89
89
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
89
89
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Randers Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 12-11-2020

Udviklingsorienteret afdelingsleder til De små bofællesskaber, Randers

Brænder du for at skabe udvikling? Har du stærke relationelle og kommunikative kompetencer? Og arbejder du velstruktureret? Så bliv en del af De små bofællesskaber for voksne på socialområdet i Randers Kommune.

De små bofællesskaber er ikke-døgndækket tilbud efter §85 / ABL § 5 stk. 2. Målgruppen er voksne udviklingshæmmede, der kan klare sig uden døgnstøtte. Derudover varetages mestringsvejledning for borgere i egen bolig.

Vi arbejder med et klart udviklings- og mestringsperspektiv i indsatserne, hvor inddragelse af borgerne vægtes højt. Vi samarbejder tæt med borgernes arbejdspladser, dagtilbud, fritidstilbud og civilsamfundet for at indfri borgernes mål. Og vi er ledelsesmæssigt organiseret sammen med dagtilbud, beskæftigelsestilbud, klubtilbud, ledsageordningen og mestringsvejledningen for borgere i egen bolig. Som afdelingsleder bliver du en del af en engageret og kompetent ledergruppe på fire afdelingsledere, hvor faglig spændvidde og tillidsfuldt samarbejde er et kendetegn.

Bofællesskaberne er fordelt på 10 matrikler med samlet 85 pladser fordelt over hele Randers Kommune. Vi har administrationen i Mestringsvejlederhuset, Stenaltvej 1 i Randers. Vi består aktuelt af 24 mestringsvejledere i De små bofællesskaber, 7 mestringsvejledere i teamet for borgere i egen bolig samt 1 sekretær.

Om jobbet
Dine hovedopgaver vil være daglig personale-, administrativ og faglig ledelse af medarbejderne i De små bofællesskaber. Ledelsen af mestringsvejlederteamet for borgere i egen bolig, vil for en to årig periode være i hænderne på afdelingsleder på Aktivitetscenter Randers m.h.p. at implementering af hhv. støttemodellen vedr. mestringsvejledning og Handicapplanen. Herefter vil opgaven igen blive en del af stillingen.

Vi søger en leder med ledelseserfaring - gerne indenfor boområdet. Ideelt kender du til bo-området og bostøtte, i vores terminologi ”mestringsvejledning”. Du evner at lede et område med stor kompleksitet og sætte retning ud fra de strategiske pejlemærker i den kommende Handicapplan, samt sætte de rigtige rammer for løsning af opgaverne.

Din uddannelsesmæssige baggrund er en mellemlang videregående uddannelse inden for det sociale eller sundhedsfaglige område, gerne suppleret med en diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende. Hvis du ikke har en uddannelse i ledelse, skal du være parat til at påbegynde en uddannelse.

Derfor ser vi gerne, at vores kommende afdelingsleder har følgende erfaring og baggrund

  • Ledelseserfaring fra bo-området
  • Solidt fagligt kendskab til målgruppen af udviklingshæmmede
  • Stærke relationelle og kommunikative evner
  • Tydelighed i kommunikation
  • Evne til at lede med ro og forudsigelighed, så dine medarbejdere kan fokusere på kerneopgaven
  • Formår at være en inspirerende og motiverende leder, der også får afsluttet igangsatte projekter
  • Evne til systematik og opfølgning i administrative opgaver
  • Formår at skabe følgeskab og inddrage ledelse og medarbejdere relevant
  • Har fokus på medarbejdertrivsel og kan skabe et godt arbejdsmiljø
  • Flair for samarbejde med pårørende
  • Teamplayer i dit ledelsesteam

Vi kan tilbyde
  • At du bliver en del af et stærkt ledelsesteam på handicapområdet, der samtænker indsatser og sætter handling bag ordene
  • Ledelsesmæssig sparring og udvikling
  • Et spændende og afvekslende job med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere
  • Et handicapområde i udvikling, hvor vi arbejder målrettet efter de visioner, vi sammen med borgere og pårørende har defineret i bl.a. handicapplanen

Løn- og ansættelsesvilkår aftales efter gældende overenskomst og kvalifikationer.

Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Lærings- og kompetencecentret Thomas Borup, telefon 29 16 18 59.

Ansøgningsfrist
Indsend ansøgningen vedlagt relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem senest mandag den 30. november 2020. Ansøgninger modtages kun via rekrutteringssystemet. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Første samtalerunde forventes at være onsdag den 9. december 2020. Anden samtalerunde er tirsdag den 15. december 2020. Mellem første og anden samtale gennemføres en personprofil test. Derudover vil ansøger blive bedt om at give sit bud på en defineret ledelsesmæssig udfordring. Forud for endelig ansættelse indhentes referencer.

Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. februar 2021.

Ansættelsesforhold
Fuldtidsstilling

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist
30-11-2020 23:59

Virksomhedens oplysninger
Hjemmevejlederteamet fælles

Kontaktperson
Thomas Borup, Leder af Lærings- og kompetencecentret, telefon 29 16 18 59

 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Randers Kommune

Stenaltvej 1
8930
Randers NØ
Tlf: 89151772
Praktisk information
Oprettet:
12-11-2020
Udløber:
30-11-2020
Kviknummer:
LJA-81378699
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce