133
133
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
133
133
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 26-06-2020

Leder til Indsatser for Børn og Unge

Sønderborg Kommune skal ansætte en ny leder til Indsatser for Børn og Unge. En spændende stilling med faglige udfordringer og indflydelse på et område, som er en vigtig del af den kommunale kerneopgave.

Sønderborg Kommune ligger naturskønt på kanten af Sønderjylland med udsigt til det Sydfynske Øhav og Flensborg Fjord. Kommunen har godt 76.000 indbyggere og er dermed landets 16. største kommune. Der er ansat ca. 5.500 medarbejdere til at tage sig af kommunens drift, udvikling og administration. 

Indsatser for Børn og Unge arbejder med børn, unge og familier med særlige behov og sørger for tilbud og indsatser, som matcher deres behov. Som leder får du mulighed for at gøre en stor forskel for en sårbar målgruppe. Det kræver stærke ledelseskompetencer og store ambitioner.

Du får ansvaret for at facilitere et stærkt samarbejde internt i Indsatser og med Myndighed, så vi kan skabe positiv udvikling og trivsel for vores borgere. Du skal have fokus på at udvikle samarbejdet og kommunikation internt i afdelingen og på tværs, synliggøre os overfor eksterne samarbejdspartnere og i samarbejde med ledergruppen sætte retning for vores arbejde.

Vores organisation er i gang med en forandringsproces, og som ny leder får du ansvaret for at tilrettelægge den nye organisation i tæt samarbejde med Stabs- og Familiechefen, ledergruppen og medarbejderne. Du forventes at gå aktivt ind i ledelsessamarbejdet og være med til sikre, at det tværgående arbejde mellem afdelingerne bliver styrket, så vi kan løse vores kerneopgave endnu bedre. Dine afdelingsledere kan støtte dig i det faglige arbejde, så længe du kan lede dem og medarbejderne med sikker og troværdig hånd.

Vi søger en leder med solid og dokumenteret ledelseserfaring - gerne fra en kommunal kontekst. Ideelt kender du til det socialfaglige og pædagogiske område, men vigtigst er, at du har erfaring og evner til at lede et område med stor kompleksitet og sætte de rigtige rammer for løsning af krævende opgaver.

Du har stærke kommunikationsevner og kan lede med ro og forudsigelighed, så dine medarbejdere kan fokusere på kerneopgaven. Du formår at skabe følgeskab og inddrage dine medarbejdere. Samtidig formår du at handle og sige tingene lige ud også når det er svært. Du har fokus på medarbejdertrivsel og kan skabe et godt arbejdsmiljø med humor og selvindsigt.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

 

Der er ansøgningsfrist d. 11. august 2020. Vi forventer, at du kan tiltræde senest den 1. oktober 2020.

Der kan i forbindelse med rekrutteringen rettes fortrolig henvendelse til stabs- og familiechef Rikke Blindbæk på 27 90 50 34 eller chefkonsulent i KLK Bjarne Voigt Hansen på tlf. 27 15 29 15.


Kontakt

Sønderborg Kommune

Rådhustorvet 10
6400
Sønderborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
26-06-2020
Udløber:
11-08-2020
Kviknummer:
LJA-80542144
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse
Beliggenhed
Lignende job
Koncernservice og Koncern IT
København, Storkøbenhavn
Frist:
19-08-2020