56
56
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
172
172
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Silkeborg Kommune

|
Midtjylland
|
Indrykket 03-12-2019

Socialpædagog / Social-og sundhedsassistent til Botilbuddet Solbakkevej - Kernen

Botilbuddet Solbakkevej – Kernen søger en socialpædagog eller social- og sundhedsassistent til en 30 timers stilling i varieret arbejdsplan mellem dag og aftenvagt.
Alle medarbejdere arbejder hver anden weekend, hvilket giver ugentlige fridage.
 
På Botilbuddet Solbakkevej, bor 14 borgere fordelt på to afdelinger (H-Huset og Kernen) med syv pladser/lejligheder i hver afdeling.
Borgerne på Solbakkevej er mellem 18 og 75 år.
 
Solbakkevej er et botilbud for borger med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Personalegruppen på solbakkevej er tværfagligt sammensat med SOSU, omsorgs medhjælper, ergoterapeuter, samt socialpædagoger. Teamet tilrettelægger og har ansvaret for arbejdet inden for givne rammer. Der stilles forventninger til hver enkelt medarbejders engagement, faglighed og fleksibilitet i daglig fælles indsats.
 
Samtlige beboer i Kernen er kendetegnet ved et markant behov for individuel støtte, og flere borgere gør brug af personlige hjælpemidler dagligt. Borgerne har brug for omfattende hjælp til alle daglige funktioner, til personlig pleje, omsorg, sansestimuli, fysioterapi, udvikling og behandling. Størstedelen af beboerne har ikke verbalt sprog.
 
Personalegruppens fælles opgave er at tilbyde en handle- og helhedsorienteret indsats i et samarbejde med den enkelte borger, hvor den pædagogiske reference er neuropædagogik. Der er ligeledes igangsat et uddannelsesforløb i KRAP for medarbejdere i voksenhandicapsektionen, hvor vi deltager.
 
Vi lægger vægt på relationer i et anerkendende og respektfuldt miljø med etikken i højsæde. Vi er et helhedsorienteret botilbud, hvor tværfaglighed, dialog og samarbejde på alle niveauer er grundlæggende værdier.
 
Beboeren i centrum
Vores mål er at tilbyde den bedste støtte til beboerne i Botilbuddet. Beboeren er i centrum, og vi ønsker, at beboeren har størst mulig indflydelse på eget liv og er med til at arbejde for at kunne leve det gode liv med de handicaps, han/hun har. Derfor er det den enkeltes behov for trivsel og udvikling, der er grundlaget for, hvordan vi tilrettelægger arbejdet. Og du skal være undersøgende i din måde at møde beboerne og nysgerrig overfor, hvad den enkelte har behov for at kunne udvikle sig bedst muligt.
 
Vi forventer, at du:

  • er uddannet socialpædagog eller social-og sundhedsassistent.
  • har lyst til at udvikle botilbuddet sammen med os og gerne vil specialisere dig
  • inden for et interesseområde som sundhedsindsatser, neuropædagogik
  • har fokus på ressourcer og ser muligheder
  • er tydelig i din kommunikation og bevidst om, hvilke signaler du sender
  • er psykisk robust og kender dig selv godt, så du ved, hvordan du agerer under pres
  • er fysisk robust da vi har mange forflytninger, samt plejeopgaver omkring Kernens beboer
  • kan bevare roen og overblikket og tør tage ansvar i svære situationer
  • bidrager med dine sundhedsfaglige kompetencer med det hele menneske i fokus
  • har kørekort
Vi tilbyder:
  • en organisation med fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
  • en spændende og udviklende arbejdsplads med dygtige og engagerede
  • medarbejdere med stor fokus på trivsel og den gode indsats.
  • en tværfaglig personalegruppe, der ansvarsmæssigt er teamorganiseret.
  • mulighed for, at du kan sætte dit præg på den samlede organisationsudvikling.
  • OG MEGET MERE
Arbejdssted:
Solbakkevej, Solbakkevej 20, 8600 Silkeborg.
 
Har du lyst og mod til at være med i en altid aktiv og udviklende hverdag, hører vi
gerne fra dig.
 
Tiltrædelse 1. februar 2020 eller snarest derefter.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Havn på tlf. 21 56 16 30.
 
Ansøgningsfrist mandag 6. januar 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Silkeborg Kommune

Solbakkevej 20
8600
Silkeborg
Praktisk information
Oprettet:
03-12-2019
Udløber:
06-01-2020
Kviknummer:
LJA-77987520
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce