145
145
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
145
145
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Struer Kommune

|
Vestjylland
|
Indrykket 26-03-2021

Pædagoger og/eller ergoterapeuter til Nordstjernen

Har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt arbejdsfællesskab?

… så er det måske dig, vi er på udkig efter. Nordstjernen søger en fast medarbejder og en barselsvikar til vores aflastningshuse, og vi har brug for to faglige og engagerede pædagoger eller ergoterapeuter med viden og erfaring fra det specialiserede område.

De ledige stillinger er på 30 timer med forventet tiltrædelse den 1. juni.

Lidt om os
Nordstjernen er et specialiseret døgn- og aflastningstilbud til børn og unge, der har betydelig og varig nedsat funktionsevne. Målgruppen er børn og unge fra 0-18 år med udviklingshæmning, autisme, opmærksomhedsforstyrrelse, eller multipel funktionsnedsættelse.

På Nordstjernen bliver du en del af en tværfaglig medarbejdergruppe, som er opdelt i fem fagligt specialiserede huse – tre bohuse og to aflastningshuse. Nordstjernen har på nuværende tidspunkt ansvar for 18 fastboende børn og 31 aflastningsbørn mellem 5 og 18 år, der har forskelligt funktionsniveau både kognitivt og fysisk.

Nordstjernen tager afsæt i KRAP som fælles faglig referenceramme og alle medarbejdere tilbydes ekstern supervision fra Psykologcentret i Viborg.

Nordstjernens aflastningshuse
I Nordstjernens aflastningshuse tager den pædagogiske praksis afsæt i forudsigelighed og nærvær, samt det enkelte barns nærmeste zone for udvikling. Der iværksættes samvær og aktiviteter, der tager udgangspunkt i det enkelte barns funktionsniveau og interesser, og du skal være med til at skabe en spændende og udviklende hverdag for de børn og unge, der er i aflastning på Nordstjernen.

Medarbejdergruppen har et tæt samarbejde omkring børnene. Der er fokus på barnets ressourcer og på at udvikle barnets færdigheder i et tæt samarbejde med barnets familie og skoletilbud. Du får mulighed for at blive kontaktperson og tovholder for en helhedsorienteret indsats, herunder samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere.

Den faste stilling er i hus 6, hvor det fælles faglige fokus er samspil og social færdighedstræning, og barselsvikariatet er i hus 5, hvor det fælles faglige fokus er sensestimulering, omsorg og pleje.

Forventninger til vores kommende kollegaer

  • Du er uddannet pædagog eller ergoterapeut, og gerne med relevant efteruddannelse inden for det specialiserede børneområde.
  • Du har erfaring med børn og unge med autisme eller opmærksomhedsforstyrrelse, eller er interesseret i at videreuddanne dig i denne retning (hvis din ansøgning er målrettet hus 6).
  • Du har erfaring med børn og unge med udviklingshæmning og multipel funktionsnedsættelse, herunder håndtering af hjælpemidler som loftlift, sonde og piktogrammer (hvis din ansøgning er målrettet hus 5).
  • Du reflekterer over din faglige praksis.
  • Du arbejder systematisk, målrettet og dokumenterer dit arbejde skriftligt.
  • Du har gode samarbejdsevner, kan arbejde tværfagligt og tager ansvar.
  • Du kan skabe positive relationer og finde konstruktive løsninger, når du står i en situation, du ikke tidligere har stået i.

Vi tilbyder
  • Et spændende job, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt arbejdsfællesskab.
  • Faglig dygtige kollegaer, der arbejder tværfagligt og brænder for sit arbejde.
  • En arbejdsplads, der sætter en ære i at levere en høj faglig kvalitet, og som prioriterer tiden til kollegial sparring og ekstern supervision, samt intern og ekstern efteruddannelse.
  • En arbejdsplads, hvor der sættes klare mål for det enkelte barns udvikling og organisationens faglige udvikling på tværs af organisatoriske strukturer.
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor det er naturligt at tage lederskab, give hinanden følgeskab og hvor ledere og medarbejdere har blik for at spille hinanden gode.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.

Der indhentes referencer samt børne- og straffeattest, hvis du tilbydes en stilling.

Arbejdstiden for stillingerne er 30 timer med skiftende arbejdstid, som enten er morgen eller aften, samt hver anden weekend. En morgenvagt er typisk kl. 6.00-11.00 og en aftenvagt er typisk kl. 15.00-22.00.

Vil du vide mere
Vi du vide mere om stillingerne, kan du kontakte daglig leder Simon Knudsen på telefon 20 92 70 32 eller forstander Anja Lyngklip på telefon 20 93 26 74.

Derudover kan du finde flere informationer på vores hjemmeside: www.nordstjernenstruer.dk

Ansøgningsfrist
Ansøgning med vedhæftet relevante bilag sendes via link på struer.dk

Der er ansøgningsfrist mandag den 19. april 2021 kl. 08.00.

Der afvikles ansættelsessamtaler onsdag den 21. april 2021.

 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Struer Kommune

Park Alle 16
7600
Struer
Tlf: 96848484
Praktisk information
Oprettet:
26-03-2021
Udløber:
19-04-2021
Kviknummer:
LJA-81882641
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce