81
81
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
81
81
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Favrskov Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 09-09-2020

Socialpædagog til A-tilbud Elbæktoften i Hadsten

Er du frisk på nye udfordringer? Kan du se dig selv samarbejde i et tæt team? Har du lyst til at være motiverende? Synes du, autismepædagogik er spændende?
Så kunne du muligvis være vores nye kollega.

Lige nu søger vi en socialpædagog til A-tilbud Elbæktoften. Det er en fast stilling på 35 timer ugentligt, og arbejdstiden ligger normalt i tidsrummet mandag til fredag kl. 7-16.

A-tilbud Elbæktoften er et tre år gammelt tilbud, der startede op januar 2017 og er i tæt samarbejde med Aktivitetscenter Elbæktoften. Begge tilbud tilbyder aktivitet, samvær og beskyttet beskæftigelse efter SEL § 103 og § 104 til voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Der er på nuværende tidspunkt samlet indskrevet godt 85 borgere fordelt på forskellige grupper. Aktivitetscenter Elbæktoften har nyere fysiske rammer. Det er muligt, at der vil være timer og opgaver på tværs i de to tilbud. I den aktuelle stilling er man i ugens løb sammen med to borgere på skift. Borgere med et lavt funktionsniveau, og de kan være udadreagerende og krænkende i deres kommunikationsform. Der indgår i opgaverne en del buskørsel i minibus.

A-tilbud Elbæktoften er et aktivitetstilbud til de borgere, der har brug for særlig strukturerede og skærmede rammer, så vi arbejder meget med afsæt i borgerens forudsigelighed, genkendelighed og tryghed. Borgerne er som udgangspunkt borgere med udviklingshæmning og en autisme-spektrum-forstyrrelse. Enkelte af borgerne kan være udadreagerende, så vi har stor fokus på konfliktnedtrapning og behovet for, at borgerne mødes, der hvor de er. Det er vigtigt, at du kan aflæse borgerens signaler og nonverbale sprog, samt at du har lyst til arbejdet med andre kommunikationsformer og støttesystemer. Vi arbejder motiverende med udgangspunkt i borgernes perspektiv – særligt de dage, hvor der ikke er respons og deltagelse fra borgeren i samværet og aktiviteten.

Det forventes, at du kan formulere dig på skrift og dokumentere det pædagogiske arbejde, samt at du kan arbejde ud fra de pædagogiske beskrivelser, der foreligger.

Vi vægter rummelighed, ansvarlighed, tydelighed samt en generelt positiv indstilling til de arbejdsmæssige udfordringer højt.
Afdelingen er normeret til 7 borgere og 6 personale.

Vi tilbyder

  • Et fagligt og professionelt miljø med gode kollegaer og kollegial humor.
  • En arbejdsplads, hvor vi har troen på, at opgaven lykkes.
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter faglig sparring højt, samt både faglig og personlig udvikling.
  • Et miljø, hvor vi har fokus på den enkelte borgers ressourcer og balancen mellem ressourcer og krav.
  • Et miljø med stor åbenhed om egne grænser og ressourcer.
  • En arbejdsplads med hyppige team- og personalemøder, samt mulighed for supervision.

Dine faglige kvalifikationer
  • Du har erfaring med målgruppen, hvor der kan være problemskabende adfærd.
  • Du har faglig indsigt og formår at holde borgerens ressourcer i centrum.
  • Du er god til faglige observationer. Kan reflektere over – og handle på disse.
  • Du kan skabe og opretholde struktur.
  • Du kan give både leder og kollegaer konstruktiv feedback.
  • Du er loyal over for fælles beslutninger og formår at være medledende.

Dine personlige kvalifikationer
  • Du er som person rodfæstet og i balance.
  • Du kan være i ro og bevare det pædagogiske overblik i pressede og kaotiske situationer.
  • Du har humor og selvironi.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Du er nytænkende inden for de skabte rammer.
  • Du har kørekort til alm. bil og har lyst og mod på at køre minibus

Yderligere oplysninger
Løn - og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne om Lokal Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til afdelingsleder Ove Kousholt Højer 29 25 65 87 eller mail: okhj@favrskov.dk

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Ansøgningsfrist er den 20. september 2020.

Tiltrædelse snarest og senest 1. november 2020.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

Kontakt

Favrskov Kommune

Elbærktoften 2-4
8370
Hadsten
Tlf: 89641835
Praktisk information
Oprettet:
09-09-2020
Udløber:
20-09-2020
Kviknummer:
LJA-81058009
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Ballerup Kommune
Ballerup, Storkøbenhavn
Frist:
15-10-2020
Nordsjællands Misbrugscenter
Hillerød, Nordsjælland
Frist:
18-10-2020