133
133
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
133
133
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Bornholms Regionskommune - Center for Børn og Familie

Bornholms Regionskommune - Center for Børn og Familie

|
Bornholm
|
Indrykket 16-07-2020

Socialrådgiver/socialformidler til Center for Børn og Familie søges

Vil du bringe din socialfaglighed maksimum i spil? Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor et tillidsfuldt samarbejde og opbakning er i højsædet? 

 

Myndighed er en del af Center for Børn og Familie. Centret varetager opgaver inden for sagsbehandling, familiebehandling, PPR, sundhedspleje og dagtilbud og vi har et velfungerende tværfagligt samarbejde. I Bornholms Regionskommune er vores samarbejdspartnere tæt på, hvilket styrker din sagsbehandling og indsatsen i familierne.

 

Myndighedssagsbehandlingen varetages af 31 sagsbehandlere fordelt i Børneteam, Ungeteam og Specialteam med hver sin faglige koordinator, en socialfaglig konsulent og en myndighedsleder.
Vi har en modtagefunktion, der håndterer modtagelse af underretninger og indledende vurdering af sagen. Medarbejderne i modtagefunktionen er tillige forankret i ét af de tre team. Vi arbejder med børn og unge med særlige behov inden for handicap- og socialområdet. Fokus er på inddragelse af børn, unge, familie og netværk samt høj kvalitet i sagsbehandlingen. Vi anvender udredningsværktøjet ICS, Signs of Safety og vi benytter DUBU til at understøtte den systematiske sagsbehandling. 

 

Den ledige stilling er i Ungeteamet, som primært varetager opgaver vedrørende 12 til 18årige samt unge i efterværn indtil deres fyldte 23. år. Det er børn og unge i socialt udsatte positioner. 

 

Vi bestræber os på et gennemsnitligt sagstal på 25 sager. De sociale problemstillinger er ofte komplekse og favner bredt der er derfor obligatorisk supervision. Vi har konstant fokus på kompetenceudvikling og har rekvireret diplommodulet Systematik i sagsbehandlingen til afdelingen i efteråret 2020. Allerede i foråret har vi etableret studiegrupper, som mødes i arbejdstiden og tager fat på litteraturen, så man sammen med sine kolleger kommer igennem pensum i små bidder.  

 

Høj social kapital er et særkende for vores afdeling, hvilket bekræftes i den seneste trivselsmåling. Vores samarbejde er baseret på en høj grad af tillid og respekt, både kollegialt, men også mellem medarbejdere og ledelse. Dette giver os det bedste fundament for vores fælles opgaveløsning og fælles passion for at hjælpe børn og unge i udsatte positioner. 

 

Det er vigtigt for os, at du får en god start og der vil derfor være et opstartsforløb for dig.  

 

Arbejdsområdet omfatter blandt andet

  • Myndighedssagsbehandling
  • Børnefaglige undersøgelser
  • Handleplaner
  • Iværksættelse af foranstaltninger
  • Opfølgning og meget mere

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har en anden relevant baggrund
  • udviser overblik og systematik i dit arbejde i en travl hverdag
  • er god til at kommunikere i skrift og tale
  • har en høj arbejdskapacitet og et rummeligt menneskesyn

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.  

Kørekort til personbil er et krav. 

Ansættelsen er på fuld tid pr. 01-09-2020.

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 12-08-2020. 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 34.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret Børne- og familiechef Ann Rubæk-Nielsen på 56924462 eller 30181781.
 

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

 

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

Ansøgningsfrist

12-08-2020 23:59


 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Bornholms Regionskommune - Center for Børn og Familie

Ullasvej 23
3700
Rønne
Danmark
Tlf: 56 92 00 00
Praktisk information
Oprettet:
16-07-2020
Udløber:
12-08-2020
Kviknummer:
LJA-80675905
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Odense Kommune
Odense, Fyn
Frist:
30-08-2020
GRANHØJEN A/S
Odsherred, Vestsjælland
Frist:
14-08-2020