53
53
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
205
205
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Familiecenter Toftegård

|
Lolland & Falster
|
Indrykket 18-11-2019

Socialpædagog til Familiecenter Toftegård

Vil du hjælpe familier til bedre at kunne håndtere deres problematikker? Tror du på, at det er gennem sparring, supervision og samarbejde, at vi finder de bedste løsninger? Og har du lyst til at være med til at præge en organisation i rivende udvikling? Så er jobbet som pædagog hos Familiesuppleringen måske noget for dig.

Tidlig inddragelse og barnet i centrum
Som pædagog hos Familiecenter Toftegård vil du blive en del af et stærkt fagligt miljø med klare strategier og mål for arbejdet. Du ønsker at indgå i samarbejde, hvor samarbejdsparterne har alsidige kompetencer - fordi alsidighed er en fordel. Du vil indgå i et tæt samarbejde med både kollegaer og familier, og komme tidligt på banen i forhold til inddragelse af børn, forældre og netværk. Du arbejder med barnet i centrum og ud fra en anerkendende tilgang.

Samarbejde og optimale vilkår for børn og voksne
På Familiecenter Toftegård arbejder vi målrettet og struktureret for at skabe optimale vilkår for såvel børn, familier og ansatte. Vi arbejder med familier, hvor børnene kan være udsat for svigt, der skader deres trivsel, udvikling og sundhed, og hvor forældrene ikke - uden betydelig hjælp - kan skabe de nødvendige rammer for børnenes opvækst. Vi tror på, at ejerskab og indflydelse giver arbejdsglæde, og at når vi løfter i flok, kan vi det hele. Vi har en god og humoristisk omgangstone.

Organisationen består af ca. 70 medarbejdere fordelt på et Familiecenter, hvor der ydes behandling, undersøgelse og Familiesupplering, to kompenserende heldagstilbud og to Ex-Tern grupper.

Familiesuppleringen
Teamet består af syv konsulenter samt en koordinator, der yder støtte til op mod 22 familier. Hver konsulent er primærperson for tre familier, samt sekundær i tre familier. Der arbejdes primært i familiens hjem, ud fra en handleplan fra rådgiver.
Teamet arbejder i- og med familierne i tidsrummet kl. 07.00 – 22.00 på hverdage. Weekendarbejde kan forekomme i særlige tilfælde. Metodemæssigt arbejdes der med familievejledning, forældrelæring, socialt gruppearbejde og socialt miljøarbejde. Til dokumentation af vores pædagogiske arbejde, benytter vi Journal Digital og FIT.

Personlige og faglige kompetencer:

  • Du er uddannet pædagog.
  • Du kan arbejde selvstændigt og selv tage de nødvendige initiativer.
  • Du arbejder systematisk og struktureret efter planlagte fokuspunkter.
  • Du kan indgå i et team med fælles ansvar for opgavernes løsning.
  • Du kan arbejde anerkendende og er rummelig med et positivt livssyn.
  • Du er fleksibel med hensyn til opgaver og i opgaveløsningen.
  • Du kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag.
  • Du indgår konstruktivt i supervisions- og sparringsgrupper.
  • Du er velformuleret i tale og skrift.
  • Du har kørekort og kan i perioder stille bil til rådighed.

Løn og ansættelsesforhold
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet straffe- og børneattest for den person, som tilbydes stillingen.

Ansøgningsproces
Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning senest den 8. december 2019. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 12. december 2019, og vi håber, at du kan tiltræde den 1. februar 2020 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Teamkoordinator Dorte Hansen på tlf. 5180 0169.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ac11e1ca)

Kontakt

Familiecenter Toftegård

Klostergade 20A
4900
Nakskov
Praktisk information
Oprettet:
18-11-2019
Udløber:
08-12-2019
Kviknummer:
LJA-77567561
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Vordingborg Alfernes Hus Diamanten
Vordingborg, Sydsjælland inkl. Møn
Frist:
31-12-2019
Vordingborg Alfernes Hus Diamanten
Vordingborg, Sydsjælland inkl. Møn
Frist:
22-01-2020