205
205
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
205
205
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Aarhus Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 07-10-2021

Socialpædagog, Ergoterapeut eller social og sundheds ass. med koordinatorfunktion søges til § 85 Bofællesskab

Derfor skal du vælge os:

Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på et sundt psykisk arbejdsmiljø og udvikling af et fælles fagligt ståsted og fundament. En arbejdsplads med lavt sygefravær, hvor du bliver hilst velkommen hver morgen af kompetente og dygtige kollegaer.

Vi erkender, at der har været en del kritisk omtale i pressen af Bofællesskabet Elev på det seneste. Vi oplever dog, at vi yder god, kvalificeret støtte til borgerne, og at vi har en god arbejdsplads med stærk social kapital og høj faglighed.

Vi er en arbejdsplads, hvor det forventes, at medarbejderne aktivt bidrager til udviklingen fagligt og kulturelt. Vi er en arbejdsplads som stiller gensidige forventninger og viser, at du er vigtig for den samlede indsats og for vores fællesskab. Vi kan tilbyde fokuseret kompetenceudvikling i de anvendte faglige metoder og anden relevant viden.  Vi har et godt samarbejde med de pårørende, der opleves som engagerede og deltagende i aktiviteter og mærkedage.

Bofællesskabet Elev Hus 1-3 søger en socialpædagog, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent med koordinator-funktion. Opgaven som koordinator omhandler vagtplanlægning, indkaldelse og fordeling af vagter ved sygdom og ferie.

Der vil være et tæt samarbejde og sparring med afdelingslederne på bofællesskabet på ugentlige møder. Der vil i stillingen være kontaktpersons funktion for 2 borgere med fysisk handicap.

Bofællesskabet Elev er et døgndækkende tilbud, og som medarbejder vil du indgå i en personalegruppe bestående af 12 motiverede, engagerede og dynamiske kolleger. Dine arbejdstider vil være skiftende dog med et overtal af morgenvagter samt vagt hver 2. søndag.

Bliver du motiveret af at arbejde med nedenstående dilemmaer? Så er arbejdet i Bofællesskabet Elev, Hus 1-3, måske noget for dig.

·       Hvor mange kærester må jeg have ad gangen?

·       Hvem bestemmer, hvornår jeg skal gå i seng? Jeg har lyst til at se film hele natten.

·       Hvor ofte skal jeg gøre rent? Jeg gider ikke gøre rent.

·       Hvor tit skal jeg gå i bad? Skal jeg bruge sæbe?

·       Skal jeg gå på arbejde hver dag? Hvad hvis jeg ikke har lyst?

·       Hvem bestemmer over mig? Mine forældre?

·       Hvor mange sodavand skal jeg drikke om dagen? Jeg bestemmer selv, hvad jeg bruger mine penge på.

·       Jeg vil ikke tage medicin mere.

 

Din profil:

Du har:

·       Grunduddannelse, der matcher stillingsoplysningen

·       Et godt overblik og kan arbejde systematisk og struktureret

·       Gerne kendskab til KRAP, OCN eller neuropædagogik

·       Kendskab til målgruppen, mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau

·       Lyst til at arbejde med socialpædagogiske dilemmaer

·       Lyst til at arbejde tværfagligt med teamdannelse og udvikling

·       Evner at arbejde tværprofessionelt med opgaven

·       Tydelighed og ærlighed i din kommunikation

·       Evne til at arbejde fleksibelt i et uforudsigeligt miljø og kan have mange bolde i luften på én gang

·       En personlighed, der mærker sig selv og tør stå ved sig selv

·       Humor, er jordnær og drevet af et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser

·       Lyst og evner til at opbygge et godt og tæt pårørende samarbejde.


Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder

·       En arbejdsplads, der arbejder efter et fælles fagligt fundament for Voksen, job og handicap

·       En arbejdsplads med højt til loftet og gode muligheder for indflydelse og udvikling

·       En teamtilgang, som har fokus på det gode kollegiale samarbejde

·       En arbejdsplads med høj faglig tilgang og et tværfagligt fællesskab med fokus på kerneopgaven

·       Dygtige og engagerede kolleger

·       En glad hverdag med fokus på trivsel, det gode arbejdsmiljø og kerneopgaven

·       Et fællesskab på tværs af de 5 huse i Bofællesskabet Elev

·       Et grundigt introprogram
 

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37
 

Hvis du vil vide mere:

Kontakt Lea Forsberg 4185 6744 eller deltagelse i informationsmøde d. tirsdag d. 12-10-2021 kl. 17 – 18:30. Tilmelding senest d. 6-10-2021 på 4185 6744 eller lale@aarhus.dk
 

Ansøgning:

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 29-10-2021

Der vil holdes samtaler løbende.

 

Om os:

Bofællesskabet Elev

Bofællesskabet danner ramme om boliger til 36 beboere fordelt på fem huse. Beboerne er alle mellem 18-30 år, så vi arbejder i og med en ungdomskultur. Beboerne har forskellige nedsatte funktionsniveauer og behov og hører under målgruppen for Voksen Handicap. Hus 1-3 fordeler sig med otte selvstændige boliger, hvor der ikke er natdækning (hus 1) samt 16 boliger med natdækning (hus 2-3). Husene er indrettet til målgruppen og ligger tæt på hinanden, men i adskilte bygninger.

Centralt i Bofællesskabet Elev er fælleshuset. Dette omdrejningspunkt er planlagt til at indeholde mange spændende aktiviteter, som understøtter udviklingen og integrationen med byens øvrige borgere i nærmiljøet. I fælleshuset ligger det interne AC samt køkkenet, hvor der dagligt forberedes og tilberedes mad til alle beboere.

Bofællesskabet Elev er en del af Borgercenter Nord, som er organiseret i Voksne, Job og Handicap, Aarhus Kommune. Borgercentret består af ti botilbud, tre interne aktivitetscentre og fire lærings- og beskæftigelsestilbud til voksne borgere med forskellige fysiske og psykiske funktionesnedsættelser/udviklingshæmning og senhjerneskade.

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

29-10-2021

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Aarhus Kommune

Engelstoft 119-121
8520
Lystrup
Tlf: 41856744
Praktisk information
Oprettet:
07-10-2021
Udløber:
29-10-2021
Kviknummer:
LJA-82770597
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Skanderborg Kommune
Skanderborg, Østjylland
Frist:
26-10-2021
Aarhus Kommune
Aarhus, Østjylland
Frist:
04-11-2021