52
52
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
223
223
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ishøj Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 13-05-2019

Ungekoordinator til Ishøj Kommunes skolestyrkende indsats

Ishøj Kommune oprettede pr. 1. januar en ny skolestyrkende indsats og søger en ungekoordinator til indsatsen pr. 1. august 2019.

Den skolestyrkende indsats er en samlet koordineret indsats for elever i 7. – 9. klasse i Ishøj Kommunes skoler. Den skolestyrkende indsats består af flere elementer bl.a. undervisning som varetages af Ishøj Kommunes Ungdomsskole, praktik, udvikling og træning af personlige og sociale færdigheder samt en samlet koordinering af indsatserne som forankres i Ishøj Uddannelse og Job.

Den skolestyrkende indsats er målrettet en bred gruppe elever fra folkeskolens 7. – 9. klasse med mangeartede udfordringer og problemer. Det er elever, der er kendetegnet ved selv at have problemer og ofte også skaber det for andre. Det er samtidig elever, der har vanskeligt ved at være i folkeskolen eller som ikke møder op til trods for flere forsøg på at få eleven tilbage til skolen. Der er en høj grad af diversitet blandt målgruppen, men fælles for dem er, at det er elever, der ikke kun har faglige problemer men ofte også personlige, sociale, psykiske og familiære problemer.

Formålet med den skolestyrkende indsats er, at hjælpe eleverne et skridt på vejen til succesfuldt at afslutte 9. klasse med 9. klassesprøven, gennemføre et FGU-forløb eller påbegynde en ordinær ungdomsuddannelse. Eleverne er som udgangspunkt stadig indskrevet på deres hjemskole og skolelederen har derfor stadig det overordnede ansvar for elevens skolegang.

Indsatsens kapacitet er ca. 16 elever, men da målgruppens problemer er forskellige og varierende i karakter, kan det også variere hvor mange elever, der er indskrevet i indsatsen.

Vi søger en ungekoordinator, som får ansvaret for at koordinere den samlede indsats omkring eleven i tæt samarbejde med den socialpædagogiske vejleder. Som ungekoordinator får du det overordnede ansvar for at følge eleverne så tæt som muligt og løbende følge op på, om eleven profiterer af tilbuddet. Du får ansvaret for, efter samtykke fra forældrene, at koordinere indsatsens forskellige dele og sikre kontakten mellem forældre, skole, fritid og øvrige relevante fagpersoner.

Du vil endvidere være den centrale person i brobygningen mellem den skolestyrkende indsats og hjemskolen - og i overgangen til FGU eller ungdomsuddannelse.

Vi søger en erfaren person med en relevant socialfaglig uddannelse eller lignende med erfaring fra lignende funktioner.

Du kan søge stillingerne inden den 6. juni kl. 12.00.

Vi forventer, at holde samtaler i uge 25.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Hensel leder af Ishøj Uddannelse og Job telefon 31 23 28 69

Vi anbefaler at du læser Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik, som du finder på Ishøj Kommunes hjemmeside.

Kontakt

Ishøj Kommune

Vejlebrovej 45
2635
Ishøj
Praktisk information
Oprettet:
13-05-2019
Udløber:
06-06-2019
Kviknummer:
LJA-73334875
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Flora RaniaBo Familiehus ApS
Skanderborg, Østjylland
Frist:
03-08-2019