64
64
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
242
242
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aarhus Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 07-05-2019

PÆDAGOG SØGES TIL BOFÆLLESSKABET ELEV, HUS 1-3, BARSELSVIKARIAT

  • Hvor mange kærester må jeg have ad gangen?
  • Hvem bestemmer hvornår jeg skal gå i seng? Jeg har lyst til at se film hele natten.
  • Hvor ofte skal jeg gøre rent? Jeg gider ikke gøre rent.
  • Hvor tit skal jeg gå i bad? Skal jeg bruge sæbe?
  • Skal jeg gå på arbejde hver dag? Hvis jeg ikke har lyst?
  • Hvem bestemmer over mig? Mine forældre?
  • Hvor mange sodavand skal jeg drikke om dagen? Jeg bestemmer selv, hvad jeg bruger mine penge på.
  • Jeg vil ikke tage medicin mere.
Bliver du motiveret af at arbejde med ovenstående dilemmaer?? Så er arbejdet i Bofællesskabet Elev, Hus 1-3 måske noget for dig.

Om jobbet:
Bofællesskabet Elev Hus 1-3 søger en engageret og fagligt nysgerrig pædagog til barselsvikariat, 34 timer ugentligt fra den 17.06.2019. Bofællesskabet Elev er et døgndækkende tilbud og som pædagog vil du indgå i en medarbejdergruppe bestående af 10 motiverede, engagerede og dynamiske kolleger. Dine arbejdstider vil ligge i tidsrummet kl. 6.30-23.00 og du skal forvente arbejde hver anden weekend.
Stillingen vil indgå i tværfaglige teams, som har lagt fundamentet og som fortsat arbejder med at opbygge, strukturere og udvikle bofællesskabets afdeling for målgruppen af voksne, unge udviklingshæmmede med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, som har behov for støtte og omsorg. Plejemæssige opgaver indgår og indsatsen vil være struktureret individuelt svarende til beboernes forskellige forudsætninger og behov.

Bofællesskabet Elev
Bofællesskabet danner ramme om boliger til 36 beboere fordelt på 5 huse. Beboerne er alle mellem 18-30 år, så vi arbejder i og med en ungdomskultur. Beboerne har forskellige nedsatte funktionsniveauer og behov og hører under målgruppen for Voksen Handicap. Hus 1-3 fordeler sig med 8 selvstændige boliger, hvor der ikke er natdækning (hus 1) samt 16 boliger med natdækning (hus 2-3). Husene er indrettet til målgruppen og ligger tæt på hinanden men i adskilte bygninger.
Centralt i Bofællesskabet Elev er fælleshuset. Dette omdrejningspunkt er planlagt til at indeholde mange spændende aktiviteter som understøtter udviklingen og integrationen med byens øvrige borgere i nærmiljøet. ”Projekt Fællesskaber” knytter sig til fælleshuset og fungerer som bindeled til lokalsamfundet og vores naboer. I fælleshuset ligger også det interne AC samt køkkenet, hvor der dagligt forberedes og tilberedes mad til alle beboere.
Bofællesskabet Elev er en del af Borgercenter Nord, som er organiseret i Voksen Handicap, Aarhus kommune.
På Borgercenter Nord arbejdes der ud fra Aarhus Kommunes grundlæggende værdier om Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng med udgangspunkt i en anerkendende, dialogbaseret og værdsættende tilgang. Vi arbejder med udgangspunkt i Lov om Social Service, og vores pædagogiske fundament er Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP) og en neuropædagogisk referenceramme.

Din profil:
Du har
  • En pædagogfaglig uddannelse
  • Lyst til at arbejde med socialpædagogiske dilemmaer
  • Lyst til at arbejde tværfagligt med teamdannelse og udvikling
  • Et godt overblik og kan arbejde selvstændigt med opgaven
  • Gode evner til at arbejde med struktur og strukturering af beboernes dagligdag
  • Tydelighed og ærlighed i din kommunikation
  • Fokus på kvalitet i opgaveløsningen
  • Evne til at arbejde fleksibelt i et uforudsigeligt miljø og kan have mange bolde i luften på én gang
  • Fokus på det gode arbejdsmiljø, dialog og samarbejde
  • En personlighed, der mærker sig selv og tør stå ved sig selv
  • Humor, er jordnær og drevet af et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser
  • Gerne erfaring med KRAP, OCN og neuropædagogik
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med højt til loftet og gode muligheder for indflydelse og udvikling
  • En teamtilgang, som har fokus på det gode kollegiale samarbejde
  • En arbejdsplads med høj faglig tilgang og et tværfagligt fællesskab med fokus på kerneopgaven
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • En arbejdsplads under udvikling, hvor du kan sætte dit præg
  • En glad hverdag med fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø
  • Et fællesskab på tværs af de 5 huse
  • Et grundigt introprogram
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst på området. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 34 timer

Ansættelsen stopper, når barselsvikariatet udløber.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til personalet i hus 1-3 på 87131521 eller afdelingsleder Peter Mørch på 87131543.

Ansøgning:
Stillinger i Aarhus kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 23. maj 2019

Vi forventer, at samtale finder sted i uge 22
 
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

Kontakt

Aarhus Kommune

Engelstoft 119-127
8520
Lystrup
Praktisk information
Oprettet:
07-05-2019
Udløber:
23-05-2019
Kviknummer:
LJA-73148239
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Rudersdal Kommune
Rudersdal, Storkøbenhavn
Frist:
30-06-2019
Gentofte Kommune
Gentofte, Storkøbenhavn
Frist:
21-06-2019