72
72
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
72
72
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Socialstyrelsen

Socialstyrelsen

|
Fyn
|
Indrykket 21-09-2020

Socialfaglig konsulent til Center mod menneskehandel

Socialstyrelsens Center for udsatte voksne søger en socialfaglig konsulent til Center mod Menneskehandel (CMM). Vi tilbyder et spændende arbejdsmiljø med stor selvstændighed, variation i arbejdsopgaverne og løbende udfordringer i opgaveløsningen på et felt i stadig udvikling. Det personrettede sociale arbejde er i centrum, men der er også fokus på bl.a. undervisning, metodeudvikling og dokumentation.

Center mod Menneskehandel
I CMM har vi til opgave at identificere og yde bistand og støtte til ofre for menneskehandel. Vi koordinerer og udvikler den landsdækkende sociale indsats for ofre for menneskehandel, og står for opkvalificering af de relevante aktører og for indsamling og formidling af viden og statistik.

Dine opgaver er:

  • Udredende samtaler med potentielle ofre for menneskehandel.
  • Sagsforløb med kvinder, mænd, børn, unge og transpersoner, der modtager tilbud under handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel.
  • Undervisning af relevante aktører og frontpersonale, der møder målgruppen.
  • Samarbejde med politi, NGOer og andre centrale samarbejdspartnere.
  • Eftermiddags- og aftenvagter i Mødestedet på Vesterbro, der er et Drop in-tilbud til udenlandske kvinder i prostitution.
  • Deltage i udviklingen af indsatsen mod menneskehandel gennem projektarbejde, notater, workshop mv.

Din profil:

  • Du har en socialrådgiveruddannelse eller lignende kvalifikationer, meget gerne med en akademisk overbygning.
  • Du har flerårig erfaring med socialfagligt arbejde med udsatte grupper, gerne ofre for menneskehandel.
  • Du kan arbejde selvstændigt, håndtere akutte situationer og har flair for konflikthåndtering.
  • Du trives med tæt, dagligt samarbejde og koordination med kolleger og et stort ansvar i opgaveløsningen.
  • Du mestrer engelsk i skrift og tale.
  • Du har gerne erfaring fra en politisk styret organisation.

Det er en fordel, hvis du har kørekort og egen bil.

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • kan arbejde effektivt og målrettet
  • kan identificere behov og bidrage til udviklingen af nye og effektive løsninger
  • kan udvikle og optimere effektive arbejdsgange
  • kan vidensdele samt samarbejde godt internt og eksternt
  • udviser engagement og motivation både fagligt og socialt
  • er omstillingsparat, ambitiøs og fleksibel
  • bidrager til egen læring og udvikling
  • formidler mundtligt og skriftligt klart og præcist med overbevisning og troværdighed
  • kan agere inden for rammerne af god embedsmandsskik.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. december 2020 eller snarest muligt.

Du ansættes som socialfaglig konsulent. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.

Stillingens ansættelsesområde er Social- og Indenrigsministeriet med tilhørende institutioner. Stillingen har ansættelsessted i Socialstyrelsens hovedafdeling på Edisonsvej 1, 5000 Odense C, men en væsentlig del af de daglige arbejdsopgaver foregår i hovedstadsområdet. Der må påregnes en del rejseaktivitet og i noget omfang skæve arbejdstider.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.socialstyrelsen.dk. Der er ansøgningsfrist den 8. oktober 2020.
Vi afholder 1. samtalerunde den 19. oktober 2020 og 2. samtalerunde den 23. oktober 2020. Der vil indgå en case-opgave ved første samtale og et testforløb for kandidater, som går videre til anden samtalerunde.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Socialstyrelsen ved at kontakte leder Trine Ingemansen på trin@socialstyrelsen.dk eller på telefon 29 80 66 03.



Kontakt

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1
5000
Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
21-09-2020
Udløber:
21-10-2020
Kviknummer:
LJA-81137102
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Opholdsstedet Løven ApS
Holbæk, Vestsjælland
Frist:
10-11-2020
Aarhus Kommune
Aarhus, Østjylland
Frist:
16-11-2020