109
109
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
253
253
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Roskilde Kommune Revacenteret BOMI

Roskilde Kommune Revacenteret BOMI

|
Midtsjælland
|
Indrykket 30-09-2019

Souschef søges til BOMI - Center for rehabilitering og hjerneskade

BOMI søger en souschef, som blandt andet kommer til at indgå i en nystartet reorganisering af arbejdsopgaver. Stillingen er på 37 timer og er til besættelse d. 1. december 2019 eller efter aftale.

 

BOMI - Center for Rehabilitering og Hjerneskade er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Roskilde Kommune, som har eksisteret siden 2000. Den samlede personalegruppe på BOMI er +70 medarbejdere og består af neuropsykologer, fysio- og ergoterapeuter, socialpædagoger og socialrådgivere samt administrativt personale. Herudover samarbejder vi med en række eksterne konsulenter og forskningsenheder.

 

BOMI løser opgaver for kommuner og VISO, og bedriver desuden forskning i samarbejde med nationale og internationale samarbejdspartnere. I 2018 havde vi opgaver i +50 kommuner. Vores kerneopgaver ligger inden for hjerneskadeområdet og borgere med tilgrænsende lidelser samt området for udviklingshæmmede m.m. BOMI har igennem årene haft en betydelig vækst og udvidet vores arbejdsområder gennem nytænkning og i et tæt samarbejde med vores kunder.

 

Som souschef vil du have ansvaret for den daglige drift af centret i samarbejde med centrets 5 teamledere. Aktuelt har vi 7 teams, der har driftsopgaver, et stabs- og administrationsteam samt et R&D-team. Ud over centerchef, økonomichef og souschef er der 5 teamledere, der i et tæt samarbejde koordinerer centrets opgavevaretagelse. Teamledere og ressource personer vil referere til souschefen, som indgår i centrets direktion sammen med centerchef og økonomichef. Direktionen står for den overordnede tilrettelæggelse og udvikling af centrets økonomiske, driftsmæssige og faglige målsætninger.

 

Vi betragter os selv som et center, der hele tiden er opmærksomme på at udvikle vores ydelser, så de er i overensstemmelse med kundernes behov, samtidigt med at vi konstant stræber efter at være et center med en endog meget høj faglighed. Således investerer vi også i udviklings- og forskningsaktiviteter og har gjort det igennem en årrække. Vi har for nuværende flere forskningsprojekter i gang, som vi gennemfører i samarbejde med kommuner samt nationale og internationale forskningsenheder.

 

Vi forventer, at du som minimum besidder følgende kvalifikationer:

  • Har flerårig ledelseserfaring og uddannelse.

  • Har en relevant faglig uddannelse som fx neuropsykolog, terapeut, socialrådgiver.

  • Har indgående erfaring med hjerneskadeområdet.

  • Er forretningsorienteret med fokus på struktur, udvikling og resultater.

  • Er i stand til at formidle og engagere.

  • Besidder en stor arbejdskapacitet.

  • På det personlige plan er du proaktiv og reflekterende samt besidder et accepterende og positivt livssyn.

 

Vi kan tilbyde en stilling:

  • Med et tæt ledelsesmæssigt samarbejde.

  • Et godt arbejdsmiljø.

  • Med høj grad af selvstændige og varierende arbejdsopgaver.

  • Med mulighed for at indgå i udvikling og gennemførsel af forskningsprojekter.

  • Med inspirerende ledere og medarbejdere, der er fagligt kompetente og engagerede i opgaveløsning og centrets fortsatte udvikling.

 

Løn og ansættelsesforhold:

I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Centerchef Henning Olsen tlf. 4061 3045, mail: henningo@bomi.roskilde.dk

 

Ansøgningsfrist:

Der ansøges via linket under stillingsopslaget senest d. 18. oktober 2019 kl. 12.00.

Skriftlig ansøgning vedhæftes dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelsesforhold. Samtaler forventes afholdt d. 21. og 22. oktober med 2. samtalerunde d. 23. oktober.

 

Der vil blive anvendt internetbaserede tests ifm. indkaldelse til samtale.

 

Læs mere om BOMI på www.bomiroskilde.dk

 

 

I Roskilde Kommune sætter vi borgeren først. Vi handler, tager ansvar og skaber velfærd sammen. Vi prioriterer høj faglighed og engagement og skaber resultater, der giver mening for vores borgere. Det gør vi gennem tillid og mod. Roskilde Kommune har 87000 borgere og er en attraktiv og meningsfuld arbejdsplads for i alt 7500 medarbejdere.


Kontakt

Roskilde Kommune Revacenteret BOMI

Maglegårdsvej 15
4000
Roskilde
Praktisk information
Oprettet:
30-09-2019
Udløber:
18-10-2019
Kviknummer:
LJA-76052324
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Ledelse,
Socialrådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Flora RaniaBo Familiehus ApS
Skanderborg, Østjylland
Frist:
03-08-2019
Behandlingsinstitutionen Curam ApS
Frederikssund, Nordsjælland
Frist:
22-10-2019