89
89
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
89
89
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Esbjerg kommune

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 10-11-2020

Pædagog til Bofællesskabet Birkekrattet, § 85, Udviklingscenter Vest

Er du uddannet pædagog og har erfaring med borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne? Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor din faglighed vægtes højt, og hvor der er fokus på at skabe trivsel, udvikling og forandring for borgerne? Så er du måske lige den vi søger.

Udviklingscenter Vest, Bofællesskabet Birkekrattet beliggende i Kvaglund søger en behagelig og velkvalificeret pædagog med start den 1. januar 2021 i en 30 timers stilling til at løse hovedsageligt § 85 opgaver hos borgere i eget hjem. Man arbejder ud fra Bofællesskabet Birkekrattet i et team på tre medarbejdere. Teamet støtter borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne i henhold til Servicelovens § 85. I evt. perioder hvor der ikke er borgeropgaver i § 85 til at udfylde stillingen, skal timerne præsteres i Bofællesskabet Birkekrattet.  

Vores arbejdsplads er bl.a. kendetegnet ved at:

  • vi tror på et arbejdsfællesskab, der bygger på ”positive relationer og gode resultater”
  • vi arbejder med værdierne tillid, ansvarlighed, engagement, professionalisme og omsorg
  • vi målretter vores indsatser ud fra den enkelte borgers behov, kompetencer, mestringer og indsatsmål
  • vi anvender neuropædagogiske strategier og KRAP i den pædagogiske indsats
  • vi tilstræber et højt fagligt niveau med løbende kompetenceudvikling
  • vi er stolte af vores arbejdsplads og vores kollegaer

Vi forventer bl.a. af dig at:
  • du kan rumme andre normer end dine egne
  • du både kan arbejde struktureret og samtidigt udvise fleksibilitet
  • du er en holdspiller, men også kan arbejde alene
  • du er åben, har humor, er en god kollega og medvirker til at skabe et positivt arbejdsmiljø
  • du kan agere i svære situationer og motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger
  • du som person er rettet mod omverdenen, udadvendt og kontaktsøgende
  • du har faglige refleksioner og tør anvende dem i hverdagen
  • du har interesse og flair for it
  • du gør det, du siger og siger det, du gør
  • du har kørekort

Det er en forudsætning, at du besidder kvalificerede skriftlige kompetencer.
 
Vi arbejder med Resultat Baseret Dokumentation, og anvender det socialpædagogisk IT -værktøj Sensum Bosted.


Stillingen er 30 timer i gennemsnit pr. uge og arbejdstiden vil i løbet af ugen være fordelt på både dag- og aftentimer. Man skal være indstillet på at stillingens vilkår kan ændre sig med tiden, da organisationen hele tiden er i forandringer.  

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.


Yderligere oplysninger om Udviklingscenter Vest kan søges på www.udviklingscentervest.esbjergkommune.dk

Du kan eventuelt kontakte tilbudsleder Sina Skou Pedersen 21 45 65 68 ved yderligere spørgsmål – hverdage mellem 8 og 13.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive aftalt efter principper for lokal løndannelse.


Ansøgningsfrist: den 24. november 2020

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 27. november 2020

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation i Word eller PDF-format.
 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Esbjerg kommune

Birkekrattet 4
6705
Esbjerg Ø
Praktisk information
Oprettet:
10-11-2020
Udløber:
24-11-2020
Kviknummer:
LJA-81368594
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce