131
131
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
131
131
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Høje Taastrup Kommune

Høje Taastrup Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 20-07-2020

Sagsbehandler til ambitiøst og samarbejdsorienteret team på det specialiserede voksenområde

Socialstyrelsen og Ankestyrelsen har i januar 2020 fremlagt en rapport om myndighedsarbejdet på det specialiserede voksenområde i Høje-Taastrup Kommune. Undersøgelsen viser, at Høje-Taastrup Kommune har høj kvalitet og god sammenhæng i myndighedsarbejdet. Det er vi stolte af, og vi vil gerne gøre det endnu bedre.

Du er servicemindet og taler i øjenhøjde med borgere, kolleger og samarbejdspartnere
Du er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har på anden vis tilegnet dig relevante kvalifikationer. Du arbejder selvstændigt, planlægger arbejdet selv og reflekterer over egen praksis.

Du er god til at skabe kontakt og være i dialog med både borgere og samarbejdspartnere, og du har gode samarbejdsevner og kommunikerer på en ligefrem, anerkendende og tydelig måde både mundtligt og skriftligt. Og så har du gode it-kompetencer.

Du kan have mange bolde i luften og prioritere dine opgaver
Vi leder efter dig, der har erfaring med eller interesse for det specialiserede voksenområde og flair for sagsbehandling af borgersager. Vi arbejder med borgere med komplekse udfordringer og opgaverne medfører derfor, at du skal kende til sagsgangen og lovgivningen, og samtidig formår at finde vejen i praksis. Der kan være dilemmaer i arbejdet, som du skal kunne navigere i og træffe beslutninger om.

Vi arbejder meget i teams (nu også i Teams), og der er altid sparring og hjælp at hente det du ikke allerede kan, det skal vi nok lære dig gennem grundig introduktion og oplæring. Selvom vi ofte har en travl hverdag, hvor opgaverne kan ændre sig og planlægningen kan skride, så deltager vi alle i at finde de gode løsninger sammen.

Vi har løbende supervision og intern undervisning i de lovområder, som vi beskæftiger os med. Du vil bl.a. deltage i en intern uddannelse om, hvordan vi sammen med borgeren og samarbejdspartnere arbejder systematisk med at sætte mål om progression for borgeren.

Du bliver en del af Team Myndighed i Social- og Handicapcentret, som er en myndighedsafdeling på det specialiserede socialområde. Det betyder, vi vurderer, udmåler og bevilger støtte og hjælp til borgere med indgribende handicap eller særlige sociale problemer. Vi er 2 ledere og 27 medarbejdere med mange forskellige uddannelsesbaggrunde. Fælles for os alle er, at vi brænder for at levere god og retfærdig sagsbehandling, hvor borgeren føler sig inddraget, hørt og forstået.

Du får nogle professionelle, engagerede og ambitiøse kolleger, som er gode til at samarbejde og sparre med hinanden. Vi har en anerkendende og positiv tilgang til både borgere, kolleger og samarbejdspartnere.

Vi vil gerne gå foran i udviklingen af det specialiserede voksenområde
Vi vil gerne være i front i forhold til at udvikle området, derfor afprøver vi gerne nye tiltag, arbejdsgange og samarbejdsmetoder med borgere - og gør ikke nødvendigvis tingene, som alle andre gør det. Vi har mange udviklingsprojekter, som du vil blive en del af, og der er rig mulighed for at få afprøvet og bragt lige netop dine kompetencer i spil.

Ansøgningsfristen er mandag den 17. august 2020
Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og evt. andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

1. samtale vil være den 24. august og 2. samtale den 27. august.

Jobbet er på 37 timer om ugen
Tiltrædelse pr. 1. oktober 2020.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Vi indhenter straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Er du blevet nysgerrig? Så spørg endelig
Du har måske spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, og dem vil vi meget gerne besvare. Du kan ringe til teamchef Henrik Otto på 23395618.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Social- og handicapcentret
Du vil blive ansat i Høje-Taastrup Kommunes Social- og Handicapcenter, som løser de samlede opgaver indenfor handicap og psykiatriområdet herunder udredning og visitation af borgere samt drift af egne bo-, støtte og aktivitetstilbud. Centret har endvidere ansvaret for misbrugsindsatsen, hjemløseindsatsen, specialundervisning for voksne, ungdomsuddannelser til unge med særlige behov samt tilkendelse af førtidspension. Læs mere om Høje-Taastrup Kommune på www.htk.dk.


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Høje Taastrup Kommune

Bygaden 2
2630
Taastrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
20-07-2020
Udløber:
17-08-2020
Kviknummer:
LJA-80694359
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
CSM:Øst
Frederiksberg, Storkøbenhavn
Frist:
17-08-2020