80
80
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
300
300
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Studenterrådgivningen

Studenterrådgivningen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 05-02-2018

Socialrådgiver/psykolog til Studenterrådgivningen (Genopslag)

For at udvide ansøgerfeltet genopslås en stilling som socialrådgiver/psykolog til Studenterrådgivningen. 

 

Studenterrådgivningen udvider rådgivningsområdet og søger hertil en medarbejder til Sjællandsafdelingen. Både socialrådgivere og psykologer kan søge stillingen, som er på fuld tid og med forventet tiltrædelse senest 1.4.2018. 

 

Afdelingen er beliggende i Dronningens Tværgade, med en mindre satellit på RUC, og består af to teams. Det ene team beskæftiger sig med almen rådgivning/behandling, hvor det andet arbejder med Specialpædagogisk Støtte (SPS). De to team udgør p.t. 30 medarbejdere, heraf 8 socialrådgivere, 15 psykologer, 4 sekretærer, 2 speciallæger i psykiatri (konsulenter) samt en afdelingsleder. 

 

Den ledige stilling er placeret under den almene rådgivning, som tilbyder social og psykologisk rådgivning og behandling til studerende ved de videregående uddannelser. Stillingen indebærer endvidere konsulentopgaver- målrettet ledere og undervisere på uddannelsesinstitutionerne samt formidlings- og undervisningsaktiviteter målrettet både de studerende og uddannelsesinstitutionerne. 

 

Arbejdsområder  

Dine opgaver fordeler sig mellem behandlingsarbejde målrettet de hjælpsøgende studerende og konsulent- og rådgivningsydelser målrettet vores samarbejdspartnere på uddannelsesinstitutionerne. Behandlingsarbejdet indebærer, at du kommer til, i samarbejde med teamet, at varetage visitation, rådgivnings- og behandlingsarbejde, individuelt og i gruppe, samt at deltage i udviklingen af rådgivningens arbejdsmetoder. 

 

Konsulentopgaven indeholder rådgivning af uddannelsesinstitutioner om, hvordan de via forebyggende indsatser kan højne studietrivslen, samt tilbud om køb af workshopforløb, som Studenterrådgivningen tilbyder de studerende på de pågældende institutioner. Også denne del af arbejdet er placeret i teamet og indeholder metodeudviklingsopgaver. 

 

Studenterrådgivningen har implementeret Feedback Informed Treatment metode (FIT), og det vil derfor være en klar fordel at have kendskab til og erfaring med denne. 

 

Vores ideelle kandidat trives lige godt i rollen som behandler og konsulent og kan dokumentere solid erfaring med nedenstående elementer i stillingsprofilen: 

 

  • Rådgivning og behandling af både unge og voksne gerne studerende ved videregående uddannelser - herunder med vurdering af psykologisk problematik/graden af psykopatologi og evaluering og udvikling af klinisk praksis 

  • Korttidsbehandling, individuel- (1-5 sessioner) og gruppeterapeutisk 

  • Konsulentfunktioner herunder procesfacilitering og opbygning af relationer til samarbejdspartnere med henblik på videnssalg 

  • Undervisningsfunktioner som oplægsholder, proceskonsulent, workshopleder e.l. 

 

 

Herudover tager vi dit faglige engagement og initiativrigdom for givet, ligesom vi forudsætter, at du kan arbejde tværfagligt og er en erfaren IT-bruger. 

 

Vi tilbyder  

 

  • En stilling med gode faglige udviklingsmuligheder 

  • En varieret hverdag med et bredt spektrum af opgaver 

  • En ressourcestærk målgruppe 

  • Ekstern supervision 

  • En kreativ og udviklingsorienteret arbejdsplads 

  • Engagerede kolleger 

  • Efteruddannelsesmuligheder inden for rammerne af Studenterrådgivningens strategiske målsætninger 

 

 

Søg stillingen  

Søg stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem senest mandag den 19.2.2018 kl. 12.00. 

 

Samtaler forventes afholdt fredag den 23.2.2018 i Dronningens Tværgade. 

 

Tidligere indsendte ansøgninger vil blive taget i betragtning, medmindre de tilbagekaldes. 

 

Vil du vide mere  

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Jan Hein Dybkjær eller programleder for Studenterrådgivningens konsulentydelser, Jesper Madsen, på telefon 70 26 75 00. 

 

Studenterrådgivningen ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen. 

 

Studenterrådgivningen er en institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og ansættelse sker i henhold til de statsligt aftalte fællesoverenskomster og organisationsaftaler. Studenterrådgivningen er ikke lønførende. 

 

Om os  

Studenterrådgivningen er en institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Vores hovedopgave er at yde psykologisk og socialfaglig rådgivning og behandling til studerende på videregående uddannelser. Studenterrådgivningens formål er at bidrage til, at de studerende med studiemæssige, personlige eller sociale udfordringer gennemfører deres studier. Læs mere om os på www.srg.dk.

Kontakt

Studenterrådgivningen

Dronningens Tværgade 30, 2.
1302
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
05-02-2018
Udløber:
19-02-2018
Kviknummer:
LJA-55881814
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Konsulent og rådgivning,
Socialrådgivning
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Lignende job
Den selvejende institution Kvindehuset Nordsjælland
Frederikssund, Nordsjælland
Frist:
20-08-2018
Ikast-Brande Kommune
Ikast-Brande, Midtjylland
Frist:
31-08-2018