137
137
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
137
137
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hørkær

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 08-07-2020

Socialpædagog til Job- og Aktivitetscenter Hørkær

Her er en unik stilling til dig, der brænder for at skabe udvikling og trivsel for borgerne ved at lave kreative projekter, sansestimulerende aktiviteter, bevægelse og meget mere.

Job- og Aktivitetscenter Hørkær søger pædagog 37 t/ugentligt til Team Kreativitet. Tiltrædelse 1. september eller snarest herefter.

Stillingen er i Team Kreativitet, som består af to selvstændige grupper. De to grupper er lige slået sammen som et team. Et spændende udviklingsarbejde i teamet er klar til at gå gang. Du vil således komme til at arbejde i begge grupper. 

Teamet er et aktivitets- og samværstilbud som består af 8 medarbejdere og ca. 30 borgere, der alle har brug for omfattende til moderat støtte i dagligdagen. Der er rig mulighed for at være med til at præge den videre udvikling af teamet med netop dine kreative og faglige ideer.

Vi søger en kollega der kan genkende sig selv i nedenstående:
 

  • Brænder for at udvikle borgernes kompetencer
  • Passioneret for borgernes udvikling og trivsel gennem arbejdet med en lang række forskellige kreative, musiske, sansestimulerende og bevægelsesrettede aktiviteter
  • Er kreativ og drømmer om at være med til at udvikle et helt unikt og spændende tilbud
  • Er mester i at finde løsninger på små og større problemstillinger i dagligdagen
 
Job & Aktivitetscenter Hørkær udbyder beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud (efter Servicelovens § 103 og 104) til voksne borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Vi kan tilbyde en stilling på en velfungerende arbejdsplads med høj anciennitet, fagligt dygtige kollegaer og et team som værdsætter positiv energi, et godt indspark, humor og faglige refleksioner.  Vi er et team som er villige til at gå langt for at sikre borgerne en god og udviklende hverdag hos os.
 
Vi ønsker os en kollega, der kan kende sig selv i de følgende punkter

Faglige kvalifikationer:
 
  • Kan omsætte dine kreative ideer til konkrete aktiviteter, der understøtter borgernes udvikling og læring
  • Du brænder for at gå forrest, når der skal løses mange forskellige praktiske opgaver sammen med borgerne
  • Uddannet pædagog med gode kompetencer i forhold til refleksion og dokumentation. Vi dokumenterer i Nexus
  • Kompetencer i forhold til at skabe en udviklende og motiverende relation til borgere med funktionsnedsættelser
  • Kendskab og/eller lyst til at tilrettelægge aktiviteter ud fra en neuropædagogisk tilgang
      
Personlige kvalifikationer:
 
  • Kan strukturere dit arbejde selvstændigt i en omskiftelig hverdag
  • Selvstændig og handlekraftig - med respekt for fælles beslutninger
  • Et stort personligt drive, gåpåmod og højt ambitionsniveau 
  • Det falder dig let at give nærvær og omsorg til en udfordrende borgergruppe uden at miste overblikket over helheden  
  • Gode samarbejdsevner til at indgå i et tæt teamwork med kollegaer/borgere i teamet samt øvrige ansatte, pårørende, botilbud m.fl.
  • Kørekort
  • Robust og med lyst til at indgå i mange forskelligartede opgaver med borgerne
 
Den daglige åbningstid er fra kl. 8.00 til kl. 16.00. Dog er der personalemøder indlagt i arbejdstiden, således at man hver 14. dag om tirsdagen har mødetid til kl. 16.45.
Se vores hjemmeside på: www.hoerkaer.dk
 
Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til Leder Lars Linding Urup på tlf. 4452 6029.
 
Ansøgningsfrist tirsdag den 27. juli 2020 klokken 12:00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 30. juli 2020.
 
Løn- og ansættelsesforholdet sker efter gældende overenskomst med SL.
Ved besættelse af stillinger i Herlev kommune indhentes straffeattest.

Kontakt

Hørkær

Herlev Bygade 90
2730
Herlev
Praktisk information
Oprettet:
08-07-2020
Udløber:
27-07-2020
Kviknummer:
LJA-80622859
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Koncernservice og Koncern IT
København, Storkøbenhavn
Frist:
19-08-2020