78
78
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
257
257
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Mødrehjælpen

Mødrehjælpen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 09-05-2018

Socialrådgiver til Holdepunkt

Mødrehjælpen søger socialrådgiver med stærke kompetencer inden for digital rådgivning, til Holdepunkt. 

 

Holdepunkt er Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning som varetager chat-, telefon- og ansigt til ansigt-rådgivning.  

 

Rådgivningstilbuddet er tværgående og henvender sig til brugere i hele landet og varetages af rådgivere fra Mødrehjælpens rådgivningshuse i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Stillingen her er fysisk placeret i København. 

 

I Mødrehjælpen er der stort fokus på læring, kvalitetssikring og høj faglig standard. Dette førte bl.a. til, at det landsdækkende rådgivningstilbud i 2017 blev akkrediteret af RådgivningsDanmark. 

 

Om rådgivningen

Holdepunkt tilbyder rådgivning til gravide og forældre med børn under 18 år inden for en lang række områder som fx: 

 

  • Sociale rettigheder
  • Skilsmisse/samlivsophævelse
  • Samvær
  • Vold i familien
  • Tvivl om abort

 

 

Om stillingen

I stillingen vil du skulle varetage telefonisk og chatbaseret rådgivning, bidrage til udvikling af nye digitale rådgivningsmetoder og deltage i udarbejdelse og udvikling af artikler til Mødrehjælpens hjemmeside med rådgivningsindhold. 

 

Om dig

Vi forventer, du er uddannet socialrådgiver med minimum 4-5 års erfaring. Du har:

 

  • Erfaring med og lyst til at rådgive på chat- og telefonmedier
  • Gerne erfaring med udvikling af digitale rådgivningstilbud
  • Gode skriftlige formidlingsevner
  • Bred og opdateret faglig paratviden inden for det familieretlige og socialretlige område
  • Bred viden om kriser og psykiske reaktioner hos både børn og voksne
  • Kendskab til og erfaring med familier, der befinder sig i en sårbar situation
  • Færdigheder i at kunne rådgive på engelsk.

 

 

Mødrehjælpen har aktuelt fædre som særligt fokusområde, hvorfor en eventuel erfaring med denne brede målgruppe vil være relevant. 

 

Mødrehjælpen har desuden et ønske om fortsat udvikling af digitale rådgivningstilbud, hvorfor digitale færdigheder også er en forudsætning. 

 

Som person er du åben, god til at lytte og kan skabe struktur i kaos. Samtidig er du idérig og udviklingsorienteret. Du har personlig gennemslagskraft og har evnen til hurtigt at omstille dig i forhold til brugernes meget forskellige problemstillinger. Du evner ligeledes at skabe digital relation og være tydelig på trods af manglende kropssprog.

 

Løn og ansættelse

Stillingen er på 37 timer med ansættelsesstart 1. juli 2018. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Abel Cathrines Gade, København V.

 

Yderligere oplysninger

Ring til Mødrehjælpens reception 33 45 86 00 (tast 2), og efterlad navn og telefonnummer, derefter vil souschef Brit Andersen kontakte dig.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 21. maj 2018 kl. 9.00.

 

Der holdes ansættelsessamtaler i uge 22.

   

Om Mødrehjælpen

Fonden Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation, som har til formål at hjælpe gravide og forældre i sårbare situationer samt at bidrage til at udvikle dansk socialpolitik. Vi er en organisation i vækst, der gennem en lang årrække har været i stand til at hjælpe og rådgive stadig flere børnefamilier. Vi arbejder professionelt og vedvarende med at udvikle og forbedre vores rådgivningstilbud blandt andet gennem effektmålinger.

Vi er 150 lønnede medarbejdere og 1.400 frivillige ildsjæle landet over. Vi er ambitiøse og er samtidig en arbejdsplads, der vægter rum til forskellighed og respektfuld omgangsform højt.

Kontakt

Mødrehjælpen

Abel Cathrines Gade 13
1654
København
Praktisk information
Oprettet:
09-05-2018
Udløber:
21-05-2018
Kviknummer:
LJA-60644472
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Lignende job
Grønlands Selvstyre - Forbruger- og Konkurrencestyrelsen
Nuuk
Frist:
02-11-2018
Grønlands Selvstyre - Forbruger- og Konkurrencestyrelsen
Frist:
02-11-2018