173
173
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
173
173
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

P M U

|
Nordjylland
|
Indrykket 30-09-2021

PMU søger Socialpædagog til botilbud i Kvissel

PMU – Praktisk Medhjælper Udvikling- søger medarbejder med stærk og god socialpædagogisk erfaring til Concordia – vores botilbud for unge med særlige behov – beliggende i Kvissel.

Om PMU: PMU er et uddannelses- og bosted for børn og unge med indlæringsmæssige udfordringer og særlige behov. Vi tilbyder en helhedsorienteret og målrettet pædagogisk indsats. PMU har flere forskellige produktionsværksted og boenheder. Vi træner, uddanner og vejleder de unge med henblik på at give dem evner og værktøjer til et så selvstændigt og værdigt voksenliv som muligt. Vores botilbud Concordia er godkendt efter Servicelovens §66 og §107 til 17 unge borger fra 16 år og op, fordelt på to adresser i Kvissel.

Om dig: Vi søger en medarbejder med solid socialpædagogisk erfaring, der kan tage del i det daglige arbejde med de unge på Concordia. Du skal have en anerkendende og respektfuld tilgang til vores unge mennesker. Du skal møde dem, der hvor de er – samtidig med, at du skal kunne sætte retning og ramme, fastholde aftaler og strukturere hverdagen.

Vi forestiller os, at du er:

¤ Uddannet socialpædagog / pædagog

¤ Tydelig og kan arbejde målrettet

¤ Udviklingsorienteret

¤ I stand til at se muligheder frem for begrænsninger

¤ Fleksibel

¤ Klar til både at arbejde selvstændigt og samarbejde

¤ Fyldt med godt humør og har en god energi

¤ Indstillet på at byde ind i forhold til sundhed, motion, bevægelse eller andre aktiviteter

Vores udgangspunkt for arbejdet med de unge er inddragelse og samarbejde. Det er derfor vigtigt, at du har en holdning hertil og kan udøve det i praksis i dit arbejde med de unge.

Der er tale om en projektansættelse i 6 måneder – med mulighed for forlængelse – som er omfattet af skiftende arbejdstider på hverdage og i weekender.

Din nye arbejdsplads: PMU er en spændende og mangfoldig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø. Du kommer til at samarbejde med mange forskellige fagligheder, der brænder for arbejdet med de unge – og det vil du kunne mærke i det daglige arbejde. Du vil indgå i et team på Concordia, men også få kontakt til PMUs andre medarbejdere, bl.a. på vores opfølgningsmøder, personalemøder og andre personalearrangementer.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til forstander Solveig Vejen, mobil 2835 6660 eller koordinator Jenny Krogh, mobil 2916 6426.

Ansøgningsfrist 15. oktober 2021. Tiltrædelse efter aftale og senest 1. december 2021. 

Din ansøgning sendes til gik@pmu.dk. Mærk ansøgningen “Medarbejder til Concordiavej” og angiv gerne, hvor du er blevet gjort opmærksom på jobopslaget.

Du kan læse mere om PMU og Concordiavej på www.pmu.dk

Kontakt

P M U

Concordiavej, Kvissel 4
9900
Frederikshavn
Praktisk information
Oprettet:
30-09-2021
Udløber:
15-10-2021
Kviknummer:
LJA-82734808
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed