146
146
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
146
146
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Hjørring Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 27-03-2021

Pædagog til Botilbud Buen


Vil du med os på rejsen, hvor fokus er på kerneopgaven:
”Fagligt og professionelt understøtte borgerens ansvar for og mestring af eget liv”

Til Botilbuddet Buen søges 1 medarbejder pr. 1. maj eller snarest derefter. Stillingen er på 30 timer/uge.
Botilbud Buen er en arbejdsplads, hvor vi har taget hul på arbejdet henimod en stærkere, mere professionel faglighed og samarbejdet omkring botilbuddets kerneopgave: ”fagligt og professionelt understøtte borgerens ansvar for og mestring af eget liv.  Vi arbejder ud fra Hjørring Kommunes vision om ”hjælp til selvhjælp”.

Vi øver os hele tiden i at blive bedre, og vi giver hinanden plads og rum til at udvikle og lære. Du vil blive en vigtig brik i det fortsatte arbejde - sammen skaber vi et stærkt og trygt rum for læring, hvor fokus er på høj faglighed, relationer og samarbejde med borgere, pårørende/netværk, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.


Om dig

  • du er uddannet pædagog
  • du skal kunne guide og vejlede borgere med fokus på, at de kan tage ansvar for - og mestre eget liv i det omfang, de er i stand til
  • du er en skarp observatør, der kan arbejde målrettet ud fra den neuropædagogiske tilgang, hvor anerkendelse, struktur og SMARTE-Mål er en del af metoderne
  • du skal indgå i et tværfagligt team, hvor vi hele tiden reflekterer og stiller spørgsmål til såvel egen som andres praksis
  • du kan arbejde personligt og professionelt. Vi har stort fokus på at kunne agere i spændfeltet mellem de 3 P´er: privat, personligt og professionelt
  • du skal kunne løse praktiske opgaver samt yde personlig pleje på selvstændig vis
  • du er en god sparringspartner og bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø
  • du kan bevare overblikket i uvante situationer samt agere som en positiv autoritet og rollemodel, der både tør tænke og handle i nuet
  • arbejdet indebærer daglige forflytninger og skiftende arbejdstider; dag og aftentimer samt hver anden weekend, så vi har en klar forventning om, at du er god til at passe på dig selv – såvel fysisk som psykisk.
  • har almindeligt kørekort og tør køre en minibus

Botilbud Buen er et botilbud for 5 beboere med senhjerneskade og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Du kommer til at arbejde i borgernes eget hjem, hvor vi giver støtte efter servicelovens § 85. Borgerne har et meget aktivt hverdags- og fritidsliv, som vi støtter op om og deltager i.

Har vi fanget din interesse?
Så kan vi tilbyde et job, hvor du i høj grad kan få indflydelse på eget arbejde. Du vil få rummelige kollegaer, der med forskellig erfarings- og uddannelsesbaggrund vil sørge for, at du hurtigt bliver en del af teamet.

Vi er sikre på, at vores positive tilgang til arbejdet smitter af på dig, men vi forventer også, at din personlighed og faglighed smitter af på os. Vi har høje forventninger til dig, men ikke flere, end vi har til os selv, og sammen kan vi udvikle Botilbud Buen til at blive en endnu bedre arbejdsplads/botilbud, hvor både ansatte og borgere trives.

Inden du tager stilling til om dette job er noget for dig, så forventer vi, at du har undersøgt botilbuddet nærmere, hvilket du vil kunne gøre via disse link: 
 
Botilbuddet Buen - Tilbudsportalen

Botilbud for fysisk handicappede


Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorthe Schwartz Thorsø mandag-tirsdag den 5./6. april 2021 mellem kl. 10-12 på tlf. 4193 6900.

Er du overbevist om, at det er dig, som vi mangler, så send en ansøgning senest den 13. april 2021.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 16.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Læs mere her: Røgfri arbejdstid

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Hjørring Kommune

Buen 9
9800
Hjørring
Praktisk information
Oprettet:
27-03-2021
Udløber:
13-04-2021
Kviknummer:
LJA-81884899
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce