise og tilrettelægge arrangementer
  • Ser det som en force at arbejde med frivillige i det daglige arbejde
  • Har gode kommunikationsevner og kan arbejde bredt tværfagligt
  • Kan arbejde selvstændigt og er struktureret i et arbejdsfelt, der er under konstant udvikling.
Vi tilbyder
  • Et varmt, visionært og inspirerende hus, hvor vi italesætter og udlever husets bærende værdier.
  • En varieret hverdag med stor mulighed for faglig sparring i et tæt samarbejde med varme og kompetente kollegaer.
  • Et rummeligt arbejdsfællesskab i en lille medarbejderstab og mange frivillige.
  • Et hus, hvor nye initiativer og tiltag udvikles og driftes i fællesskab ud fra tilgangen:
     ”Hver især kan vi meget, og sammen kan vi rigtig meget”.
  • En stor berøringsflade til kommunale, regionale og frivillige samarbejdspartnere.
  • Supervision i fast rutine
  • Vi har et tæt teamsamarbejde med omsorg for hinanden, plads til det sociale og til at grine sammen.
Kan du se dig selv ind i ovennævnte, hører vi rigtig gerne fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til leder Jenny Havn på 3094 2757 eller på mail jhcl@odense.dk.

Du kan læse mere om Center for Mental Sundhed her

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 30. august 2020. Samtaler forventes afholdt den 16. og 17. september 2020.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Odense Kommune

Ørbækvej 100A, 1.
5220
Odense SØ
Praktisk information
Oprettet:
14-07-2020
Udløber:
30-08-2020
Kviknummer:
LJA-80658974
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
CSM:Øst
Frederiksberg, Storkøbenhavn
Frist:
17-08-2020