88
88
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
88
88
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Københavns Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 09-11-2020

Pædagogiske/sundhedsfaglige medarbejdere til tværfagligt døgntilbud - CAS 2

Kom og vær med til at skabe trivsel og livskvalitet i et tværfagligt miljø, der brænder for at skabe et godt tilbud for otte borgere på vores særlige skærmede døgntilbud.

Vi søger tre friske, engagerede og erfarne medarbejdere til faste stillinger på 37 timer. Vi leder efter dig med en socialpædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund. Skynd dig at søge jobbet, eller ring og hør mere.

Hvem er vi
Vi er to afdelinger, som er en del af et større organisatorisk botilbud. Vi er ca. 20 engagerede medarbejdere med social-, sundhedsfaglig–, eller pædagogmedhjælperbaggrund. Derudover har vi et sundhedsteam bestående af sygeplejersker. Vi glæder os alle til at få nye kollegaer og give en ordentlig introduktion til jobbet.

Om jobbet
Vores beboere har et højt støttebehov i alle dagligdagens funktioner. Derfor vil det centrale i arbejdet være relations-, pleje- og omsorgsarbejde, hvor du tilbyder og støtter/guide borgeren i deres daglige struktur. Det er vigtigt, at du har gåpåmod og brænder for special- og neuropædagogikken samt plejemæssige opgaver. Vi ser gerne, at du har erfaring eller evne til at skabe struktur, der danner rammer for en tryg og genkendelig hverdag for vores borgere.

Til tider kan beboerne være udadreagerende i deres adfærd. Ved hjælp af vores faglige tilgange og struktur, arbejder vi med at forebygge og mindske den udadrettede adfærd, så vi skaber trivsel for vores beboere.

Vi tilbyder konflikthåndtering/afværge kurser til alle nye medarbejdere. Derudover har vi løbende opkvalificering i neuropædagogik samt deltagelse i neuropædagogisk netværk og pårørendeuddannelse.

Vores nye kollega
Som vores nye kollega ønsker vi, at du har erfaring med at arbejde på en døgninstitution med lignende målgruppe. Du er engageret i at støtte borgerens mulighed for livskvalitet og et meningsfuldt liv. Derfor går du til opgaven med fokus på den enkelte borgers behov og har en positiv tilgang. Det vil samtidig være et plus, hvis du er initiativtager af natur og kan lide at være fysisk i gang i løbet af arbejdsdagen.

  • Du har forståelse for, og gerne erfaring i, at arbejde med struktur, mål og metode
  • Du kan støtte vores beboere i personlig pleje
  • Du kan lide at være fysisk i gang i løbet af arbejdsdagen
  • Du har lyst til at arbejde med visualiserede dagsprogrammer
  • Du har gode it-kundskaber og forstår vigtigheden af dokumentation
  • Du er ansvarsbevidst, nærværende og stabil
  • Du har god energi og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Du har gode samarbejdsevner og sætter pris på at arbejde tværfagligt
Hos os får du

  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • Grundig oplæring
  • Løbende faglig kompetenceudvikling såsom autismespecifikke- og konfliktforebyggende metoder og et særligt fokus på neuropædagogik
  • En daglig ledelse baseret på tillid
  • En arbejdsplads, hvor du har indflydelse og ansvar
Du kan læse mere om CAS 2 og Center for Autisme og Specialpædagogik på www.centercas.kk.dk

Arbejdstider og arbejdspladsen
Vi har skiftende arbejdstider, som ligger i tidsrummet kl. 7 til 15 eller kl. 15 til 23.

Arbejdspladsen er beliggende på Amagerfælledvej i København S.

Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

I henhold til gældende aftaler i Københavns Kommune kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget straffeattest fra Politiet. Vi indhenter referencer inden ansættelse. ??

Fakta
Vi har følgende ledige stillinger – tre faste stillinger på 37 timer ugentligt samt ½ årigt vikariat og en weekendstilling på 8 timer ugentligt, hvor arbejdsdagene er samlet på hver anden weekend.

Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt.

Yderligere information
Har du yderligere spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jan Thulstrup Hansen i tidsrummet kl. 7 til 10 på 2497 6193.

Søg via nedenstående link senest mandag den 23. november 2020
Ansættelsessamtaler afholdes straks derefter.

Kontakt

Københavns Kommune

Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf: 82562288
Praktisk information
Oprettet:
09-11-2020
Udløber:
23-11-2020
Kviknummer:
LJA-81362873
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg, Storkøbenhavn
Frist:
01-12-2020
Opholdsstedet Herbertgaard
Brønderslev, Nordjylland
Frist:
25-11-2020