91
91
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
91
91
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Københavns Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 09-11-2020

Pædagog e.l. sundhedsfaglig profil med stærke socialfaglige kompetencer til myndigheden i lokalområde Bispebjerg/Nørrebro

Brænder du for at støtte ældre borgere i at kunne klare sig bedst muligt i eget hjem? Kan du udfolde din socialpædagogiske færdigheder og gøre en forskel for ældre med særlige behov, så er du sikkert den person, vi søger i forbindelse med at Københavns Kommune har valgt at overføre et udviklingsprojekt til drift.

Vi søger en pædagog eller lignede sundhedsfaglig profil med stærk socialfaglig kompetence til myndigheden i lokalområde Bispebjerg/Nørrebro pr. 1. januar 2021 eller hurtigst muligt, til en fast stilling på 32-37 timer ugentligt.

Du bliver en del af et tværfagligt team i udrednings-og rehabiliteringsenheden, hvor du har til opgave at styrke den socialpædagogiske tilgang og metode for borgere over 65 år i vanskelige situationer som f.eks. social isolation, psykisk sygdom, misbrug og manglende livsmod. Der skal ansættes en pædagog i hver af de fem lokalområder i Københavns Kommune, hvilket betyder, at der er god mulighed for faglig sparring på tværs af bydelene.

Et spændende og alsidigt job
Du vil blive ansat i myndigheden med reference til myndighedslederen. Dine opgaver bliver primært borgerkontakt og borgerforløb, hvor du vil komme i alle slags hjem i tæt samarbejde med dine tværfaglige kolleger i udrednings- og rehabiliteringsenheden, og med visitatorerne, der er myndighedspersoner i forhold til bevilling af indsatser.
Du vil også skulle dele din socialfaglige viden og give sparring til dine kolleger i myndigheden, i udrednings- og rehabiliteringsenheden og andre samarbejdspartnere, herunder hjemmeplejen.

Du vil blive ansvarlig for at

  • styrke den socialpædagogiske tilgang i udrednings- og rehabiliteringsenheden og i myndighedens arbejde med borgere i vanskelige situationer
  • sikre sammenhæng for borgere, der har brug for særlig indsats i forhold til at kunne mestre deres liv
  • indgå i et team, der har til opgave at styrke den tværfaglige rehabilitering med udgangspunkt i borgers behov og mål
  • dokumentere de faglige indsatser og resultater i omsorgssystemet CURA og bidrage til, at de tværfaglige mål opfyldes
  • være medvirkende til, at borgerforløb bliver afsluttet og nødvendig viden gives til andre aktører både under forløbet og i overgangen til den nye aktør
Typiske opgaver for dig er

  • at varetage besøg hos borgere, hvor der er behov for socialpædagogisk tilgang og metode, f.eks. ved trygt flytteforløb og social rengøring
  • at varetage udrednings- og rehabiliteringsforløb efter servicelovens §83a, som er en tidsafgrænset, tværfaglig indsats, hvor der i samarbejde med borger opsættes mål og plan for forløbet
  • faglig sparring med kolleger og samarbejdspartnere i forhold til at formidle viden om socialpædagogiske metoder og virkemidler
Vi søger en person, som har følgende socialpædagogiske kompetencer

  • Uddannelse som pædagog eller lignende med dokumenteret kompetencer inden for det socialpædagogiske felt
  • Mindst to års praksiserfaring fra ældreområdet, psykiatrien eller misbrugsområdet
  • Kompetencer i tværfagligt samarbejde og relationel koordinering
  • Selvstændighed og faglig gennemslagskraft og kan agere i et tværfagligt team og i sundhedsfaglig kontekst
Vi tilbyder

  • En spændende stilling indenfor ældreområdet, hvor dine primære samarbejdspartnere er visitatorer i myndigheden samt sygeplejersker/terapeuter i udrednings -og rehabiliteringsenheden og medarbejderne i hjemmeplejen
  • Et godt og stærkt arbejdsmiljø, som er baseret på høj faglighed, respekt for hinanden og hjælpsomhed
  • Grundigt introduktionsprogram, hvor du understøttes i din kompetenceudvikling
  • Fleksible arbejdsvilkår.
  • En god arbejdsplads
Myndigheden i lokalområde Bispebjerg/Nørrebro er en del af Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og består af 24 engagerede medarbejdere samt en faglig koordinator med ansvar for afdelingens faglige udvikling. Visitatorerne varetager sagsbehandling af ansøgninger og træffer afgørelser ud fra Servicelovens paragraffer, blandt andet indenfor tekniske hjælpemidler, rehabiliterende indsatser, træning, personlig pleje og praktisk hjælp, pleje- og ældreboliger, samt midlertidige døgnophold til borgere over 65 år.

Udrednings- og rehabiliteringsteamet varetager udrednings- og rehabiliteringsforløb efter Servicelovens § 83a. Det tværfaglige team består udover pædagogen af sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt en faglig koordinator, der har det faglige ansvar for arbejdet i enheden.

Vi lægger stor vægt på medinddragelse af borger og det tværfaglige samarbejde, både internt og eksternt, med fokus på den rehabiliterende tankegang.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse og forankret i myndigheden.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte myndighedsleder Anne Arvel på 2053 3528 eller faglig koordinator Kristina S. Stjernstrøm på 2751 0084.

Søg via nedenstående link senest mandag den 23. november 2020
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, sosu-assistent eller sosu-hjælper, har du derudover fra 1. september 2020 ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om os på vores-hverdag.dk.

Kontakt

Københavns Kommune

Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf: 82562288
Praktisk information
Oprettet:
09-11-2020
Udløber:
23-11-2020
Kviknummer:
LJA-81365759
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Næstved Kommune
Næstved, Sydsjælland inkl. Møn
Frist:
10-12-2020
Plejecenter Kærbo
Vesthimmerland, Nordjylland
Frist:
21-01-2021